fredag, juli 02, 2021

Gåture, snobrød, travlhed og en håndbremse, der blev trukket

 Lige nu sker der noget med markerne hele tiden. jeg nyder frodigheden. Jeg nyder synet af kartoffelplanter, som vokser og breder sig, så rækkerne til sidst bliver til en stor sammenhængende kartoffelplante. Jeg nyder kornmarkernes uendelighed i grønt look.


Og nogle gange opdager jeg noget, som jeg ellers ikke lige havde set. F.eks. den smukke sten, som ligger sammen med mange andre store sten og er kant mellem asfalten og træerne. De mange smukke lag i stenen minder mig om de små sten, vi fandt på stranden ved familiens sommerhus i min barndom.


Jeg elsker min krog med udkig til fuglebad og haven. Jeg synes, jeg er god til at slappe af og lade alt stå, når jeg trænger til det. Men i denne uge måtte jeg trække i håndbremsen og aflyse torsdagens mødearbejde og i stedet for arbejde med hængepartier herhjemme og bruge nogle af mine flekstimer til bare at ligge på sofaen og læse bøger.  Min svimmelhed blev forværret og søvnen, som ellers har været rigtig god længe, glimrede med sit fravær og søvnen var præget af mareridt og urolige nætter.


Mine kolleger knokler og vi har lang tid haft meget dårlige og komplekse patienter indlagt. Dette kombineret med at vi har tre erfarne sygeplejersker, som er rejst og en sygemeldt plus en strejke, der begynder at sætte spor, gjorde, at weekenden blev frygtelig for kollegerne, der var på arbejde. Jeg mærkede det mandag, hvor jeg var planlagt til at være trombolysesygeplejerske, men på grund af flere sygemeldinger måtte jeg stå for ansvaret for 9 patienters stuegang. Jeg nåede aldrig at hjælpe mine to kolleger med at få patienterne vasket, givet dem mad, medicin eller hjælpe dem på toilettet. Patienterne blev dårlige fra en side af, så jeg havde fat i læger, bestilte blodprøver, fulgte op på observationer, ringede til pårørende osv. Sådan var det over hele afdelingen, alle knoklede for at skabe luft, få patienter overflyttet til rehabilitering eller andre afdelinger, få folk udskrevet til hjemmet med al den information og støtte, de har brug for i udskrivelsessamtalen.

Lige netop denne mandag var vi nogle fra afdelingen, der havde valgt at afholde et socialt arrangement med gåtur i Mølleparken efter arbejde og afslutte med sandwichs og sodavand på en græsplæne. Vi var tre, der ikke nåede gåturen, men måtte arbejde over. Vi nåede dog det hyggelige samvær midt på plænen og med sol på næserne. Det var skønt at bruge et par timer sammen og få skulderne til at sænke sig, før vi gik hver til sit.


Tirsdag måtte jeg aflyse et planlagt udviklingsprojektmøde og være i dagafsnittet. Natten til onsdag vågnede jeg efter 3 ½ times søvn og kunne ikke sove mere. Jeg skulle tappes for plasma og sidenhen møde 10-18 for at kunne undervise patienter og pårørende sidst på eftermiddagen. Jeg var svimmel og træt, da jeg lagde mig i "tappestolen". Sygeplejerskerne i blodbanken var stressede, de havde fået nye maskiner og ingenting kunne gøres på rutinen, der var nye alarmer, nye arbejdsgange og man kunne se, at deres hjerner knoklede for hele tiden at huske alt det, de skulle og samtidig være nærværende overfor os donorer. Min tapning mislykkedes, pludselig lød en alarm og det viste sig, at maskinen havde tappet mig for blod, men ikke filtreret plasma fra og jeg havde ikke fået blodlegemer retur. Så nu må jeg ikke tappes før om 3 måneder. Så jeg kom hurtigere på arbejde end planlagt og jeg og en projektsygeplejerske kunne begynde at se på udviklingsprojektet.


Sidste lørdag tændte vi bål på gårdspladsen og datteren og jeg lavede snobrød til aftensmaden. Landmanden grillede pølser og sammen med salat blev det et perfekt måltid til Danmarks kamp mod Wales.


