ENDNU EN AFTEN MED LATTER

Dagen idag blev lige så hektisk, som jeg vidste. Jeg havde besluttet mig for, at alle løse ender enten skulle bindes eller hægtes op, så jeg kunne finde dem, når jeg om 14 dage vender tilbage på arbejde. Mit mål er ikke at tænke på arbejde, ej heller åbne mail, nu får vi at se.

Jeg har efterhånden så mange kasketter på, en af dem blev placeret af oversygeplejersken, for du er jo en af de mest erfarne, en anden bad hun en anden kollega, der desværre rejser, om at sætte på mit hoved. De er begge blevet hængt hen til de andre, ingen er kommet med hjem.

Arbejdsdagen blev færdig, og så var det direkte til pilates, som gør godt for krop(især ryg og mave) og sjæl.

Således fornyet kunne jeg og landmanden nyde godt af, at et blågult varehus er åbnet i Aalborg ,og de holder åben om aftenen.

Klokken 19 trådte vi ind af dørene, mødte masser af smilende personale, og første opgave var at fylde svenske kødboller i den sultne mave.

Vi havde jo alt for lidt tid, der var masser af ting at kigge på og lade sig inspirere af, men lamper til bryggerset skulle vi have. Vi var i tvivl om noget, og så os omkring efter en blågul medarbejder, lige netop da var de væk. Vi forsatte lampekiggeriet, og så kom en medarbejder gående forbi

Fruen: der er en medarbejder, nu kan vi spørge.

Landmanden: ja det kan vi.

Så kiggede vi på hinanden et stykke tid uden at sige noget.

Fruen: hvad var det vi skulle spørge om?

Landmanden: det kan jeg ikke huske.

Så var det, at belysningsafdelingens kunder måtte lægge ører og øjne til to midaldrende mennesker, der knækkede sammen af latter. Da latteren havde renset de grå hjerneceller og givet nyt liv til alveolerne i lungerne, kom vi i tanke om, hvad det var, vi skulle spørge om.

Nu har vi lamper til bryggers og spisebord, og vi har mange flere ting, vi skal have købt; landmandsparret har fået sig et nyt udflugtsmål, så vi når det nok, hvis vi altså kan huske, hvad vi skal have ;-)

LATTER

Sangaftenen bød på mere latter end vanligt.

Vi har fået to unge kvinder fra asylcenteret med, og en af dem har sin 3 årige datter med. Den smukkeste lille mørke pige med masser af små fletninger på hovedet.

I dag sejrede nysgerrigheden over genertheden, så da herrerne skulle øve deres stemme, stillede hun sig i deres halvcirkel og stirrede intens på hver enkelt af dem, mens de prøvede at holde koncentrationen og tonen.

Det lykkedes ikke, fordi vi andre brød sammen af grin.

Trætheden piblede lige så stille ud af porrerne, mens vi grinte, sang og snakkede.

Og da jeg kørte hjemmefra, var der den smukkeste himmel, men ingen kamera i bilen.

Fat i mobilen og landmanden blev bedt om at gå ud og tage nogle aftenbilleder ;-)

HU HEJ HVOR DET GÅR

men i morgen har jeg ferie kl 15!

Og nej, vi har ikke blå himmel her, den stammer fra i søndags.

UD UNDER ÅBEN HIMMEL

Ha en god dag.

ET HUNDELIV

Laika må ikke være i soveværelset.

Laika må ikke være i stuerne.

Laika må være i bryggerset.

Til gengæld må hun løbe omkring på gårdområdet, og når vi går med, må hun løbe frit over alle marker og veje.

Hun ser veltilpas ud, så mon ikke hun har det godt nok?

Til sommer skal hun dele gården med en ny hundehvalp, en hanhund af samme race. Håber han ikke løber den gamle dame over ende.

BEVÆGEMØNSTER

Faktisk synes jeg, det er et smukt ord, nu hvor jeg skriver det, der er en vis melodi i det, og jeg ser smukke farver på en væg, der bevæger sig ind og ud mellem hinanden, en solskinsvæg, stærke farver, smuk musik, ja sådan kan et enkelt ord sætte gang i hjernesvingningerne. Neuroner affyrer impulser inde i min hjerne, som sammen danner et billede i mit hoved, danner musik inde i mit hoved, danner farver inde i mit hoved.

