Og sådan gik min uge

 10 dage havde vi feriegæster. 10 dage levede vi fem voksne og en baby sammen og hvor jeg dog nød det. Og hvor jeg dog var også træt, da jeg havde kørt den dansk-norske familie til lufthavnen. Jeg trodsede reglerne og tog mundbindet ned, så S kunne få et sidste knus/kys og smil fra farmor. 

Lørdag aften lavede den yngre generation mad til os, det var vores julegave og det smagte himmelsk. Vi har nydt at have tid til hinanden. Landmanden har skullet arbejde alle hverdage, men stjal sig i pauserne til kram og favnen fuld af et smilende barnebarn.

Søndag drog vi i ZOO i Aalborg. Det blev den skønneste dag med masser af sol, ingen vind (efter stormen natten til søndag). Vi nød at gå på opdagelse og især elefanterne og girafferne var et hit hos både store og små.

Hjemme har vi også vores egen lille dyrepark. S blev efterhånden fortrolig med de store dyr, og de var søde til at stå stille, så han kunne ae dem.

Overalt lå der legetøj, fuldstændig som for 35 år siden. Søndag fejrede vi også, at S blev et halvt år. Farfar havde købet en traktor til ham, den blev godt gennembidt. Og far lykkedes at få hentet en tiger op fra maskinen i ZOO med en grab, som man for penge kan forsøge at hente legetøj med.

Jeg havde købt en puslepude og den kunne lige ligge mellem de to håndvaske på badeværelset. Vi havde meget sjov med at kigge på os selv i spejlet om morgenen efter morgenhygiejne og tandbørstning.

Nogle enkelte gange lykkedes det at komme ud at gå en tur, men det blæste rimeligt meget, så ofte faldt S i søvn i vores arme og tog sig så en god lur midt iblandt os.

I år har vi ikke besøg af svaner og gæs på gårdens marker, desto skønnere er det, når de vælger at flyve over gården på deres vej efter mad.

 

En dag kom der også sne, det var dog hurtigt væk igen, og sønnen konstaterede tørt , at det havde de rigeligt af i Trondheim. Naboen havde vist skovlet deres indkørsel fri utallige gange under ferien.

Vi fik megen tid til at gå med at kigge på fugle udenfor terrassedøren. Det er mit stillested, der hvor jeg lader op. Det er også blevet datterens sted og S nød at sidde med os alle og han sad længe og så på fuglene. Bagefter fik han lov til at spille på klaver, det vækkede dog ikke hans forældre ;-) De trængte til søvn.

Sidste onsdag drog de hjem og så har dagene budt på arbejde torsdag, fredag og lørdag. Lørdag var en ekstra vagt om aftenen, jeg havde taget. Alle så helt forundret ud, da jeg dukkede op. Det er længe siden at jeg har været i aftenvagt. Men det gik godt og vi havde en god og travl vagt sammen.

I dag holder jeg fri og da min søster også havde hverdagsfri, blev vi enige om at køre en time hver fra vest og nord og mødtes i Hobro. I dag tog vi en 1½ times vandring i Østerskoven og fik snakket  om alt mellem himmel og jord.

Vejret var med smuk solskin, ret blæsende, men inde i skoven mærkede vi ikke vinden. Det var først da vi kom ned til fjorden. Turen sluttede af på cafe K ved havnen, hvor jeg lige som sidst fik Chevre Chaud salat.

I morgen står den på arbejde igen. Mens jeg havde ferie, forsvandt min ømme plet i halsen. Den har været min følgesvend i meget lang tid og forårsagede coronatest gentagne gange, for hvad nu hvis...

Jeg havde blot været tilbage på arbejde i fire timer med mundbind på konstant (undtagen når jeg sidder ved en computer med over 1 meters afstand fra andre), så var den ømme plet tilbage og den fik mig til test igen i lørdags inden aftenvagten, fordi jeg også var lidt forkølet, hvilket jeg også ofte har symptomer på. 

Jeg kan godt forstå, at vi skal have mundbind på inde hos patienterne, men jeg køber ikke helt argumentet, at vi skal have mundbind på hele tiden for ikke at smitte hinanden. Vi, der har været smittet, er faktisk ikke blevet smittet på afsnittet (jo to er smittet af patienter, men ikke af kolleger), men ude i samfundet. Jeg kunne høre på min søster, at hendes region ikke har så stramme mundbindsregler ( hun arbejder også på et sygehus), men jeg følger min regions retningslinjer og glæder mig til vi kun skal have det på ved patientkontakt.