”er det ikke for sent” men nej selv landmanden er enig i, at krukkerne med blomster pynter. Det tog mig lang tid til at få det gjort, men nu står de der og kan være med til at fejre sønnen, når han bliver student.
Landmanden og medarbejderne har også været flittige, de har fået forbundet haven med marken ned til søen, så nu har vi 60 nyplantede rhododendroner, blommetræer, kirsebærtræer og et enkelt æbletræ.
Det er lidt underligt, at alt det, vi planter lige nu, kun bliver os til del i nogle år, for vi bliver ikke boende her, når landmanden ikke vil være kartoffelavler mere. Vore børn vil ikke være landmænd, så det skal vi ikke tænke ind i vore fremtidsplaner.
Der er overskyet, og på radarbillederne kan vi se, at regnen rammer os ca. kl. 12 og så siger prognosen, at den fortsætter til i morgen formiddag, men det gør ikke noget. Vand må der til både for mennesker og planter.
Hold da helt op, der ligger noget arbejde bag alt det nyplanteri.
SvarSletJa det må være lidt underlig at vide at man på et eller andet tidspunkt skal flytte når man bor på et dejlig sted, men forhåbentlig bliver det først om mange år:-)
Regnen nåede også Aalborg nu - dejligt, synes jeg, for det hele trænger så grumme.
SvarSletKan I have en dejlig weekend :-)
PS - forøvrigt var det "jeres" landbrugskonsulent jeg fejrede studenterjubilæum med sidste lørdag. Det glemte jeg vist at skrive :-)
Judith, Vi har jo vidst det i mange år, og ligesom andre der er over 50, så tænker vi jo over fremtiden, så vi har vænnet os til det :-)
SvarSletLiselotte - tak i lige måde, og nu bliver gemalen glad når jeg kan opklare det spørgsmål :-) men vi kommer nu alligevel forbi jer en dags tid :-)
Der bliver noget at nyde, når buskene blomstrer og træerne bærer frugt. Det bliver et dejligt sted at overtage for en ny familie engang.
SvarSletVi flyttede selv fra vores gård for 14 år siden, det var strengt, men vi har overlevet.
Svært kan det være når man har knyttet sig til et sted - men noget nyt kan også være spændende - jeg tror hemmeligheden ligger i at man vænner sig ganske langsomt... Goda tanker og hilsner herfra
SvarSletVi er heller ikke HELT færdig med krukkerne endnu ... har ikke lige kunnet få fat i de blomster, vi gerne ville have.
SvarSletMen vi når det vel, inden ferien :o)
Kaja, det er egentlig også rart at tænke på dem, der kommer efter, men en omvæltning, det bliver det, og vore børn synes det er underligt, at barndomshjemmet en dag skal sælges.
SvarSletFru Koch, enig :-) og der er jo også en vis arbejdsbyrde forbundet med gården, så nye tider, nye oplevelser og tre ugers sommerferie for landmanden, det er jo heller ikke så ringe endda at tænke på :-)
Lizelotte - godt vi er flere i samme båd :-)
SvarSletVores ældste var også meget beklemt ved situationen, men det gik endda. Nu har hun bosat sig lige ved siden af sit barndomshjem.
SvarSletvores frimærke i Harrestrup skal. skal. gå videre til sønnike som enarving. han er klar på det. pt. og jeg tænker, at det, vi sætter, inkl. egetræet, der pt er 17,4 cm højt, skal nydes af den og de næste generationer.
SvarSletmen sådan fungerer det jo ikke. vi har nuet og vi skal glæde os over hvem der end kommer til at nyde godt af, hvad vi startede.
alt er, som det skal være.
hvor er dine krukkefarver smukke - helt kinesiske:)
Jeg troede jeg var den eneste der var sent på den med krukkerne, det er kun få dage siden jeg fik tilplantet mine...... :-)
SvarSletHmm,kan krukker ikke tilplantes efterhånden ... det plejer jeg i hvert fald at praktisere.
SvarSletDine stribede er ganske bedårende.
Fraflytning skal nok - som nogen nævner - ske gradvist, inde i hovedet især. Men det må især være svært for jer, der har lagt hjerteblod i og tjent til livets ophold ved jeres hjem.
Nei, huff, - nå ble jeg nesten trist. Jeg tenker meg alltid at sånne gårder skal gå i arv, og at det alltid er ett av barna som vil overta, - men sånn er det selvfølgelig ikke. Jeg vet jo at det sett fra den andre siden er mange unge odelsgutter og - jenter som har følt det som et press at de skulle overta en gård og et yrke som de egentlig ikke ønsket seg. Men det må da være lov å si at det er sørgelig likevel. Det blir det da verken bedre eller verre av. Og dere høres ut til å være flinke til å tilpasse dere. Livet har alltid nye muligheter rundt neste hjørne.
SvarSletKaja, vores børn er også ved at vænne sig til tanken.
SvarSletRegitze, det er netop glæden ved at andre får del i noget, vi har plantet, og forhåbentlig nyder det, vi fokuserer på. Jeg nyder mine krukker, de sætter lige prikken, når jeg nu har sløjfet bedene på gårdspladsen.
Lone vi er åbenbart flere, men nu kom vi så udenom den store vanding under hedebølgen :-)
Conny, jeg er vist nødt til at gøre det på en gang, for jeg får det hele tiden udskudt, og så en dag så tager jeg mig sammen :-)
SvarSletJeg har tit været træt af de travle tider, så ind imellem kan jeg jo godt se en fordel ved flytningen, men nok ikke lige den dag det bliver en realitet.
Hege, slægt skal følge slægters gang, det lyder besnærende, og jeg kan også falde i staver over søn, der trasker efter far og skynder sig hjem fra skole for at deltage i gårdens arbejde, men sådan har det aldrig været her, og så ville det være en ulykke at lægge det pres på hans unge skuldre. Vi er heldigvis enige i at bare vore unge mennesker finder noget, de bliver glade for og som udvikler dem, så er vi glade
Vår sønn, som er en liten bygutt, ville i mange år, helt fra han var liten, gjerne bli bonde. Når vi var på ferie enten det var i Danmark eller Norge, så måtte vi stoppe så han kunne smule litt jord mellom fingrene. Men vi hadde ingen gård, - bare et lite byhus.Drømmen varte helt til han var 16 år, - men nå har han helt andre planer. Du har selvfølgelig helt rett, - man vil at barna skal trives. Det jeg er litt nysgjerrig på er om det gjør noe med din og landmandens motivasjon i arbeidet på gården.
SvarSletHege - vi har nok aldrig tænkt i at vore børn skulle overtage gården. Min mand havde en uddannelse før han valgte at blive landmand, og vi har ikke overtaget hans hjem, det er der en anden bror, der har.
SvarSletVi kan da slet ikke vente med jeres besøg, men måske jeg skulle have sparet forklaringen så ;-)
SvarSletBare rolig Liselotte, vi skal nok komme :-)
SvarSlet