Den måde vi bevæger os på, den måde vi først sætter højre hæl ned på gulvet, ruller hen over fodfladen og bagefter tager venstre fod over med samme bevægelse. Vi tænker ikke over det, vi gør bare det, vores hjerner programmerer os til, hjernen er i fuld sving med at sende de rette informationer ud til alle muskler. Lillehjernen står konstant og tjekker beregningerne, om vi nu bruger den rette kraft. Konstant bliver der sendt impulser tilbage til hjernen med besked om underlagets beskaffenhed, der tjekkes fremad, hvordan vejen ser ud, der beregnes i en uendelighed, og den ene fod forsætter arbejdet efter den anden fod.

Godt nok styrer venstre motoriske område i pandelapperne højre fod og højre motoriske område venstre fod, men vi var ilde stillet, om ikke de korresponderede med hinanden. Når man så bliver ramt af en blodprop et sted i hjernen, så er det ikke blot det område, der bliver ramt, det gør også hele det fintmaskede net rundt om i hjernen. 

Derfor er vi efter patienter, som vil lade den ikke lammede side gøre hele arbejdet, vi(terapeuter og plejepersonale) prøver at hjælpe patienten til at inddrage begge sider, prøver at se, om den lammede side kan blive bedre og kan den ikke det, så hvordan man kan kompensere på den bedste tænkelige måde med det bedste bevægemønster til følge.

Du kender det sikkert selv, hvis du har haft en dårlig fod; automatisk prøver du at aflaste, og pludselig har du ondt andre steder, fordi du ikke har det bedste bevægemønster.

Siden i efteråret har jeg haft en dårlig hæl, jeg har slået det hen med, at det nok var slidgigt, men smerterne blev værre og værre, og lægens diagnose var en irritation af en senetilhæftning til knoglen under min hæl, som så er gået over i kronisk inflammationstilstand. Aflastning er kodeordet, så jeg skal gå på gelepuder, og pludselig blev jeg opmærksom på, hvordan jeg ikke trådte igennem på venstre fod, hvordan jeg havde tillagt mig et bevægemønster, som var årsag til, at musklerne i læggen smertede, at knæleddene smertede, at ankelleddet gjorde ondt.

Jeg måtte til at gå langsomt, til at tænke over hvordan foden normalt går og så bevidst tænke over hver detalje i min gang. Det begynder at hjælpe, så nu håber jeg, at når sneen og isen er væk, så kan jeg trave igennem med et normalt bevægemønster.

Nu vil jeg bevæge mig lidt ud i den friske luft, førend aftenvagten kalder.

HVIDT FOROVEN, HVIDT FORNEDEN

Hjemme hos min far står de ældste billeder i grønne mapper, min far fremkaldte selv billeder, og min mor satte omhyggeligt dem ind på tykt papir, som i dag er gulnet, og så blev der skrevet tekster til.

Jeg kan huske et billede fra min første børnefødselsdag, hvor mine legekammerater fra gaden samt børn af mine forældres venner var inviteret. Jeg kan se billedet for mig, hvor vi sidder ved kagebordet, men husker også billedet med børn i varmt tøj løbe ned af trappen for at lege i sneen.

Jeg fylder år her midt i marts, så det er altså ikke første gang, at jeg evt. skal fejre fødselsdag i sneklædt landskab. Men det er første gang, at sneen har varet fra min søsters fødselsdag i december og frem til min fødselsdag.

Lige nu har jeg svært ved at tro på, at sneen skulle være smeltet om 12 dage.

LISE

Hvad er balsam for din sjæl, spørger madame?

Det er ren lise for min sjæl at gå, og jeg har nærmest ikke gået de sidste mange måneder, åh jo travet op og ned ad gangen på arbejdet, taget trapperne på 5. sal, gået frem og tilbage i mit hus og over gårdspladsen, det kan nemt blive til mange skridt, men det er ikke det samme som at gå, bare gå.

