valgdag, valgflæsk, blot en hverdag som andre

 Nogle har traditioner for specielle menuer på valgdage. I den gruppe, som jeg dyrker dynamisk bevægelsestræning sammen med, snakkede de om stegt flæsk. Vi har aldrig gjort en tradition ud af valgmiddagen, om det er folketingsvalg eller kommunal/regionsvalg. Mon du har en tradition?

Jeg nåede heldigvis at stemme, før jeg skulle til træning, ellers måtte jeg have stemt sveddryppende og med rødt ansigt. Nu kunne jeg køre hjem, finde resterne fra i går frem og servere minestronesuppe. Jeg havde dog købt en risalamande til dessert, så lidt anderledes føltes dagen.

Alt ånder ro på gården, begge hunde slapper af i hver sin hundekurv i bryggerset, landmanden er inde for at stemme. De arbejdede indtil kl 18. Jeg mangler også noget arbejde, men har besluttet, at det må samles op senere på ugen. Jeg er for træt lige nu. Jeg havde en god dag i plejen sammen med kolleger. I morgen er det andre kolleger, jeg går sammen med. Det er aftalen, at jeg fokuserer på de nyeste af vores kolleger, også kaldet advanced beginners ifølge en sygeplejeteoretiker. De har en masse viden med sig fra studiet, de har erfaring fra det speciale, de afsluttede i, og nu skal de så finde sig selv som uddannet sygeplejerske. Det kan godt være en stor mundfuld i en hektisk og konstant foranderlig hverdag. Så selv om jeg i overskriften skriver en hverdag som andre hverdage, så er hver dag aldrig den samme.

I går var en af de dage, hvor jeg var så træt, at jeg gik i seng klokken otte, lyttede til min lydbog og blev mere vågen af det, så det endte med at jeg ikke kunne sove og nåede at læse en anden bog færdig. Den bog kan jeg også anbefale: De elskende fra Prag. Jeg kan ganske enkelt ikke huske, hvem der anbefalede den, eller om det var en af dem, der stod fremme på bordet indenfor indgangen til biblioteket og fristede mig.  Det er ofte Randi Glensbos boganmeldelser, der lokker mig til at bestille nye bøger på biblioteket. Og nu fik jeg lige bestilt to mere, da jeg søgte i hendes mange anmeldelser. Ofte har biblioteket ikke fået dem købt hjem, når Randi anmelder dem. Så en gang imellem går jeg på opdagelser i hendes blog og finder noget lækkert til aftensteen.

De elskende fra Prag starter med et bryllup i USA, hvor to gamle mennesker genkender hinanden tilbage fra slut 30erne i Prag. De er begge jøder og gennem tilbageblik på begges sider, får vi fortalt historien om, hvad der skete efter de mistede hinanden. Den er på sin vis grum, men samtidig viser den også, hvordan der midt i koncentrationslejrenes grusomheder opstår måder at holde ved livet. Det synes jeg er helt utrolig og fantastisk, at man arrangerer musicals, at man smugler farver og papir ud til børneafdelingen, så børnene kan få lov til at tegne osv. Og det viste sig i efterordet, at historierne har rod i det virkelige liv, blot fortalt på en anden måde og i romanform. Det gjorde det blot mere smukt og interessant.

Nu er landmanden kommet hjem, jeg har taget kage op fra fryseren, som vi kan nyde sammen med is. Så får vi da også fejret valgdagen lidt. 

en lille sti af svampe