DET FISTRER

Hele formiddagen har regnvejret truet med at komme, nu er det her, men jeg har fået gået min tur, og landmanden blev færdig med sit markarbejde, så lad det regne. Aftenvagten banker på døren, jeg er klar, det skal nok blive en god aften.

Sproget er sjovt, i Sverige ville de unge hellere tale engelsk med os end prøve at forstå dansk. De mente, vi havde nemmere ved at forstå svensk, end de havde med dansk. Forskellen var måske snarere, at vi var i Sverige, vi lagde mærke til forskellen og prøvede at indrette vores sprog.

Det danske sprog kan også være svært for en dansker, her har jeg altid gået og sagt, at det fistrer kun lidt, når regnen endnu ikke er brudt løs, men på sproget.dk betyder ordet fistre at  løbe, at flintre af sted, og det er jo ikke det, jeg forbinder med ordet.

Hvis du bruger ordet fistre, i hvilken betydning bruger du det så?

God 2. pinsedag til dig og dine.

GÅ UD OG GÅ EN TUR

gå ud og gå og gå. Min far elsker musik og sang, min mor ligeså, så hun købte et righoldigt udvalg af både gammel og nyt på CD. Denne gang var det Kai Normann Andersens samlede sange, der kørte hele aftenen, og overskriftens sang kan du se her.

Min far og jeg kørte efter næsen hjem fra indkøbsturen lørdag, og således endte vi i Ø Bakker, et skønt område, hvor der er en gåtur på godt 3 km.

Det var varmt, så jeg var lidt bekymret for min far, han har det med at blive utilpas pga svedudbrud i forbindelse med aktivitet. Vi tog det stille og roligt, men vi kunne godt have brugt en bænk undervejs, for det meste af tiden gik vi i solen. Min far klarede det dog godt, og vi nød den skønne natur og den kølende vind.

I dag kørte landmand og frue med hunde til Blokhus klitplantage for først at gå i hundeskoven, hvor hundene kunne løbe frit. Det kunne Istvan så ikke, for der var alt for mange dufte, til at han gad lytte til landmanden, så ingen snorløs tur til ham. Bagefter gik vi over i den anden del af klitplantagen, hvor sundhedsporet ligger. Her fik Laika lov til at bestemme tempoet, vi skulle nødig ha en hund, som faldt omkuld pga. varmen. Vi havde vand med, men ikke om hundene gad drikke, førend vi var hjemme igen.

Nu slappes der af, vi skal begge arbejde i morgen, så ingen planer for resten af dagen.

VARMEN OG VANDET

Min far og jeg har været flittig, der er slået græs, der er skuflet ukrudt, der er støvsuget, og der er lagt vasketøj sammen.  Udover selvfølgelig måltider indtaget på terrassen i solskin, gåtur i solskin både i by og i bakker, så det er vel ikke noget at sige til, at jeg er træt nu, hvor jeg er hjemme igen.

Fjernsynet kører med motorløb, landmanden sover, det samme gør hundene i bryggerset,  jeg lånte en af min mors bøger og læser, mens jeg drømmer om en dukkert i det skønneste vand samt en gåtur i et område, som minder om Grønland i følge en af MCkammeraterne. Hun burde vide det som indfødt grønlænder.

Vi så mange skønne steder ved den vestlige kyst af Sverige, der kunne jeg godt tænke mig at vende tilbage til. Og boede jeg sådan et sted, skulle jeg helt klart have en båd, så alle de små øer kunne udforskes.

Selvfølgelig er politiet også klædt på til et område med meget vand, mange øer og beboelse overalt.

God lørdag aften og nat til dig, måske er du en af dem, der skal se pinsesolen danse?

GÆT HVOR JEG HAR VÆRET I DAG?

Lad mig give dig tre stikord:

Jeg har været hos min far siden i går

Vi skulle købe sandaler til min far i dag

Den høje bygning rummer 3½ års minder for mig

BROER

Nu sker det jo jævnt tit, at vi passerer Danmark på tværs, og derfor får vi nydt broerne over det lille og det store vandbælte.