De uægte jasminbuske på gårdspladsen viser nu deres pragt i form af skønne blomster og en velduft. For hver dag tager den hvide farve mere og mere over på buskene,


Den forpjuskede fugl må være en kernebider, men den er større og ter sig underligt. I går fandt landmanden den død på terrassen. Vi har før hentet en død kernebider fra terrassen. De andre kernebider havde jagtet den og så fløj den ind i ruden og brækkede nakken. Det er formentlig også det, der er sket her. Sådan kan naturen være barsk.


Varmen har været trykkende i dag og udenfor har klægerne (hestebremserne) set sig gale på os, så jeg holder mig indendørs og strikker. Jeg har fridag og strikning skulle være godt til at få pulsen ned, vejrtrækningen i ro og tankerne fokuseret på mønsteret. Det hjalp og nu er jeg klar til weekend. Må du få en dejlig weekend med tid til at nyde, grine og slappe af.


15 kommentarer:

  1. Puha. Jeg blev helt udmattet bare af at læse dit indlæg.
    Stakkels dig. Jeg håber du får en god og virkelig afslappende weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, tak og jeg har haft en skøn weekend :-)

      Slet
  2. Uha, det er for meget for dig og dine kolleger. Det kan I da ikke holde til i længden. Du er god til at finde pauser og smukke ting i naturen at fokusere på. Jeg ønsker dig en god nattesøvn. Og rigtig god weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, jeg er bekymret for mine kolleger og for sygeplejen, for det er svært at få nye kolleger. De forlader sygeplejen lige nu.
      Tak, jeg holder af at fokusere på de forunderlige ting i hverdagen, men kan nemt glemme det.

      Slet
  3. Puha, Lene. Det er ikke alt sammen rar læsning. Det er da vildt irriterende, at du ikke kan få den søvn, der er så vigtig for restitutionen af hele kroppen. Du har jo brug for det med den travle hverdag. Har du prøvet at ta' noget for det (og her tænker jeg ikke sovepiller, men mere i retningen af naturmedicin)? Jeg har brugt Tryptonat i et stykke tid, og det fungerer helt fint.
    Mette L

    SvarSlet
    Svar
    1. Mette, faktisk har jeg fået styr på min søvn, og det nyder jeg. Søvnproblemer og svimmelheden er nu blevet parametre for mig, som gør at jeg handler, når de dukker op. Hvor er det dejligt at du har fundet et middel, der virker. Jeg kender det ikke, men jeg havde god gavn af Melbrosia, da jeg gik i overgangsalderen og søvnproblemerne blev mine symptomer på den overgang.

      Slet
  4. Jeg blev også udmattet bare af at læse dit indlæg. Mindede mig om, da jeg var syg af stress. Nu håber jeg, du kan slappe helt af i weekenden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Madame, når man som du har været syg af stress, så kender man faresymptomerne. Og jeg er opmærksom på de faresignalerne.
      Tak, afslappende vil jeg ikke kalde weekenden, men skøn har den været.

      Slet
  5. Det er virkelig ikke rar læsning, du er under et kæmpe pres, så er det svært at få sovet godt og nok. Det er godt, du har fået din strikkestol med udsigt til jeres smukke have. Ønsker dig en god weekend, der kun indeholder, det du gerne vil.

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, tak. Den indeholdt det, jeg allermest ønskede :-)
      Og jeg er jo slet ikke under samme pres som mine kolleger, men presset er der på en anden måde, og jeg er i en anden alder, så jeg lytter til min krops signaler.

      Slet
  6. Nu, skal du huske at passe på dig selv! Det er ikke sundt at være så svimmel og så knokle derudad!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Inger, du kan tro at jeg passer på mig selv.

      Slet
  7. Ja, der sker noget på sådan en afdeling ... Puha hvor I bare knokler. Og åbenbart også på plasmatapningen sker der for meget på én gang.
    Så er det skønt nok, at du har gode afslapningsrutiner derhjemme. Jeg er lidt misundelig på din voksblomst/duftranke (?) - min har kun halve klaser, kan jeg se nu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, der knokles igennem.
      Jeg nyder de gode rutiner herhjemme og planten er en Hoya voksblomst, måske er det derfor du ikke har hele klaser? Den er den rette plante til mig, for den skal ikke have meget vand, så den belønner mig med at jeg glemmer at vande den :-)

      Slet
    2. Ja, mine blade er måske knap så voksagtige - så det kunne være en anden slags.

      Slet