FRYNSEGODE

Jeg er en heldig lille sygeplejerske, jeg har min egen lille sauna på arbejde.

Hver morgen, når min patient trænger til et bad, træder vi ind i den. Et brusebad i et lille lukket rum med dårlig ventilation tilsat et styk personale i semisyntetisk uniform og blå plastikfutter kombineret med en patient, som har brug for varmt brusebad for ikke at komme til at fryse, det giver dejlige høje temperaturer med en god luftfugtighed.

Tempoet skal gerne være lidt kvikt, ellers kommer patienten til at fryse. Og en lam arm eller ben er rimelig tung at arbejde med, så vi har fået varmen, når patienten er tørret og kommet i lidt tøj, så jeg kan køre ham anstændigt på stuen.

Her begynder så virkningen af saunaen at sætte ind, det er lige før jeg skal bruge håndklæder til mig selv, men jeg prøver at duppe mig diskret med små servietter, imens patienten får resten af sit tøj på, får børstet tænder og bliver barberet.

Herefter kan jeg godt vinke farvel til en pæn frisure, og det er her, jeg overvejer en ny frisure, meget kortklippet.

Men skidt pyt, jeg har haft en dejlig dag. God kontakt med mine patienter, tid til snak og refleksioner med mine kolleger.

Og aftensmaden bliver koldskål med jordbær, og måske en lille bitte motorcykeltur bagefter.

Livet er dejligt. Jeg kan gå med bare fødder på min terrasse og vande blomster. Og landmanden har sat vore tre Agaver ud, de ser ud til at have klaret overvintring uden vand OG en frue, der havde glemt, at de eksisterede.

MANGELVARE

Jeg er en eftertragtet vare, kan jeg læse i avisen, vi har heldigvis ikke været nødt til at lukke senge pga. manglende besatte stillinger, endnu.

Jeg funderer meget over fejl, ikke de fatale fejl, men de fejl, hvor man ikke får informeret, glemmer at videregive informationer, så undersøgelser bliver udskudt etc. Fejl, som patienter og pårørende med rette bliver vrede og irriterede over.

Efterhånden er jeg kommet dertil, at jeg beklager, og jeg giver dem ret i deres vrede, men jeg kommer ikke med undskyldninger/forklaringer, for som en mor en gang sagde ” At der er sygeplejersker syge eller kun en læge etc., det er jeg egentlig ligeglad med, mit barn skal bare ha sin behandling til tiden, så vi kan komme hjem”

Og kvinden, der var rasende over, at vi havde udskrevet hendes mor uden at informere hende, hun vidste godt, at moderen snart skulle udskrives til sit vanlige plejehjem men ikke hvornår og hvad planen var blevet. Den kvinde kunne ikke bruge, at den unge læge prøvede at forklare, at der havde været sygdom hos personalet. Faktisk tror jeg, hun havde været bedre tjent med ” du har ret, det er for dårligt, og det er vi kede af, vi beklager” og så ikke mere.

I dag fik mine patienter at vide, at lægen ikke havde glemt dem, men stuegangen ville vare til kl. 15, så de måtte have tålmodighed. Det kunne de forholde sig til, og så koncentrerede jeg mig ellers om at få en patient overflyttet på trods af Falck strejken. Det betød lige 4 timers overarbejde til en kollega, som måtte tage med transporten.

DET PYNTER

”er det ikke for sent” men nej selv landmanden er enig i, at krukkerne med blomster pynter. Det tog mig lang tid til at få det gjort, men nu står de der og kan være med til at fejre sønnen, når han bliver student.




Landmanden og medarbejderne har også været flittige, de har fået forbundet haven med marken ned til søen, så nu har vi 60 nyplantede rhododendroner, blommetræer, kirsebærtræer og et enkelt æbletræ.



Det er lidt underligt, at alt det, vi planter lige nu, kun bliver os til del i nogle år, for vi bliver ikke boende her, når landmanden ikke vil være kartoffelavler mere. Vore børn vil ikke være landmænd, så det skal vi ikke tænke ind i vore fremtidsplaner.

Der er overskyet, og på radarbillederne kan vi se, at regnen rammer os ca. kl. 12 og så siger prognosen, at den fortsætter til i morgen formiddag, men det gør ikke noget. Vand må der til både for mennesker og planter.

VIND, VEJR OG LANDMÆND

Regnen er ikke kommet til os endnu, men til gengæld fik landmændene her i mosen sig en slem forskrækkelse i morges. Der har nemlig været frost i nat med det resultat, at alle kartoffelplanter har fået sig et svirp, og dermed er sat to – tre uger tilbage i vækst.