Sverige og Norge kan også sagtens være med, vi kørte på broer af forskellige størrelser, og udsynet til vand og øer er fantastisk bag på en motorcykel.

Øverste billede er på motorvejen op til Tanum Strand.

Her kigger vi over på den smukke motorvejsbro på vej over grænsen til Norge.

Og til slut er vi på vej over en af broerne på øerne på vej til Göteborg.

DET SÆTTER SIG

Invitationen lød på 4 dage på motorcykel i den svenske skærgård. Vi var 14 personer på 9 motorcykler, der meldte os til. Alle de andre var fra Fyn og Sjælland, så for hyggens skyld kørte vi til Sjælland for at køre sammen med de andre, selvom hotellet lå 160 km nord for Göteborg. Køreturen blev kombineret med en tur over til datteren lørdag for at få de sidste ting på plads efter vandskaden og et smut omkring søn og svigerdatter, inden vi kørte til Sorø.

Turlederen havde inviteret os til at overnatte, da vi skulle starte kl 7 søndag morgen fra rastepladsen ved Sorø. Vi blev beværtet med lækker aftensmad og god vin, og senere hen tog vi god travetur langs Sorø sø og gennem de gamle gader og nej kameraet lå hjemme hos værtsparret.

Vi var også henne forbi biblioteket, for jeg fortalte om den gode blogveninde fra Sorø, som var bibliotekar og gift med en optiker, NÅH det må da være Eddies kone, hun er sød! Det er hun nemlig, og havde jeg haft tid, havde jeg arrangeret et miniblogtræf, men lørdagens timer slog ikke til mere.

Oprindelig skulle vi have boet på et hotel i Smögen, men pga ophør af samarbejdsaftaler blev vi i stedet for tilbudt hytter ved Tanum Strand Hotel, en hytte til hvert par med morgenmad og aftensmad på hotellet. Jeg elsker morgenmad, jeg elsker det store morgenbord, og her fik jeg min lyst styret, selv dej og et varmt vaffeljern stod der. 3 retters menu om aftenen, masser af god vin og øl dertil, og aftenhygge på vores terrasse med slik, snack, vin og øl. Ikke så sært, at vægten i morges gav sig, 2 kilo på 5 dage, det er ret godt klaret. Nu må kampvægten findes, for snart er det sommerferie med god mad, vin og is, især is, i lange baner.

MORGENDUKKERT

Udenfor siler regnen ned, det er mørkt indenfor. Der er helt stille i huset, hundene er endnu ikke hentet i hundepensionen, og landmanden er ude for at inspicere landbruget.

Vi har haft 4 dejlige dage i Sverige på motorcykel, og de sidste morgener er jeg stået op til denne udsigt, gået ned på badebroen og hurtigt uden at tænke over det gået i vandet. 15 grader var vandet nok, det kolde gys, men hold da op, hvor bliver man frisk af sådan en dukkert.

Nu er hverdagen her igen, den skal være velkommen, men den morgensvømmetur gad jeg godt kunne tage hver dag.

Må din dag blive frisk og inspirerende.

UDEN MAD OG DRIKKE

Jeg elsker is, så denne årstid er vældig kalorierig for mig. Er vi på motorcykel, hører det med til turen at finde en isbod på vejen. Er vi i sommerhuset, kan jeg nemt få indlagt en gåtur ned til byens isbod. Som barn var jeg jo afhængig af mine forældres lyst til at spendere is, og med 5 børn blev det ikke til de store is, så jeg drømte om voksenlivet med råd til store is, især softice.

Da jeg flyttede til Viborg og begyndte at tjene penge, præsterede jeg at tage en tur gennem gågaderne og nå at købe 3 softice! Jeg nød hver og en af dem; det nummer kunne jeg nok ikke gentage i dag. Dengang kunne man nu heller ikke få softice i så store udgaver som i dag.

Hamburg måtte også vise, hvad den duede til på isfronten.

