Det var så ikke planen

Fridagen i dag var sat af til at vise sønnens kæreste Vildmosen, det var oplagt for de to kommuner, hvor Vildmosen ligger i, har netop gjort meget ud af information og nye oplysningstavler for at promovere mine smukke omgivelser.

Vi kørte over Ryå på vej ud i mosen, vand, sol og marker er altid et kønt syn, så vi måtte gøre holdt og fotografere.

Vi kørte gennem den fredede del af højmosen og forsøgte at finde indgangen til Fridas Badekar, men desværre ønsker godsejeren vist ikke turister ved dette område, for det er helt groet til, og jeg fandt aldrig indgangen. Vi kørte derefter forbi vores gård og hen til udkigstårnet og nød udsigten til to andre søer, formentlig også opstået efter tørvegravning.

Næste pitstop var ved mindestenen for fire engelske piloter, som blev skudt ned over Vildmosen i 1940, da de var på rekognosceringstur til Aalborg Lufthavn, her fik jeg ikke taget billeder, men et rigtig fint sted, der ligger lige op til den befærdede vej fra motorvejen til Blokhus.

Vi kørte videre til Centralgården, der i dag er efterskole, men tidligere var et led i udryddelse af kvægtuberkulose i Danmark .

Mens stedet var økologisk landbrugsskole, byggede man et halmhus. I dag bruges det til opbevaring undtagen midterrummet, hvor vi kunne se, at det var musikrummet for efterskolen.

Så var vi kommet til trædestenene, de er lagt for 2000 år siden, da mosen var beboet af jernalderfolket, så de kunne komme frem i den fugtige mose. Siden er de formentlig også blevet brugt af kulsvierne, som maleriet viser.

Og så sluttede turen brat, vi skulle selvfølgelig gå på trædestenene og desværre gled sønnens kæreste på en sten og slog sin storetå meget.  Nu er den hævet, meget blå og meget øm. Der er dømt sofaligning med højt hævet fod, det kombineres med omsorg fra kæresten og fjernsynskigning. Resten af turen må tages næste gang, vi får den store glæde at have besøg af denne skønne norske kvinde.

Vil du se en smuk film om Store Vildmose, så klik på linket her.

God mandag til dig.

En gåtur i nabolaget

Datteren og jeg besluttede os for at gå en tur efter aftensmaden i går aftes.  Det blev en gåtur ind i den fredede del af mosen.

Det var længe siden, at vi havde besøgt “Fridas Badekar”, og ja jeg kan dokumentere, at hver gang jeg besøger stedet, så undrer jeg mig over, at jeg ikke går derhen oftere. For at du ikke skal klikke væk, for det fremmer jo ikke koncentrationsevnen, vil jeg gentage den lille del af historien, som jeg ved. Nemlig at de to søer er opstået efter tørvegravning og at de fik navnet efter en af de piger, der var ansat på gårdene omkring Vildmosen, og som efter arbejdstid badede her.

I går blev til en aftentur med tid til at lytte til fuglesang, tid til at søge motiver, tid til at snakke. Alt i alt brugte vi halvanden time på turen og fotostop. Når jeg søger på Fridas Badekar er det mine egne indlæg, der dukker op, men også beretninger om, at der skal skaffes penge til at holde stierne omkring søerne ved lige, så de bliver mere tilgængelige. Det var svært at komme frem, små grene svirpede hele tiden ind i ansigtet, men vi nåede frem til udsigtspunktet.

Da vi kom ud fra bevoksningen igen, måtte vi hen, hvor der var udsyn, og beundre himlen.

Overfor gik rådyrene på marken, rovfuglen sad i træet og månen skinnede det bedste, den havde lært.