Hvad kan man gøre? Ingenting, sådan er landmandsliv, uforudsigeligt og totalt afhængig af vejr og vind.

Det her sker af og til, og koster det udbytte, så er vi alle i samme båd, og så vil I kunne mærke det på kartoffelpriserne til efteråret.

FRIDAG

Landmanden tog en frieftermiddag sammen med mig, og så drog vi på oplevelse i det østjyske. Vanen tro drejede vi på motorvejen og kørte derud af på motorcyklen, indtil vi kom i tanke om, at vi ikke skulle nå noget, og så kom vi hurtig af motorvejen igen og tog Hobrovej ind gennem Randers by og videre ned til Århus.

Her gik vi rundt og nød gågadernes mangfoldighed, og NEJ jeg købte ikke noget, for der er jo det med det manglende shopping gen :-)

Til gengæld nød vi Åen og cafelivet, de skyhøje priser på fadøl kunne godt hamle op med priserne i Norge, men vi holdt jo fri, så nachos og fadøl blev indtaget midt i gadebilledet.




Kloge Åge Måge vidste godt, hvordan poser skulle tømmes, så den kunne få sin frokost.


Dagen sluttede med en køretur sammen med vore motorcykelvenner i det østjyske.

Vi kom rundt på alle mulige små veje syd for Århus og så forskellige små byer: Svorbæk, Torrild, Hovedgård, Åkær Gods, Amstrup. Til sidst kørte vi over dæmningen til Alrø, hvor en bil med kaffe og lagkage ventede på en rasteplads med udsigt ud over Horsens fjord og Hjarnø.





Det blev et rart gensyn med venner, som blev overrasket over, at vi kunne finde på at køre ned til deres ugentlig tirsdagstur. Klokken slog tolv, da vi landede herhjemme på gårdspladsen, en dejlig dag var slut, og nu må jeg hellere se at komme op i omdrejninger.

LIFLIG BRISE

Søvnen er ikke hvad den plejer at være, rummene er overophedet, desto skønnere er det at sidde her til morgen på trappen ud til terrassen, som ligger i skygge lidt endnu. Det er lige før, at jeg får lidt gåsehud og skutter mig lidt, men det er godt.


En lille havevandring afslører, at min frygt for for sen nedklipning af roserne ikke har haft helt katastrofale følger. De bliver ikke så høje og jeg er i tvivl, om jeg får så mange roser som vanligt, men de er der.


Buskene har haft godt af nedklipningen, de står og strutter med mange knopper, og snart er der smukke hvide blomster på dem.



Æbletræet har også små æbler, som vi vil glæde os til.


Stauden, som jeg ikke kan huske navnet på, står flot mørkerød ved siden af de afblomstrede rhododendron, hosta og høstanemoner lover godt med rigdom af blomster senere.


Der er en rigdom af fugle på vores gård, den lille vipstjert tripper rundt på græsplænen, når jeg står op. Svalerne er mangfoldige, de nyder den svalegang, vi satte op under ladens tag. Jeg kan desværre ikke komme til at fotografere rederne, men der mange, rigtig mange. Så der flyves højt og lavt og på kryds og tværs, og jeg bliver helt rundtosset af at følge deres aktivitet.


Havevandringen afslørede flere steder, der trænger til en indsats, hvis ikke pileurt skal overtage magten. Denne urt, som vores vikingeforfædre spiste, er ikke eftertragtet i dag. ”Væk” sagde bondekonen og så gik hun i gang med dagens dont.

EN OVEROPHEDET BLOG?

Mit forrige indlæg forsvandt ud i luften, blogbot kunne godt registrere det, men det blev ikke vist på bloggen. Nu har jeg genudgivet det, så nu håber jeg skidtet virker :-)
Ha en god dag

SÅ STÆRKT

Omkring skt. Hans sidste år drog jeg i sommerhus med favnen fuld af buketter fra mine rhododendron buske. Det kan jeg godt skyde en hvid pil efter i år, for de er alle sammen afblomstret, mine syrener er smukke på træerne, men bliver til drys inden døre.

Datteren ville gerne have en buket på værelset, så jeg gik på udkig i læhegnet og fandt hyldeblomsterne og så nogle andre hvide blomster på et træ, som jeg ikke kender navnet på.
Måske er der nogen, der kan hjælpe mig? Vi har dem i vore læbælter, som Hedeselskabet har plantet, og de lyser smukt op blandt alt det grønne.

VI SVEDER

så vi er ved at smelte :-)


Jeg blev kørt på arbejde i går på motorcykel, så her er et billede til Tina med jernbanebroen oppe for sejladsen på Limfjorden.