Lade sindet tømme sig, lade tankerne flyve hid og did, finde en vejrtrækning, som når helt ned i maven og helt ud i alveolerne i lungerne. Det er balsam for min sjæl.

Som jeg skrev i kommentaren til indlægget, så er dejlige mennesker og latter også balsam, og i aften skal jeg være sammen med min svigerfamilie, jeg er slet ikke i tvivl om, at latteren vil runge, og at jeg vil komme hjem fyldt med ny energi.

Det sidste punkt på min balsamliste var at høre mine unge mennesker grine sammen, det må jeg vente med til min fødselsdag, da henter vi søn og svigerdatter i København og får set datteren samtidig. Forventningens glæde er dejlig :-)

OVERLEVELSE

Det er barske vilkår for dyrene i naturen i denne tid. Som før skrevet prøver vi at give de dyr, der kommer på vores jord, lidt bedre muligheder for at overleve.

I dag blev landmanden ringet op af sin nevø, han havde været ude at cykle og havde både på udeturen og hjemadturen set et rådyr ligge  i udkanten af en mark et stykke vej herfra; ved siden af sad et mindre rådyr.

De to mænd kørte hen for at se, hvad der var galt. Det mindre rådyr, som formentlig var et lam fra sidste forår, løb sin vej, da de kom.

Moderen, gammelråen, var død, der var ingen skader på dyret, men hun var meget afmagret; hun var formentlig sultet ihjel.

Efterfølgende kørte landmanden hjem og gik ned for at se, om foderstedet trængte til opfyldning, det gjorde det ikke, og 12 rådyr gik omkring i området.

Da jeg kom hjem, trængte jeg til en gåtur, så turen gik naturligt ned til skoven, og her så jeg 10 rådyr, ingen flygtede, de kiggede op, nogle gik lidt længere væk.

Vi går ikke længere end til foderstedet mellem den lille sø og skoven. Dyrene skal have lov til at have skoven og de andre områder i fred.

Alle billeder er taget af landmanden med mit lille kamera.

HJEMMEARBEJDENDE

Det er jo ikke fordi, at jeg ikke kender til ordet hjemmearbejde.

Jeg er vant til at arbejde med løn og regnskab på kontoret.

Jeg er vant til at arbejde som rengøringsassistent.

Jeg er vant til at arbejde som køkkenassistent.

Jeg er vant til at arbejde som serviceassistent.

Jeg er vant til at læse faglitteratur i min fritid,

men jeg er ikke vant til, at en hel arbejdsdag som undervisningsanvarlig sygeplejerske foregår herhjemme.

Det kræver struktur og målrettehed, så jeg ikke falder i med at lave alle mulige andre ting.

Der er ild i brændeovnen, levende lys tændt, alle artikler, der skal læses, er lagt frem, og udenfor bryder lyset frem.

Og landmanden? Han har givet medarbejderen fri, tre dage med manuel fjernelse af 60 cm sne på tre store tage har sat sine spor, så her i huset er der helt stille, både mand og hund sover.

WINTER WONDERLAND

Trods min længsel efter forår og grøde i jorden, så længes jeg ikke efter det store tøbrud, der bliver godt nok vandsjap overalt.

Landskabet i formiddag har været præget af tåge og frostgrader på omkring 12.

Egentlig havde jeg fridag, men vi er i bekneb for sygeplejersker pga operation, sygdom og ferie, så jeg tager en aftenvagt i dag og til gengæld holder jeg hjemmearbejdsdag i morgen, jeg er ikke god til skiftet fra aftenvagt en dag til dagvagt næste dag.

Ha en god dag.

JEG EN GÅRD MIG BYGGE VIL

Bygger gør vi nu ikke, men landmanden og medhjælper har travlt med at sikre de bygninger, der er bygget.

Først blev to staldtage ryddet, nu er turen kommet til kartoffelbygningerne.

60 cm sne ligger der oven på taget, det er tungt at flytte, så det er trætte mænd, som nu holder fyraften.

Så var det knapt så hårdt, da landmanden forleden aften lavede et lille repos til de udendørs lanterner. Det er det, jeg siger, det er ikke mig, der er indretningsarkitekten herhjemme ;-)

HJERNESNYD

Hvis man sætter et fad med ostemadder på bordet, vil de fleste spis en måske to, hvis man nu putter grøn peber på halvdelen, så vil folk spise dobbelt så meget, og hvis man tilsætter en tredie pynt, så vil folk spise tre gange så meget.

