LIFLIG BRISE

Søvnen er ikke hvad den plejer at være, rummene er overophedet, desto skønnere er det at sidde her til morgen på trappen ud til terrassen, som ligger i skygge lidt endnu. Det er lige før, at jeg får lidt gåsehud og skutter mig lidt, men det er godt.


En lille havevandring afslører, at min frygt for for sen nedklipning af roserne ikke har haft helt katastrofale følger. De bliver ikke så høje og jeg er i tvivl, om jeg får så mange roser som vanligt, men de er der.


Buskene har haft godt af nedklipningen, de står og strutter med mange knopper, og snart er der smukke hvide blomster på dem.



Æbletræet har også små æbler, som vi vil glæde os til.


Stauden, som jeg ikke kan huske navnet på, står flot mørkerød ved siden af de afblomstrede rhododendron, hosta og høstanemoner lover godt med rigdom af blomster senere.


Der er en rigdom af fugle på vores gård, den lille vipstjert tripper rundt på græsplænen, når jeg står op. Svalerne er mangfoldige, de nyder den svalegang, vi satte op under ladens tag. Jeg kan desværre ikke komme til at fotografere rederne, men der mange, rigtig mange. Så der flyves højt og lavt og på kryds og tværs, og jeg bliver helt rundtosset af at følge deres aktivitet.


Havevandringen afslørede flere steder, der trænger til en indsats, hvis ikke pileurt skal overtage magten. Denne urt, som vores vikingeforfædre spiste, er ikke eftertragtet i dag. ”Væk” sagde bondekonen og så gik hun i gang med dagens dont.