lørdag, juni 25, 2022

Kæpheste og konferencedage

 I går var en lang arbejdsdag. I går var en dejlig dag sammen med kolleger. I går var jeg til Stroke Forum 22 Danmark.  Stroke betyder blodprop eller blødning i hjernen. I går fik jeg lige luftet en af mine kæpheste. Den er aldrig bagerst i stalden til kæphestene, den dukker op med det samme og jeg kan ikke skjule det.

Jeg kørte sammen med med en af mine unge kolleger, om end hun tæt på de 40 med to børn føler alderen banker på. Men for mig er hun ung, hun er jo kun få år ældre end mine børn. Men hun er en skøn kvinde, erfaren og dygtig og vi fik køreturen til at gå med mange gode refleksioner om børn, livet, sygeplejen, osv. Det var så hyggeligt at køre med hende. 

Skejby Sygehus er enormt, mest fordi det er bygget fladt, hvor vores nye supersygehus er bygget i højden. Vi fandt auditoriet, morgenmaden og vores andre kolleger. Desværre var vi nødt til at skuffe nogle kolleger, som ikke kunne komme med, fordi vi mangler folk. Men projektsygeplejerskerne, vores sygeplejersker fra vores udgående team, min køremakker og jeg, som havde en poster med, samt vores leder var der.

Vores leder var inviteret til at deltage i en paneldebat og det var eneste grund til, at hun var der, ellers havde hun prioriteret, at vores souschef skulle have været med. Vi fik lækre boller og te og var klar til en lang dag med mange gode indlæg at blive klogere på.

Vi fik gode pladser i det smukke auditorium, og allerede der var man forsinket. Tovholderen var en meget dygtig overlæge og han lavede en god og humoristisk indledning. Men så knækkede filmen for mig, for de kære oplægsholdere havde så meget på hjertet og mange havde spørgsmål, og der var ingen styring af tiden. DET er min kæphest. man skal holde tiden på sådan en dag, hvor vi skulle gennem mange spændende indlæg.

Min leder kalder det the look of love, når jeg giver hende tegn på vores kursusdage for kollegerne, at nu har hun få minutter tilbage til at afrunde sit oplæg. Jeg ved, at bare to minutter for længe ved første indlæg, så skrider resten af dagen, og det er synd for de sidste, der skal holde oplæg. Her skred den så meget, at paneldebatten før frokost ganske enkelt blev aflyst. Det er bare ikke i orden. Det var det eneste punkt på hele dagen, hvor sygeplejen til mennesker med stroke ville blive drøftet.

De andre grinede kærligt, fordi de kender mig, da jeg allerede efter første indlæg hviskede, de mangler en til at sende the look of love. Men de måtte jo også erkende, at jeg havde ret, og som en sagde, Lene du lægger billet ind på at styre konferencen næste år. 

Jeg tror, at de kære læger har så meget respekt for hinanden, at de har svært ved at bryde ind og sige, nu har du fem minutter tilbage. Men det er i mine øjne mangel på respekt for de sidste på dagens lange program og for den ene, min leder, som kun deltog i paneldebatten. Dagen sluttede 20 minutter senere end beregnet.

Bortset fra det var der rigtig mange spændende indlæg og også få meget nørdede indlæg, hvor man skulle holde tungen lige i munden for at forstå bare lidt af det. Blandt andet hørte jeg om det glymfatiske system, som renser hjernen under søvn og derudov er dets betydning for udvikline af væskeophobning ved stroke. Midtvejs i konferencen kørte der to parallelle spor, hvor det spor, jeg deltog i, havde nogle virkelige gode indlæg, som var rettet mod sygeplejersker, terapeuter, neuropsykologer, men også læger fandt vej ind i det auditorium. De tovholdere kørte det stramt, så vi holdt tiden.

Vi fik lækker mad og dagen sluttede med, at der holdt en pølsevogn udenfor, så man til receptionen kunne spise, hygge og udveksle erfaringer og gode tips. Min kollega og jeg var dog så trætte, at vi ville hjem. Hun fik en utrolig lækker hotdog med i hånden, som blev spist på vej til parkeringspladsen. Solen skinnede på vej op gennem Jylland, og snakken gik lystigt. Det var en dejlig dag.


Billedet er fra Randers, og det er en intern joke mellem min leder og mig. Lige meget hvor optaget vi er af at snakke sygepleje, om vi kører i bil eller tog, så udbryder hun i Gudenådalen; er her bare ikke smukt (hun er fra Randers). Så på vej  hjem fik jeg taget billede og sendt til hende med ordene; hvor er her bare smukt :-)


10 kommentarer:

  1. Jeg er helt enig med dig, Lene. Der SKAL være en tovholder, der tør styre tiden på sådan en dag. Det er utroligt dårlig stil, både over for de andre oplægsholdere men også over for alle andre deltagere, at en tidsplan ikke kan overholdes, når der er så mange mennesker samlet.
    Derudover lyder det som en god dag, hvor det er godt at tage ved lære af hinanden.
    Mette L

    SvarSlet
    Svar
    1. Mette L, og når man først får en kæphest, så provokerer det med det samme :-) Der var rigtig mange gode oplæg og nogen, jeg skal læse lidt mere om hjemme.

      Slet
  2. Det er altid spændende med den slags seancer, når man brænder for sit fag.
    Jeg giver dig helt i det med indlæg, der ikke holder tiden. Det sker uvægerligt, hvis arrangøren ikke indskærper det FØR arrangementet. Det kan være svært for foredragsholderen, men der er kun ét svar herpå, og det er øvelse - man må holde foredraget for sig selv, til tiden passer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eric, det skal nemlig indskærpes og aftales hvad tegnet er, og ja alt for mange oplægsholdere tror de kan nå dobbelt så meget, som der er tid til.

      Slet
  3. Her går livet også stærkt og jeg kan relatere til dit sidste indlæg om ikke at nå at blogge. Og tak for en god artikel - den viser med al tydelighed, hborfor søvn er så vigtigt for hjernens funktioner, især i psykiatrien. Jeg fandt et par yderligere artikler om hjernens rensningssystem og meditation, som har min interesse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Henriette, godt at høre fra dig, håber dit nye job er det du håbede på. Det er rigtig spændende med søvnens betydning og lidt deprimerende, når man er disponeret for Alzheimers og døjer med søvnrytmen. Heldigvis er det dog blevet meget bedre.

      Slet
  4. Det med overholdelse af tiden var også en af mine kæpheste, da jeg arbejdede. I mit firma hentede vi tovholdere ind 'udefra', som dog var ansatte, men som ikke havde direkte faglige eller personlige relationer til de medvirkende. Vi uddannede faktisk facilitatorer, som de med det fine sprog hed hos os. Facilitatorens hovedopgave var at styre tiden, både mht. tidsoverholdelse fra foredragsholderen og de efterfølgende spørgsmål.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, tiden og mængden af powerpointslides er mine kæpheste :-) Det sjove er at moderatorerne, som de hedder i vores konferencesprog, også er læger på de internationale konferencer, men de holder tiden. Så det kan læres :-) Men god pointe med at have nogen udefra til jobbet.

      Slet
  5. Jeg ville have reageret som du. For mig skal en hel dag være timet og tilrettelagt. Og hvert indlæg, debat mm. være tidssat. Vi lærer jo fra barnsben, hvor vigtigt en tidsramme er.
    Dejligt dagen trods alt blev en god dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, jeg er også glad for at dagen blev god, trods tidsforsinkelser

      Slet