Jeg blev mæt :-)

EB TÆNKEPAUSE

Midt i Hamburg står resterne af en kirke, den har oplevet lidt af hvert. Først brændte den og blev bygget op igen. Siden blev den bombet under 2. verdenskrig under operation gomorrah, herefter lod man den står som ruin, kirketårnet er intakt og under jorden er en udstilling om bombningen af Hamburg.

Vi valgte at blive på jorden og lade blikket hvile på de smukke skulpturer i kirkerummet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Selv om byen larmede omkring os, så var der alligevel en stilhed i det åbne kirkerum.

EN SOMMERAFTEN I MOSEN

Endnu er det ikke så varmt, at vi ikke kan være ude i haven for insekter, så jeg nyder haven i disse første sommerdage. De ægte syrener og rhododendronbuskene langs græsplænen danner en lilla farvevæg.

 

 

 

 

 

 

Nede i hjørnet står Dronningebusken på spring, den har klaret flytninger og opdeling i flere buske, oprindeligt kommer den hjemme fra mine forældre. Min far havde det med at komme med små skud, som han plantede hist og pist. Moreltræet er han ikke kommet med, men de mange grønne bær giver løfte om muligheden for mavepine.

 

 

 

 

 

 

Når man nu ikke er til havesyslerier, så er en stor græsplæne en herlig ting. Når den er slået, ligner haven en lille park, hvem kigger efter ukrudt i de få bed, der er? Ikke mig. I hvert fald ikke lige nu.

God aften til jer alle.

NÅR ORD IKKE SLÅR TIL

Mine  tanker og min medfølelse sendes til Lone i dag.

ER DET NU?

Både landmanden og jeg er vokset op med samme værdier for dyr. Vi har et ansvar for de dyr, vi har, om det er grisene i stalden, dyrene på marken eller hundene på gården, de skal alle leve et ordentligt dyreliv.

Men de er ikke mennesker, som man nemt kan tro, når man ser en Disneyfilm, og vi kommer nemt til at tillægge dem menneskelige egenskaber, vi måler dem med menneskeøjne og menneskelige følelser.

At de har hver deres personlighed, er der ingen tvivl om, når man har haft kæledyr. Her kommer man jo tæt på dyret, i modsætning til rådyret eller fasanen på marken eller grisene i stalden. Landmanden kan dog fortælle om grise, som reagerede på deres helt egen måde, eller om rådyr, som har deres helt egen væremåde.

Istvan er tæt knyttet til landmanden, og i går var det svært for hunden at forstå, at når jeg skulle med i bilen, så var der ikke plads til ham på forsædet, men han fandt sin egen måde at deltage i forsædesnakken.

Laika er gammel, man kan se det i hendes pels, i hendes øjne, i hendes gang. Bagpartiet svigter ofte, og der er dage, hvor hun ikke vil ud, og hvor hun hyler, når vi rører ved hende. Andre dage som i går nød hun traveturen ned til havet, hun gik foran, snusede til alt, men da hun skulle besørge, sank hun ned i bagpartiet, og da hun skulle rejse sig op igen, røg hun på næsen. Hjemturen foregik op af trapper, og her blev det rigtig tydelig, at kræfterne er ved at svinde, vi måtte holde pause midtvejs, hvor hun tidligere spurtede op af trapperne.

Nu hvor jeg beskriver traveturen i går, kan jeg godt se, at landmanden har ret, det er vist snart ved at være tiden, hvor vi skal køre den sidste tur til dyrlægen med Laika.

STILLE TORSDAG

Landmanden har været tidligt oppe for at arbejde i marken, men nu holder han fri, og vi tager det stille og roligt.

Døren til terrassen står åben, jeg har lavet mig en hyggelig afslapningsplads derude, solen sender sine varme stråler og danner små pletter på mine øjne, fordi jeg ikke gider gå ud i bilen efter mine solbriller. Marianne Fredriksson kan tryllebinde sine læsere, sidste gang gav hun mig et chok med slutningen; denne gang læser jeg med anbefaling af Ella endnu en god bog fra den svenske forfatter.

Laika og jeg kan lige holde til terrassevarmen, når vi tager små pauser inde i skyggen. God solskinsdag til dig.