Det var varmt at holde stille i motorcykeldresset, men vi er blevet gamle og forsigtige, vi har set hvordan tøjet beskytter, så vi tør ikke køre i shorts og badesandaler.



Det er hårdt på arbejde, luften står stille, og tankevirksomheden er gået ned i tempo, så jeg er træt, trods det vi ellers har det rimeligt fredeligt.

Der hældes vand indenbords i større mængder, men alligevel slog hjernen fra i går og kaldte mine syrener for forsytier, I kunne nok genkende dem alligevel ;-)

Ha en varm og skyggefuld dag.

VARME OG VAND

Forskellen på at have det godt og skidt i disse dage for mig kan beskrives med ordet VAND. Det er nu vi alle skal passe på, børn, unge såvel som voksne. Vi synes, vi drikker rigeligt, men vi skal faktisk drikke mere end rigeligt for ikke at udtørre.

På afdelingen kan det være svært for ældre mennesker, som lider under varmen og deres sygdom, så da tyr vi til at give væske intravenøst, altså som drop. Men også personalet glemmer det livgivende vand, så i går satte vi kander på kontoret, så vi kunne snuppe et glas, når vi var derinde, og det hjalp i hvert fald for mig. Hovedpinen, svimmelheden og utilpasheden som jeg havde hele dagen i går, er væk her til morgen, men jeg har også drukket meget lidt te og meget vand, hvor forholdet plejer at være omvendt.

Luften står stille inde på afdelingen, og heldigvis har vi kun få patienter, der ikke selv kan stå ud af sengen, for stakkels de, der er afhængig af andres hjælp til at blive vendt, få skiftet svedigt tøj osv.

Jeg var lige på blomsterkig her til morgen, men mine Dronning Elisabeth buske ser ikke ud til at komme med blomster, med mindre der er en lille en på vej for enden af grenen her.


De ægte forsytiaer blomstrer stadig dejligt



og hostaen skyder sin blomster knop op mellem de store blade.


Ukrudtet skyder også, så jeg må på ukrudtsvandring i haven nu, hvor temperaturen er udholdeligt, senere kan jeg slet ikke klare at være ude i solen.

Ha en god dag, vi er jo nogle der må arbejde ;-)

Og vores bekendt er ikke kommet til Danmark endnu, for hun kan ikke komme fra Aalborg lufthavn til Aalborg sygehus pga. Falck strejken, så i stedet må hendes familie drage til Norge, for de trænger til at være sammen igen.

SOMMERTID

Den gode mor/hustru har været i aktion, der står aftensmad klar til den eksamenslæsende søn, den nybagte bagerjomfru og den motorcyklende landmand. Tøj er blevet vasket, tørret og lagt sammen. Det var det!

Nu er hynderne til stole og bænk hentet ned fra loftet, parasollen er slået op, hynden til solbænken ligger og frister derude, bikinien er fundet frem fra vinterhiet.

Letlæselige bøger er hentet på biblioteket og jeg har nu 1½ time til siesta på terrassen før aftenvagten kalder, kan I ha en god dag og aften.

ARBEJDET KALDER

Så er de fridage gået, og fem aftenvagter står i rad.

Gårdspladsen er ukrudtsfri nu, så længe det varer. Ukrudtet skyder op overalt efter regnen, man er aldrig arbejdsløs med en have :-)

Solen er dejlig, havedøren står åben og frokosten skal vist indtages ude på terrassen.


Moreltræets små grønne bær lover om gode tider til sommer.

GRUNDLOVSDAG

Når man ikke har børn, der går i skole, og vi to har jobs, hvor helligdage og hverdage let flyder sammen, så kan sådan en fridag midt i ugen godt komme bag på en.

Landmanden har givet folkene fri i dag, så han har tjansen i stalden. En ventilation trænger til reparation, og heldigvis for os holder montøren heller ikke fri i dag, så nu er de to i fuld sving i stalden. Montøren er så også en af de seks, vi var i Norge sammen med, så vi kunne lige over en kop te få talt ulykken igennem, sådan en oplevelse har man brug for at få talt om mange gange.

Tit bliver der råbt op om krisepsykologer til dit og dat, men en gammel erfaren psykolog, jeg mødte på et efteruddannelseskursus, sagde, at det vigtigste er at snakke om hændelsen. I det første forløb behøves det ikke at være uddannede folk, da er det vigtigste, at andre vil lytte, at man får lov til at snakke. Senere hen kan man få brug for psykologer, men du og jeg kan gøre rigtig meget, når folk omkring os har været ude for en ulykke eller andet, de har brug for at sætte ord på.

