Først herhjemme kunne jeg slå ordet op, men betydningen lærte jeg hurtigt at forstå. På mange af pas strækningerne og mange af de smukke veje oppe i alperne (hochalpenstrasse) skulle vi betale penge for at køre. Til gengæld fik vi også dejlige oplevelser, og de fik penge til at reparere veje, tunneler og sætte net for ustabile klippevægge, det er et rimeligt bytte.
Silvretta-hochalpenstrasse er en smuk vej med mange hårnålesving (der findes vist ingen veje uden ;-), og her så jeg for første gang Alperoser, jeg vidste blot ikke, at det var dem, som jeg nød synet af.
Den dag regnede det, så der blev ikke taget billeder af blomsterne, til gengæld var kameraet klar, da vi skulle op og se Ötzdalens gletschere.
Bønderne er ikke så glade for roserne, for de breder sig med lynets hast og kvæler anden vegetation, som kreaturerne lever af, men blomsten er fredet nu. Tidligere brændte man den af med jævne mellemrum for at styre væksten. Kvægbønder herhjemme kan nok nikke genkendende til dette, for jeg mener, at vi har en lignende plante, som er giftig for kreaturerne og som er fredet og breder sig.
Men synet af roserne op af alpegræsgangene var smukt, og lige så var kreaturerne, som gik med deres bjælder om halsen og græssede nær vejen. Om natten lagde de sig til at sove på asfalten, især hvis det var vådt og koldt, de var vant til biler og motorcykler og reagerede nærmest ikke på, at vi trillede forbi.
Ved brovagten på Ötzdalens vej kom kreaturerne også gående, de fleste gik udenom, men en enkelt var åbenbart vant til, at brovagten slog bommen op, så den stillede sig i venteposition.
Kreaturerne gik hele sommeren på alpegræsgangene, hver bonde havde måske 2-4 kreaturer, bønderne gik så sammen og fik sat kreaturerne på græs, i de måneder havde bonden fri i forhold til kreaturpasning, til gengæld havde de travlt med at få slået hø. Det var noget af et arbejde på de skrå små marker, så det foregik til fods med en maskine foran sig a la græsslåmaskine, bagefter skulle høet vendes og tørres. Nogle steder blev det sat op på høtyve, det lignede nærmest små mørkemænd.
Hver gang jeg kigger på alle billederne, bliver jeg så glad indeni, vi havde en dejlig ferie, og jeg har mod på mere af samme slags :-)
Dejlige billeder Lene, især det af koen der gerne vil betale Maut...
SvarSlet:-)
Åh Lene, det er næsten ligesom at være med. Det ser ualmindelig skønt ud :-)
SvarSletAnne, ja men vagten sagde, at koen allerede havde betalt maut, den gik bare til den forkerte bom :-)
SvarSletLiselotte, det var lige så skønt, som billederne fortæller :-)
Dejlige billeder - hvor er det skønt i havde en god ferie ;) Gode billeder/gode minder kan man leve længe på i de kolde vinterdage hvor man længes efter sommerferie ;)
SvarSletSkønt at være med - tak Lene - men om jeg begriber, du tør sidde på sådan en maskine! ! ! ! ! Uffff, aldrig nogensinde, om jeg gør det.
SvarSletHar lige læst om din ferie er man ikke sej,når man har gennemført sotten en tur.Jeg viste ikke hvordan alperosen så ud, men det ved jeg nu.
SvarSletDet er fantastsik smukke billeder, Lene, jeg har aldrig været i Østrig, men det minder meget om Norge, som jeg kender godt.
SvarSletHold da helt ferie for nogle billeder, Lene. Bring endelig flere!
SvarSletDejligt at kunne fantasere sig på ferie med din beretning her i specialeskrivningen.
SvarSletDejligt at kunne fantasere sig på ferie med din beretning her i specialeskrivningen.
SvarSletAnette, en god ferie giver så mange gode minder, som man kan hygge sig med :-)
SvarSletSister, det er altså sjovt :-), men jeg troede faktisk heller ikke, at jeg turde.
Conny, jeg føler mig sej :-) og alperosen var virkelig smuk.
madame, det minder meget om Norge, og vi nød det :-)
Tina, bare rolig, der komer flere, men jeg holder ferie lige nu uden netforbindelse, så det er kun når jeg er hjemme, at jeg får skrevet, MEN det bliver der snart lavet om på :-)
Fru green, pøj pøj, håber snart at du kan slappe af, og fantasien er altid et godt middel til at få enderne til at mødes :-)
Skønne billeder og dejlig beretning - herlig læsning :-)
SvarSletTak Margrethe :-)
SvarSlet