mandag, juli 05, 2021

Man kan nå meget på 48 timer

Det var så skønt at få lov til at kramme dem igen, men vi kan godt mærke, at vi nok ikke skal gøre det på denne måde igen.

Gode råd var dyre, vi havde et flyttelæs, vi havde adgang til Norge i og med at vi begge var færdigvaccinerede og var forældre til et voksent barn i Norge, vi havde en weekend at gøre godt med og vi havde fået forskellige til at passe gård og hunde i de 48 timer. Derfor blev løsningen, at vi kørte hjemme fra gården fredag aften med en læsset varebil og en læsset stor trailer kl 20. Traileren var så stor, at jeg ikke måtte køre med den. Klokken 22 sejlede vi fra Hirtshals og landede i Larvik kl 2. Planen var, at vi skulle sove de fire timer på båden, men selv om vi havde købt plads i stillerum, så fik vi ingen søvn, i hvert fald meget lidt (under en time).



Jeg havde været meget spændt på tolden, for vi skulle have flyttegodserklæring fra vores søn og svigerdatter med underskrift, vi skulle have flytteliste med alt opgjort og om det var brugt eller nyt. Den lavede jeg og heldigvis havde sønnen og jeg skrevet på alle kasser (24 i alt), hvad der var i dem. I mine mareridt afviste tolderen os eller vi skulle åbne alle kasser eller ... Ingen af delene skete, politibetjenten fik flyttegodserklæringen, lyste på vores ansigter og så på vores pasbillede og så scannede hun vores kode i coropas-app'en. Hvorpå hun sagde, det er en lang tur, kør forsigtigt, Klokken 2.30 kørte vi ud af toldområdet og satte kursen mod Trondheim. I følge google map og andre gode sider tog vi den hurtigste rute, som skulle tage 7,5 time. Det er så ikke med en læsset trailer bag bilen, hvor man kun må køre 80 km i timen og mange steder var der fartbegrænsninger til 60, 70 eller vejarbejde med 50 km/timen. Så vi brugte ti timer på turen, uden søvn. 


Jeg kunne godt have sovet, men jeg besluttede mig for, at min opgave var at holde øje med trafikskilte, ruten og servicere landmanden med mad og drikke igennem dagen. Samtidig strikkede jeg også, for nu er det blevet virkeligt for mig og babysvøbet skal være færdig om meget kort tid.

Vi kørte en fantastisk rute. Riksveg 3 byder på det ene smukke scenarie efter det andet. Vi holdt små korte pauser, drak red bull, te og sodavand. Køletasken indeholdt ostemadder i rigelige mængder, frugt, youghurt og chokolade. Vi tog en enkelt powernap eller to, men de blev meget korte, for vi skulle jo hjem igen allerede næste morgen, så timerne skulle udnyttes.


Det meste af vejen kørte vi langs en stor elv. Sådan er det jo i bjergland, vejene er bygget ved vandet, for der er der fladt og så har man bygget tunneller gennem klipperne for at komme fra den ene dal til den anden.



Jeg havde læst, at 110 km nord for Elverum var verdens største elg placeret, så vi fik timet vores morgenpause der. Det var skønt at komme ud og strække benene. Vi fik begge "stolpeben" af de mange timer i bilen, så vi lavede bengymnastik for at sætte gang i cirkulationen. Der var meget varmt, men i bilen kunne vi holde temperaturen nede.
Og vi skulle selvfølgelig som alle andre fotograferes under elgen. 



Længere oppe i Norge kom vi op at køre langs klippekanten med udkig til dalene og med udkig til snedækkede toppe, da vi nærmede os Trondheim.


Sønnen skrev, om vi ville have frokost, når vi kom. Men vi kiggede blot på hinanden og sagde, at vi gerne ville have flyttet alt op i lejligheden på fjerde sal (uden elevator), inden vi kom ned at sidde.


Klokken 12.30 kunne vi knuse og kramme vores to dejlige unge mennesker igen. For vores svigerdatters vedkommende er der gået 1 år og 4 måneder, for vores søns vedkommende 9 måneder. Det var så godt, og det var hele turen værd. 