I dag vil vi holde lidt fri i haven og på gårdspladsen, regnen har gjort gruset grønnere end vanligt :-) og græsset er også groet godt. Måske kan vi få tid til en gåtur oppe ved sommerhuset, det kunne jeg godt bruge. I morgen starter arbejdsdagene igen, sønnen skal til eksamen og datteren har fået job hos en bager, så nu er der brug for logistikoverblikket igen. Fire mennesker, der skal være fire forskellig steder med to biler, men det er vi jo vant til, så det går nok.

Ha en god grundlovsdag, hvordan du nu end vælger at fejre den.

TRÆHUSE OG FADEBURE

Anden dag skulle vi til Rjukan og se tungtvandsværket. Her fandt en af modstandsbevægelsens største aktioner sted under 2. verdenskrig. Tyskerne var i færd med at producere tungtvand mhp. fremstilling af atombombe. Tre sabotageforsøg skulle der til, før man fik stoppet tyskerne.


Vi kørte langs søer og elve, der fossede livligt af sted. Gårde bestående af mange små bygninger var overalt, selv oppe på de stejle bjergskråninger. De små bygninger hævet over jorden har jeg en ide om var fadebure i gammel tid, men hvor jeg har det fra, ved jeg ikke. Der var masser af tid til bag på motorcyklen at tænke på, hvor mange af mine gamle pigebøger fra min mors tid af, der egentlig foregik i Norge. Sæterjenten der passede kreaturer oppe på bjergskråningen, pigen der vandrede ned fra gården til bygden for at gå i skole osv.






Træhusene var overalt i smukke farver og nogle med smukke udskæringer. Jeg ville så gerne bo i sådan et, men landmanden gjorde mig opmærksom på vedligeholdelsen, behøvede han det, nu havde jeg jo lige en drøm :-)



Vi kørte op over Gaustatoppen, der var koldt deroppe i 1300 meters højde, men det var en speciel oplevelse at køre langs sneklædte fjelde.



Senere kørte vi langs Tinnsjø og også her havde vi de træklædte fjelde med forskellige nuancer i grønt fra den lysegrønne birk til den mørkegrønne fyr.

NORGE BJERGTOG MIG

Hege synes Danmark er dejlig, jeg må sige, Norge har også fundet en plads i mit hjerte. Det er ikke sidste gang, vi tager til Norge.

Vejret var ikke det allerbedste fredag formiddag, da vi kørte af sted mod Hirtshals og færgen til Kristianssand. Vi var 24 mennesker på 17 motorcykler, som havde meldt os til en tur til Vrådalen. Vi skulle bo i 6 mands hytter, og vi havde fundet sammen med to par, hvoraf vi kun kendte det ene par, men tre dage senere var vi rystet sammen, og uheldet gjorde, at vi kom endnu tættere på hinanden.

Sejlturen var ubehagelig, fruen her skyndte sig at få lidt at spise, og så sov jeg mig fra søsygen, som lurede i korridoren.

Turen op gennem Sydnorge forløb uden problemer, og allerede her var der de smukkeste søer, høje majestætiske fjelde, hårnålesving og smukke træhuse.


Vi var trætte og sultne, da vi ankom til hotellet og blev indlogeret i hytterne, så det var godt med en stor buffet, en lille gåtur ned til søen i småregn, derefter lidt vin hjemme i hytten (ikke for meget, Norge har strikse promillegrænser) og så på hovedet i seng.

HJEMME IGEN

Tre dages motorcykeltur til Vrådalen i Norge endte på en træls måde. En af vore bekendte væltede i et sving og måtte på sygehuset.

De øvrige i MCrejseselskabet kørte videre mod Kristianssand, vi drog mod sygehuset i Skien, hvor vores bekendt blev fløjet til. Hendes mand og vi to par, som havde taget denne tur sammen, kom til Skien ca. 2 timer efter hun var ankommet.

Vi blev mødt med en professionalisme og omsorg, som kun efterlader et godt indtryk af norsk sygehusvæsen.

Det viste sig, at hun havde fået en lille hjerneblødning, og det var derfor, hun kørte galt, så nu sidder vi her og er dybt taknemlige over, at det ikke skete på nogle af de stejle snoede veje, vi havde kørt på forinden. Hun er klar og orienteret, men skal blive i Norge et par dage, og så kommer hun højst sandsynlig til min afdeling.

Vi fik hjælp af en norsk sygeplejerske til at finde en anden færgerute, så vi kunne komme hjem i dag, så lige nu sidder vi med en kop te og sunder os.

Livet kan hurtigt ændre sig, vi er taknemlige for, at det ikke gik værre.