Her på gården arbejdes der, medarbejderne er i marken. Det er første rigtige dag i marken, og der harves og pløjes. Landmanden er i fuld gang med sit projekt. Datteren og sønnen er kørt en tur til sommerlandets butikker og henter min søster efterfølgende. Jeg skriver indlæg, drikker te og gør mig klar til at bage scones. Sønnen fik mig til at bage scones til sin fødselsdag for flere år siden, og de scones smagte himmelske med lemoncurd, hjemmelavet syltetøj og flødeskum. Jeg har netop lavet lækker syltetøj af hindbær, brombær, jordbær og ribs fra fryseren, og datteren havde lemoncurd med fra sin ferie hos sine skotske svigerforældre, så nu skal tebordet bugne med scones, flødeskum, syltetøj og lemoncurd.

PS Jeg har ind imellem frygtelig svært med, hvornår det skal være sin eller hendes/hans, så ændr det bare i dit hoved, hvis jeg har brugt det forkert. God påskelørdag til dig.

ER DET MON DEN RIGTIGE VEJ?

Ja det kunne godt bruges om mit afgangsprojekt lige nu, men det gider vi ikke snakke om. Næh, i stedet for vil jeg invitere dig med på tur. Aftenturen i går gik på vejen gennem den fredede del af mosen, jeg havde planlagt 25 minutter den ene vej og så tilbage igen. Men jeg var nået så langt på de 25 minutter, så jeg ville finde Fridas Badekar. Det var længe siden jeg sidst havde været der, og alt var groet godt til.

Fridas badekar er en sø midt i mosen, den har fået sit navn efter en pige fra en af de omkringliggebnde gårde, som efter arbejdstid badede her.

Desværre er linket i et af mine tidligere indlæg ikke aktiv mere, så derfor kan jeg ikke huske mere om historien. Men som jeg også tidligere har skrevet, så er det mig en gåde, hvorfor vi så sjældent går herhen.

Måske fordi vi mentalt tænker på det som en meget lang tur. I dag gik jeg turen på 1 time og 20 minutter, det er jo slet ikke så slemt, og jeg havde tid til at stå og nyde søen.

I vores unge dage kunne vi gå rundt om den ene halvdel af søen, for tangen midt i søen lå tæt på bredden, det gør den ikke mere, så jeg måtte gå samme vej tilbage.

Jeg vil forsøge at huske den tur til en anden god gang. Tak fordi du tog med. I dag flytter jeg mig fysisk i håb om, at jeg også flytter mig mentalt, hvad angår min skriveproces. God hverdagstirsdag til dig.

OPLADNING

Så er der tilført energi til aftenvagten i form af en frisk gåtur. Vi tre, landmand, Laika og jeg, har dannet en forening, foreningen for velvære til tre ældre landboere, og vi tager det meget seriøst.

I dag gik turen hen til Fridas badekar, du kan læse om historien bag det navn her.

Mine første minder om det sted går 26 år tilbage, hvor vi var flyttet i mosen og havde mine forældre på besøg om sommeren. Da var de lidt yngre end vi er i dag. Jeg tog et billede af dem på bredden ved søen, og det billede står i en rød ramme hjemme hos min far, og alle som ser det, tror det er taget i Sverige.


Laika nyder vore gåture lige så meget som os, og i dag fandt vi en pind til hende, som hun bar i stolthed det meste af vejen hjem.


Nu er alle tre trætte, så en kop te og en rugbrødsmad gør godt, og så må jeg køre på arbejde. Det har været gode aftenvagter indtil nu, så det håber jeg også, aftenen bliver.

DAGEN HAR BUDT SIG TIL

og vi har sagt ja tak . Solskin fra morgenstunden, rimfrost i græsset og små vandperler hang på grene som naturens egne lyskæder.

Landmanden og jeg gik en tur ind i den fredede højmose. Knap 2 km fra os ligger to søer, opstået efter tørvegravning. De hedder Fridas badekar (Frida med blødt D) opkaldt efter en pige på en af gårdene, som efter arbejde badede i søerne. Hver gang vi kommer der, snakker vi om hvorfor det er så sjældent vi går derhen, for der er en ro og en skønhed der.


Det kunne være sjovt at vide noget om svampe, vi ser flere forskellige arter, men vi har ikke forstand på dem.


Vi har en skøn og speciel natur udenfor vores dør, det glemmer vi sommetider at skønne på. I dag huskede vi. God aften til alle.