Så gik vi i gang, svigerdatteren blev forbudt at slæbe noget som helst, så hun ryddede op og anviste hvor tingene stod. Landmanden og sønnen tog de tungeste møbler og flyttekasser, jeg tog de andre ting.

Og langt om længe kunne vi sætte os til et lækkert bord med masser af rejer til at pille. Det var så godt at se dem og være sammen med dem. Og min søde svigerdatter kunne nok fornemme den kommende bedstemors længsel, så hun spurgte om ikke jeg ville mærke på maven, det gjorde det hele mere virkeligt. Vi nød deres skønne studielejlighed, men mest af alt samværet med dem.

Den glæde sidder stadig i mig og det gjorde hele turen værd.

16 kommentarer:

  1. Pyha for en stroppetur, men det er tydeligt, at glæden giver vinger :-) Det var godt, at der ikke var mere "red tape" ved indrejsen, og det bliver dejligt, når I kan få mere end 48 timer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eric, glæden giver så sandelig vinger, men vi har også erkendt, at det gør vi ikke mere, så planlægger vi en overnatning undervejs :-) Vi glæder os til at opleve den del af Norge sammen med børn, svigerdatter og barnebarn :-)

      Slet
  2. Hvor er det dejligt, at I har været i Trondheim og besøgt jeres søn og svigerdatter. Men sikke en lang rejse for så kort tid sammen.
    Skønne billeder, Lene!
    Jeg er vild med Norges natur og har været på ferier i landet et utal af gange.

    SvarSlet
    Svar
    1. Madame, en vældig lang rejse, men vi kunne ikke vente til ferien, for vi ville ikke leje en trailer og ha den til at stå i Trondheim i ferien
      Tak. Jeg er også vild med Norge og glæder mig til at udforske landet mere sammen med familien.

      Slet
  3. Åhh, jeg blev så glad, da jeg læste, at I endelig fik de unge mennesker at se! Vi havde gjort det samme, hvis vi havde muligheden, så pyt med, om det kun er for kort tid, for alt er bedre end ingenting!
    Og sikke en tur - Norge er bare så vidunderligt smukt. Dejligt, at tolderen ikke var af den emsige type!
    Vores erfaring med kørsel i Norge er, at det næsten er umuligt at holde en gennemsnitshastighed på mere end 60 km/t, også selv om man kører i personbil uden anhænger. Det passer meget godt med jeres 10 timer til godt 623 kilometer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det var tiltrængt, jeg håber at I snart må se jeres kære :-)
      Vi glæder os til at gå på opdagelse og tage en anden vej til Trondheim næste gang, denne gang med overnatning :-)

      Slet
  4. Jeg blev så glad, da jeg så I have været afsted. Selv om det er anstrengende, gjorde jeg det også, for at få lov til at kramme dem begge oh ae maven. Sikke mange oplevelse I vil få i fremtiden i dette smukke land.

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, det var så skønt, og ja, jeg ser også frem til alle de oplevelser vi kan få sammen med familien i Norge :-)

      Slet
  5. Da jeg så din opdatering på Instagram om denne tur, blev jeg vældig glad. Men det var da noget af en tur, må jeg så sige. Til Trondheim i et stræk - wauw. Da vi var i Norge første gang, var Trondheim det nordligste punkt, og det var bestemt ikke et sted, vi kørte til i et stræk. Hvor må det bare have været en lykkestund at kramme de to unge og mærke den kommende baby.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, jeg har også glædet mig til at fortælle at vi kom af sted :-) Det er langt, og næste gang tager vi en overnatning. Det var så skønt at se og mærke dem :-)

      Slet
    2. Jeg glemte helt at rose de dejlige billeder. Der er så smukt alle steder i Norge.

      Slet
  6. En noget hård tur, men hvor er det dejligt i fik set hinanden og krammet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Henriette, det var hårdt men al trætheden værd :-)

      Slet
  7. Det kan man vist kalde en maraton i bil. Sikke en tur. Jeg blev glad for at læse om jeres mulighed for at se og mærke de unge mennesker. Hvor skønt. I er virkelig seje, at I kan klare sådan en lang tur på så kort tid.

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, også i den grad. Næste gang vil vi sørge for tid til overnatning undervejs, det er en lang tur:-)

      Slet