Vores hjerne kan svær at danse med, så ind imellem må vi snyde den lidt. Jeg er ikke meget for rengøring, opvask og madlavning, så jeg er rigtig god til overspringshandlinger i de forbindelser.

I lørdags fortalte jeg min hjerne, at vi ikke skulle gøre rent, der skulle bare lige støvsuges; da jeg nåede til badeværelset ,så kunne jeg da godt lide tage vasken, og nu jeg var i gang så også toilettet, og for at udnytte vand og klude blev det andet badeværelse inddraget. Men jeg gjorde ikke rent ;-)

I dag orkede jeg ikke at lave ordentlig aftensmad, da bilen holdt udenfor købmanden, så jeg gav min hjerne lov til at købe frosne fyldte rødspætter; til gengæld blev min hjerne og jeg enige om at det ikke kunne tage lang tid at skrælle et par kartofler, lidt guleerødder og nogle pastinakker, men lave mad det gør vi ikke  ;-)

Jeg har altid grint lidt af min svigermor, som kunne vaske op i en kop, men når jeg ikke gider at vaske op, så bliver min hjerne og jeg enige om, at jeg da godt kan vaske mine søndagskopper op, og når nu der er dejlig sæbevand ( min svigermors udtryk) så kan jeg lige så godt tage knive og skærebrædt, men jeg vasker ikke op ;-)

Resultatet er, at her en time efter jeg er landet på gårdspladsen, så er der god nærende aftensmad i ovnen, der er vasket op og jeg kan slappe af.

Og jo jeg kom på arbejde i morges med 30 km/timen som alle de andre bilister.

FODERTID

I går kunne vi se, at rådyr, fugle og fasaner havde taget godt for sig af retterne nede ved søen, så i dag var det tid til at servere delikatesser på vintercafeen.

Landmanden har i mange år arbejdet med at gøre vores jord til et godt sted at være for dyr og fugle; vi har masser af læhegn, i læhegnene er opstillet fodertønder; vi har lavet en sø og plantet en skov, og sidste år plantede vi en fodermajsmark. Jeg tror, vi har alle vildmosens dyr her hos os; de har fundet ud af, at her kan de finde føde.

I dag hentede vi først kartofler og roer med en frontskovl og kørte ned til søen og skoven med foderet.

Dernæst kom en anden frontskovl på traktoren ,og den blev fyldt med korn. Dyrene var ved at indfinde sig, de ved godt, hvad traktoren betyder på den her tid.Nu får de fred til at forsyne sig, inden mørket falder.

Den offentlige vej forbi vores gård er helt lukket til, og da vi jo har lejet stalden ud, så syntes landmanden, at nu måtte vi tage affære, så der kunne komme medarbejdere ud til stalden.

Det blev et møjsommeligt job, der ligger så meget sne på vores vej, så der skulle bakkes og skubbes sne til siden i en uendelighed.

Der er ringet til griseavleren, at vejen er åbnet nu, indtil vinden lukker den igen. Og ifølge DMI kommer der hård vind i nat, så jeg er spændt på min arbejdsdag i morgen.

LØRDAGSMØDE

Turen ned gennem høje snedriver, højere end mine gummistøvler, for at tjekke foderstederne til dyrene gav os mulighed for at se over 10 rådyr.

Nogle var mere nysgerrige end andre.

AKTIV LØRDAG

Mens landmanden skraber sne væk fra gårdsplads og veje til stalde og maskinhuse, er jeg i gang med oprydningen herinde.

Lidt frisk luft får jeg, når jeg skal ud med skrald, og når vaskemaskinen ude i det gamle malkerum skal tømmes og fyldes.

Tankerne sendes alle mulige steder hen, mens hænderne automatisk gør deres arbejde. Jeg nyder ikke at skulle noget, ikke at skulle være færdig til en bestemt tid.

Når vi er færdige med at være aktive kan vi gå over til doven tilstand igen, skønt ;-)