EN GÅTUR I SKØNNE OMGIVELSER

Hotellet i Hamburg lå tæt på Aussenalster, en kunstig sø, opdæmmet fra floden Alster, som munder ud i Elben.

En aften efter konferencen tog vi med Ubahn op til søens øverste spids, hvor vi spiste aftensmad hos Bobby Reich, mens vi nød synet af de mange sejlbåde på søen. Senere gik vi langs søen hjem, en tur på ca. 3½ km, og både den dag og de andre dage, hvor vi også kom ned til søen, var der et leben af mennesker, der gik og løb. Denne aften var vi tæt på kl. 22 om aftenen, så vi havde ikke forventet så mange aktive mennesker.

Alle dagene kom vi ud at gå i Hamburg, og min aktive kollega nåede også at løbe om morgenen langs Aussenalster. I dag kan jeg se frem til luksusdage, jeg har fri og ferie frem til næste torsdag, og landmanden kan også holde fri de næste dage. Vi har planer om lange gåture, vi trænger begge til at blive strammet op og få gang i motionen, jeg går godt nok, men jeg spiser mere, end jeg forbrænder, så enten skal jeg skære ned på maden eller også skal jeg sætte motionen op. Jeg har planer om køb af en mountainbike som landmandens, sidstnævnte cykel står og sygner hen i laden, den skal bringes til live igen, så vi sammen kan cykle sommeren i møde.

Jeg er den type, som allerhelst ligger på en sofa med en bog, så jeg skal i den grad tage mig sammen for at komme ud. Jeg holder af at være ude, jeg elsker at bevæge mig, så det er til stadighed et mysterium for mig, hvorfor jeg for det meste vælger indelivet. Men første skridt til forandring er, at man er opmærksom på sine vaner og sine rutiner.

Må din dag blive fyldt med tid til nærvær, tid til bevægelse, tid til vaner, tid til det du har lyst til.

God Kristi Himmelfartsdag.

RUTINER OG VANER

Vi har godt af at ændre vores rutiner og vaner, om ikke for andet så for vores hjerne. Når vi hele tiden gør som vi plejer, eller gør som vi er vant til, så får vores hjerne ikke udfordring nok. Hjernen er så smart, at den økonomiserer med energien, så alt der kan blive automatiseret, bliver automatiseret, det betyder, at de højeste hjernelag ikke bliver involveret, dermed spares der tid.

Vi kender det jo fra alt nyt, der skal læres, det tager tid, vi skal tænke over hver en lille detalje, vi foretager os, tænk blot på da du lærte at strikke. Jeg husker endnu de kæmpestore strikkepinde og den lille strimmel strik, som skulle blive til en nålepude, når den en gang var færdig. Eller måske første gang du skulle skrælle en kartoffel eller et æble? Det tog tid, og særlig pænt var det nok ikke.

Mon ikke min hjerne blev udfordret i selskab med læger fra alverdens lande, som på engelsk, til tidere dårligere end mit engelsk men med størrre ordforråd end mit, og med tidsbegrænsning skulle nå at sige en hel masse klogt om lige netop deres studie? Jeg tror det, og lige nu udfordres jeg af at få det, jeg hørte og fotograferede, omsat til viden, jeg kan formidle videre.

Må din hjerne få lov til at blive udfordret i dag, men på en god måde.

og nedenstående er et bevis  på at gingko biloba ikke forebyggede demens eller mild cognitive impairment, i hvert fald ikke i det her studie.

BLOGIRRITERENDE

På min blogbetjeningspanel står der, at man er i fuld gang med at rette fejlen, dateret d. 24/5! Men jeg kan altså stadig ikke logge på, derfor har jeg ændret mit eget kommentarvindue til pop-up, for så er jeg logget på. Hos madame kan jeg ikke få lov til at skrive i kommentarfeltet, og hos andre bloggere må jeg kommentere anonymt, den mulighed er så ikke mulig hos Anette.

Jeg håber, de snart får fundet fejlen.

FAST

Overskrifter kan sætte tanker i gang om indholdet, og nogen gange går man(jeg) helt galt i byen.

Mon du læser overskriften som bydemåden af at faste?

