mandag, juni 04, 2007

NORGE BJERGTOG MIG


Hege synes Danmark er dejlig, jeg må sige, Norge har også fundet en plads i mit hjerte. Det er ikke sidste gang, vi tager til Norge.

Vejret var ikke det allerbedste fredag formiddag, da vi kørte af sted mod Hirtshals og færgen til Kristianssand. Vi var 24 mennesker på 17 motorcykler, som havde meldt os til en tur til Vrådalen. Vi skulle bo i 6 mands hytter, og vi havde fundet sammen med to par, hvoraf vi kun kendte det ene par, men tre dage senere var vi rystet sammen, og uheldet gjorde, at vi kom endnu tættere på hinanden.

Sejlturen var ubehagelig, fruen her skyndte sig at få lidt at spise, og så sov jeg mig fra søsygen, som lurede i korridoren.

Turen op gennem Sydnorge forløb uden problemer, og allerede her var der de smukkeste søer, høje majestætiske fjelde, hårnålesving og smukke træhuse.


Vi var trætte og sultne, da vi ankom til hotellet og blev indlogeret i hytterne, så det var godt med en stor buffet, en lille gåtur ned til søen i småregn, derefter lidt vin hjemme i hytten (ikke for meget, Norge har strikse promillegrænser) og så på hovedet i seng.

2 kommentarer:

  1. Fint at du likte deg hos oss. Det siste bildet var utrolig vakker. Det er hva vi nordmenn kaller en trolsk stemning. Velkommen tilbake - uten uhell.

    SvarSlet
  2. tak skal du ha Hege

    SvarSlet