mandag, november 22, 2021

Mindernes tilknytning

 Vi husker og genkalder os oplevelser, ting, mennesker fra forskellige steder i hjernen. Dufte, lugte, lyde, farver, sange, ord - alle gemmer sig forskellige steder i hjernen og derfor kan man ikke sige, at hukommelsen er ét sted i hjernen.

Jeg har før skrevet om, at det er svært for mig at rydde ud, tingene minder mig om mennesker og oplevelser sammen med dem.

Da jeg begyndte at blogge, fandt jeg i løbet af det første år flere blogere, som jeg jævnligt skrev hos og som skrev hos mig. At jeg begyndte at mødes med en lille flok nordjydske bloggere skyldtes en sjællandsk blogger, som desværre døde i juni 2015. Anne skrev til os, at hun skulle til Hals, og om vi skulle mødes. Liselotte åbnede sine døre og andre bestilte lækker mad hos Fandanko. Det blev siden til flere møder.

Og i foråret 2015 hjalp Anne mig med at finde garnfarver til en kjole, som jeg ville strikke. Anne var min livline og vi skrev jævnligt sammen. Vi mødtes sidste gang til strikkekomsammen udenfor Garnudsalg, hvor vi snakkede om vores børn. Tre dage efter døde Anne pludseligt, og det var svært at forstå, at denne skønne kvinde med så meget livsmod ikke var her mere.

Jeg strikkede videre på kjolen, men indimellem gik der meget lang tid mellem kjolestrikningen. Den blev knyttet til Anne, den blev et symbol på mit venskab med Anne, og hvad nu hvis jeg ikke kunne lide den eller at den ikke klædte mig. Det giver jo ingen mening at tænke sådan, men det gjorde jeg.

I dag syede jeg knappen i, og jeg har gået i kjolen lige siden. Jeg elsker at have den på, og jeg har tænkt på Anne mange gange siden da og på hendes familie. 

Jeg er så glad for, at kjolen endelig færdig, 6½ år siden jeg startede på den. Jeg troede faktisk ikke, at det nogensinde skulle ske, men nu er det sket.




14 kommentarer:

  1. Den er da også så fin!
    Du er heldig at have en figur, der snildt kan tåle en strikket kjole. Jeg ville ligne noget, jeg ikke ville følges med :-D
    Jeg vidste ikke, at du havde lært Anne at kende - det var jo alt, alt for tidligt, hun døde.
    Jeg har også svært ved at smide ud, men jeg er begyndt at spørge mig selv, om der kunne tænkes at være nogen, der vil have det, når jeg er død. Hvis der ikke er det (og sådan er det oftest), gør det det lidt nemmere at kassere. Selvfølgelig betyder tingen stadig et eller andet for mig selv, men det er alligevel nemmere :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Ellen.
      Jo, jeg tror at Anne startede lidt senere end mig med at blogge, men vi mødtes i 2008 på Annes anledning. Har lige fundet de gamle mails :-)

      Tak for et godt tip. Det vil jeg afprøve, for 2022, har jeg besluttet mig til, skal stå i udsmidning/oprydningens tegn

      Slet
  2. Til lykke med, at du fik kjolen færdig. Den er så fin.

    SvarSlet
  3. Jeg husker også Anne. Og at det var meget pludseligt, hun døde. Jeg var vist lige begyndt at følge med i blogverdenen og fulgte med gennem din blogliste. Jeg synes din kjole er et rigtigt godt bevis på, at ting hænger sammen med minder, også på den gode måde.
    Mette L

    SvarSlet
    Svar
    1. Mette, ting taler til os og vækker minder. Det er også derfor nogen af os har så forbistret svært ved at smide ud.
      Tænk jeg kan slet ikke huske at vi har kendt hinanden så længe. Det er dejligt at tænke på :-)

      Slet
  4. Din kjole er så fin, og tillykke med at du har været i selskab med den, og med Anne i så lang tid.
    Nyd at have den på, og de minder den har med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Unknown. Du har ret, det er godt at have de minder om gode stunder sammen :-)

      Slet
  5. Så fik vi lov at se kjolen - og læse den fine historie, der hører til. Jeg fulgte kun Anne på en fjern sidelinje (lidt via din og andre steder, hvor hun kommenterede), men fik også et chok over hendes pludselige død.
    Jeg kan godt forstå, at du kommer til at bo i den kjole - den er da lige din stil!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Conny, jeg elsker at have den på. Det var virkeligt et chok, og netop fordi vi lige havde talt sammen, var det endnu sværere at begribe (selv om det nok også havde været det om der var gået længere tid)

      Slet
  6. Jeg fulgte kun Anne på sidelinjen gennem din blog, men hvor er det dejligt, du har gjort kjolen færdig og er glad for at bruge den. Jeg holder meget af, at holde liv i vore døde (hvis man kan sige sådan) Men at bruge noget, der har tilhørt en afdød eller minder om en kær person, der ikke er her mere, det giver god mening for mig. Den er virkelig flot, den kjole. Dejlige farver. Tak for mindehistorien :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, tak :-) Jeg holder også af at vores afdøde kære lever videre i minderne eller ting.

      Slet
  7. Det er en dejlig kjole med en både rørende og vemodig historie. En skøn måde at mindes et menneske med betydning.
    Dit indlæg fik sat mange gode tanker igang hos mig og jeg skrev en lang kommentar, som desværre forsvandt, men jeg tænker videre og måske ender det som en blogpost 🙂

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Henriette. Øv hvor er det træls, når det sker. Men nu vil jeg glæde mig til et blogindlæg fra dig :-)

      Slet