Eller måske har du de engelske ord i tanker og læser det som det engelske ord for hurtig?

Måske tænker du på en ungdomsfilm?

Noget af det, jeg fik med hjem fra konference, var engelsksprogede landes måde at gøre opmærksom på symptomerne på blodpropper eller blødning i hjernen (apopleksi). Både i poster på sygeplejerskedelen og lægedelen samt i indlæggene beskæftigede man sig med, om reklamen havde sin virkning.

I Danmark har der også været reklamer for det, men vi sygeplejersker på vores afdeling synes, det er for lidt. Her er et af bidragene:

Der er stadig mange, som lige ser tiden an, men kender du en, der får pludseligt indsættende nedsat kraft i arm og eller ben, hængende mundvig, talebesvær eller føleforstyrrelse, så skal du ringe 112. Og lammelser betyder ikke kun, at man ikke kan bevæge armen, det betyder alt fra lidt nedsat kraft til total lammelse, så tøv ikke, det er bedre at ringe en gang for meget end for lidt. Vi har 4½ time og ikke 3 timer, som der står i denne mail, til at give den eneste medicin, som kan opløse proppen. Og lykkes denne medicin ikke, så er der en mulighed mere.

Apopleksi har stadig en snert af TUNGT, TRÆLS, PLEJEHJEM, INGEN BEHANDLING over sig. Det passer ikke, der findes så megen viden, ikke blot medicinsk, men også plejemæssig og terapeutmæssig, som kan hjælpe det enkelte menneske.

WHEN STROKE STRIKE - ACT F.A.S.T.

NÅR APOPLEKSI RAMMER – HANDL HURTIGT.

DER ER PLADS NOK!

Søndagen fortsatte de skønne takter fra i går. I dag blev den sidste af de 24 børnebørn på landmandens side konfirmeret, og da han og hans familie bor på samme vej som os, har vi været i nabolaget hele dagen. Landmanden er nr 7 af 9 søskende, og i den familie er der hjerterum, der er plads til alle, og helt som i gamle dage er vi to “gamle” kørt hjem, og “børnene” blev tilbage til efterhygge, nu hvor alle gæsterne er taget hjem.

Den unge konfirmand fik en god dag, gudstjenesten i frikirken var fantastisk, præsten var god til at lave den sammen med de unge konfirmander, så vi fik grint meget, og samtidig blev der sået frø til eftertanke. Her var der også plads til alle gæsterne, så alle kunne få en god start på festen. Konfirmanden fik en køretur hjem i mosen på farbrors motorcykel, det blev vist en god tur; det kan være, moderen fortryder sin ide om alternativ hjemkørsel, for den unge mand overvejer nu at blive motorcykelejer, når den tid kommer ;-)

Jeg har spist lækker mad, så meget, at jeg nærmest kunne blive taget for at være 3-4 måneder henne, hvis ikke man så alderen i mit ansigt; så er det godt, at de unge menneskers fødselsdagsgave var et afslapningssæt med masser af plads til en forspist festmave.

Der skal slappes af nu og nydes, at vi har en aften mere i de unge menneskers selskab.

RÅHYGGE

Vi har spist lagkage og grinet.

 

 

 

 

 

 

Vi har spist hjemmelavet pasta, grillet hjortemørbrad og vandmelonsalat og snakket og grinet.

Vi har spist is og snakket og grinet og snakket.

Der ses fodbold i fjernsynet, der kigges modeblogge, der krølles hår, der hviles, der snakkes, der grines.

Vi nyder at have de tre unge mennesker hjemme.

Kan man monstro have jetlag, selvom man ikke har krydset tidszoner eller fløjet? Jeg er træt, men glad.

LIDT PARANOID

kan man vel altid blive. Spørg lige, om jeg tænker over de agurkeskiver, jeg har spist hver morgen sammen med det lækre morgenmad på det tyske hotel?

FOR 24 ÅR SIDEN

havde jeg sendt landmanden og datteren hjem.

For 24 år siden lå jeg i en hospitalsseng og kiggede på en lille dejlig dreng.

