onsdag, juni 27, 2007

DET REGNER

Og det bliver ved, regnen holdt dog stille i går et stykke tid, men ikke nok til at vi turde satse på grilning under åben himmel. Garageporten ind til laden blev åbnet, og så stod landmanden og grillede der.

Det blev en dejlig aften, studenten strålede glad, og huen klædte ham, datteren mindedes et år tilbage, hvor hun stod med huen, og vi to gamle nød vore to voksne børn i samvær med deres venner, kæreste, kusiner, fætre, mostre/fastre, onkler og morforældre.

Vi var 40, og menuen lød på grillstegt kalkunbryst vendt i en shake and bake mel/raspblanding samt marinerede mørbrad. Dertil traditionel kartoffelsalat og en kartoffelsalat med kartofler vendt i citronolie med rucola og pinjekerner. Tilbehøret var en salatbuffet. Vi sluttede af med kage, frugt, slik og kaffe/te.

Jeg håber, regnen stilner af til i morgen, prognosen lige nu ser god ud, det ER sjovere at køre rundt til forældre i tørvejr. Sønnen har bestilt brownies, egentlig ville han have nachos med ost og kødsovs, som datterens kammerater fik sidste år. Men klassen kommer hos os ved 10 tiden og sidste år var det om eftermiddagen, så vi blev enige om, at nachos nok ikke var sagen så tidligt på dagen.

Det er skønt med opvaskemaskine, engangsservice, støvsugere og vaskemaskine. Og så lidt musik til arbejdet, så er vi snart klar til besøg igen.

18 kommentarer:

  1. Tillykke til den nyudklækkede og forældrene. Det må være dejligt med børnene godt på vej.

    SvarSlet
  2. Stort tillykke med studenten. Vi får en flok studenter forbi på søndag - omkring middagstid. Der er bestilt pizzasnegle og så bager mor naturligvis... :-)

    SvarSlet
  3. Tillykke med ham og huen. Sikke et arrangement I har haft. Vi er gode til at trodse vejret her i Danmark. Krydser fingre for tørvejr til køreturen. Skal de langt omkring, eller klarer de det med hestevogn?

    SvarSlet
  4. Tak Pollyanna, ja når jeg tænker på de bekymringer jeg har gjort mig undervejs, så bliver jeg glad ved at se på dem, klar til at erobre verdenen :-)

    Tak Jane, sådan er vi mødre jo :-) pizzasnegle lyder rigtigt lækker

    Tak Conny - de skal langt omkring fra vendsyssel vest til øst, så de har lejet en veteranlastbil, hvor de sidder under tag, men der kan rulles op, så alle forbikørende kan vinkes til :-)

    SvarSlet
  5. Tillykke med studenten. God grund til at vaere stolt. :o) Jeres fest lyder perfekt, uanset vejret.

    Min kaere moder stegte hanekyllinger til lunch for 20-25 fordrukne studenter. Det er ikke uden grund hun altid har vaeret en populaer mor!

    Brownies er perfekt til formiddagskaffen. De skal have noget at staa imod med og saadan en brownie ligger godt i maven. (",) - jeg ville vente med at goere rent indtil studenterne HAR vaeret der... God fornoejelse!

    SvarSlet
  6. Tina - bare rolig, det er kun de værste krummer, der bliver fjernet. Hmm kyllinger det var da lækker spise.

    SvarSlet
  7. Tillykke med sønnen, det er en stor dag.
    Jeg håber sandelig vejret er bedre hos jer end her. Regnen står ned i stænger og det blæser en halv pelikan.

    SvarSlet
  8. Stort tillykke herfra også til forældrene. Det står for mig som nogle fantastiske dage da mine to fik hue på. Og det er så dejligt at kigge på de unge mennesker og tænke: Det kan da ikke gå helt galt med den slags unge mennesker. Er sikker på du har haft den samme følelse i maven. Nyd det og dem når de kommer forbi hos jer.

    SvarSlet
  9. Tak Kaja, vi kan godt se at pelikanen har været på færde i andre områder af landet, men ikke her. Regn er her stadig, men DMI lover stadig tørvejr i morgen, så vi krydser fingre.

    Tak fru Koch - åh ja den følelse kender jeg godt :-) og jeg glæder mig til at se hele klassen her i morgen.

    SvarSlet
  10. Alt er sagt.... så jeg vil bare sige et STORT TILLYKKE med sønnen, og ønske jer en rigtig god dag.

    SvarSlet
  11. Ja et rigtig stort tillykke med sønnen:-)

    SvarSlet
  12. Tusind tak Deborah og Judith :-)

    SvarSlet
  13. Tillykke til ham. Det må være dejligt at det er overstået. Bjørnen skal klø på to år til før han kan køre truttende rundt i gaderne:)

    SvarSlet
  14. Tak Sifka, den tid kan hurtig komme :-)

    SvarSlet
  15. Tillykke med soennen :-)

    SvarSlet
  16. Tillykke med sønniken, det er altid så stort og rørende når de nye studenter springer ud. Det er så særligt når de kører rundt i deres vogne, synger og dyttende kører afsted i et kæmpe dejligt humør. Eeelsker når jeg møder dem på min vej i bil, så er det bare i bund med hornet, ned med vinduet og ud med labben til den er ved at blive vinket af:)

    Krydser for at det gode vejr bliver studenternes idag og imorgen:)

    SvarSlet
  17. Gratulerer med studenten. Jeg synes deres måte å feire dem på er så mye mer sjarmerende en den norske, ville russefeiringen. Her deltar ikke foreldrene i det hele tatt. Det høres så hyggelig ut med familiefeiring, - og det er jo en familiebegivenhet. At det regner går bra. Det er ikke de gangene alt går etter planen som blir de hyggeligste. Når man må improvisere blir stemningen ofte løsere og morsommere.

    SvarSlet
  18. Tak Susan :-)

    Tak Pia, og de unge mennesker elsker at folk dytter og siger tillykke :-)

    Tak Hege, jeg skal høre lidt mere om russefejring, for det er jeg ikke inde i, men vi har nydt at fejre de unge mennesker. I dag er familien meget mere med, end da jeg blev student.

    SvarSlet