ACTUNG!

Diese kurven lassen Herzen höher schlagen!

Og det betyder vel noget i retning af, at disse kurver får hjerter til at slå hurtigere. FULDSTÆNDIG KORREKT!

Forhistorien var, at vi en morgen på et hotel blev spurgt om vore videre rejseplaner af hotelværtens mor. Vi ville over Reschenpass , ned gennem Italiens syd Tyrol og så op over Timmelsjoch passet tilbage til Østrig. Hun så dybt bekymret ud, for vejrmeldingen lød på regnvejr, og dagen før havde det været uvejr i syd Tyrol, og så var der ikke godt at køre i passet.

Sønnen, som var tidligere racerkører og erfaren motorcyklist, blev sat til at se på radarbilleder, og konklusionen blev, at vi godt kunne køre gennem Reschenpasset men ikke over Timmelsjoch, da der skulle blive regn igen den dag. På forespørgsel om det var farligt, fik vi at vide, at farligt var det ikke, men det kunne være en ubehagelig oplevelse.

Nå men landmanden og jeg drog frisk af sted, Italien viste sig fra sin kønne side, så vi blev enige om at køre til Timmelsjochpasset. Det første stykke op af bjerget gik fint, så begyndte det at dryppe og senere at regne. Vi klatrede op gennem det ene hårnålesving efter det andet, de var giftige, det regnede og snart begyndte det også at tordne og lyne, men stoppede vi? NEJ

På et tidspunkt troede landmanden, at vi blev fotograferet i en fartkontrol, vi kørte vel 40 km/timen, det var dog et meget kraftigt lyn!

Jeg har droppet mine karriereplaner om at blive Tour de France motorcykelfotograf, min højdeskræk dukkede frem i en grad, så jeg glemte at arbejde sammen med landmanden i hårnålesvingene, i hvert fald den dag.

Hvis jeg stod på jorden, gik det fint, men regnen gjorde, at vi kun stoppede en gang, hvor regnen havde en pause.


Landmanden skal nok heller ikke tænke på at blive alpebonde med mig som kone, han får mig aldrig til at male hus et sådan sted.


Da vi troede, at vi nu var ved at være oppe, begyndte tågen, og der var stadig hårnålesving, regn, torden, lyn og nedsat sigtbarhed, og Gasthaus skilte var der ikke flere af, faktisk følte vi os som Palle alene i verden.

Landmanden koncentrerede sig om kørslen og jeg sad bagpå og koncentrerede mig om ikke at græde højt for ikke at forstyrre kørslen. Jeg var hunderæd, der blev sendt et par bønner eller flere af sted, men vi kom over og ned af bjerget igen i god behold takket været min dygtige motorcyklistmand. Bagefter måtte vi i bagklogskabens lys love hinanden, at næste gang hører vi ordentlig efter de lokale og stopper og finder husly i stedet for at køre videre.

Og jeg kan godt se på den lille fine pjece, vi fik, at i solskin havde vi fået en helt anden oplevelse.