For 24 år siden havde jeg været mor til 2 i godt 15 timer.

Mange tanker kom og gik.

I dag har jeg under togturen tænkt på min lille dreng, som i dag er en voksen ung mand.

Tænkt på alle de skøre ting, han har fundet på. Tænkt på alle de glæder han har givet os. Tænkt på, at jeg er stolt over at være hans mor.

Og jeg glæder mig over at få ham hjem i morgen.

Tillykke min kære søn.

ÖMME FÖDDER OG ÖRER

Noget blev ikke som forventet, andet blev som forventet.

Et er sikkert, jeg er trät og sover godt om natten.

I eftermiddag har vi holdt fri fra konferencen og travet gennem Hamburgs gader. Fordi jeg er forfängelig og ikke ville have mine gode travesko paa ved konferencen, maa jeg nu döje med en meget öm höjre fod, men ikke om det skal afholde mig fra at gaa lidt mere, hvis de andre er frisk paa en aftensgaatur.

Foden maa hvile, naar vi sätter os ind i toget i morgen middag, basta.

God torsdag aften til jer.

SLABADUBA DELLE

Nu står der et brød ala Liselottes kærlighedsbrød,  men med variationer indbygget, og køler af, jeg har snydt og smagt en endeskorpe, den var go! Ved siden af står en pladefuld frikadeller, i køleskabet en skål kartoffelsalat, der er brød og pålæg i køleskabet og is i fryseren samt småkager i skabet. Mon ikke landmanden klarer sig uden mig i 4 dage? Istvan og Laika er ligeglad, bare de får mad og bliver klappet bag øret af landmanden.

Nu mangler jeg at give nyt liv til min hortensia, den blev flyttet ind i et birum til kartoffelhuset i efteråret, og så glemte jeg den, blomsten har suget al næring af jorden, så der må ny jord til. Det var planlagt til i onsdags, der havde jeg andet at se til, så blev det programsat til weekenden, men da var jeg for træt. Nu skal det være, basta!

Der mangler også pakning af tøj og af al fagstoffet samt den endelige præsentation. Hvorfor er det, at jeg altid ender her den sidste aften med en liste så lang? Godt vi valgte toget, der kan nås meget på 5½ time.

Men jeg glæder mig til i 4 dage at dykke ned i Europas seneste nyheder inden for apopleksiverdenen.

PLANER OG LISTER

TAK fordi jeg vågner frisk.

TAK fordi solen skinner herligt udenfor min dør

TAK fordi jeg har en fridag.

Jeg har nemlig meget, der skal nås, inden jeg sætter mig i toget i morgen kl 6 på vej til Hamburg.

DET TORDNER

men jeg må af sted. Solen berigede vores formiddag, nu er det helt mørk udenfor.

Ha en god søndag, om det regner eller tordner.

SÅ TÆT PÅ

Jeg var træt efter aftenvagten, jeg gik i mine egen tanker ned for at klæde om. Overfor sygehusets indgang ligger en 7eleven butik, den fristede med lækre cookies, jeg kunne lige forestille mig, hvor godt sådan en ville smage til en kop midnatste.

På vej over til butikken registrerede jeg en bil med en mand, nogle børn og en “bomuldshund”, nå de venter nok på mor, tænkte jeg.

På vej tilbage sad manden stadig i bilen, jeg kunne se en dreng stå inde i forhallen, jeg smilte lidt ved tanken om, at mor vist havde overarbejde, ligesom jeg havde haft. Da jeg gik forbi drengen, kiggede jeg ind i elevatoropgangen, her stod to drenge mere af samme højde og drøjde. Jeg gik videre, pludselig slog det mig, en “bomuldshund”, tre drenge af samme højde og drøjde, en mor der er på aftenvagt.

Det er da Charlottes drenge!

Jeg kunne ikke dy mig, gik tilbage og spurgte, om deres mor hed Charlotte, det gjorde hun. Hils hende fra Lene, jeg læser med på jeres mors blog.

Mon Charlotte kunne regne ud, at det var mig, hilsenen var fra?  Så tæt på et lille blogmøde.