mandag, juli 21, 2008
HØJDEPUNKT
Østrigs højeste bjerg hedder Grossglockner, og det havde jeg glædet mig til at køre opad og nedad. Da jeg var barn, var min mor på tyskkursus i Mayrhofen, mens min far passede os to piger på campingpladsen, og imellem lektionerne fik vi tid til lidt sightseeing. En af dagene skulle vi op af et stort bjerg, men halvvejs oppe blev det så tåget, og regnen satte ind, så vi opgav at komme videre. I min mors dagbog stod der, at min søster og jeg ikke var utilfredse, for vi nåede at slås i sne med vore forældre midt om sommeren.
Denne sommer var der ingen regnvejr, og tågen kom og gik, så vi fik en god tur. Netop denne dag kørte man Østrig rundt (cykelløb) over Grossglockner, så vi overhalede mange seje cykelryttere. Efter vores oplevelse over Timmelsjoch var det her en ren fornøjelse, og der var udsigt for alle pengene.
Oppe på Franz Josefs Höhe var der fyldt med turister, vi var ikke de eneste, der havde fået den ide.
Nogle tog trapperne ned for at komme tæt på gletscheren, vi nøjedes med at betragte den fra oven.
På skråningerne levede murmeldyrene, og de var også vant til at blive fodret af turisterne, men vores æbleskrog kunne de bedst lide, så vi fik lang tid til at gå med at beundre de sjove dyr.
Vi havde hørt, at det var en krævende tur, men vi syntes, det var ren nydelse, hårnålesvingene var ikke nær så giftige som ved Timmelsjoch.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
nøj, - der ser smukt ud... Godt for jer, at vejret artede sig den dag ;-)
SvarSletSikke en smuk tur I har været på. Murmeldyrene ser da helt skønne ud - og de smukke blå blomster, hvad er det for nogle?
SvarSletGletsjer - yeahhh. Jeg elsker gletsjere. Og bjerge. Østrig MÅ blive et punkt på vores feriedagsorden. Jeres tur lyder helt fantastisk. Det er godt, at vejret kan arte sig, så det passer turisterne.
SvarSletSikke en skøn ferie Lene - sidder og er hel betaget af alle dine billeder :)
SvarSletSkønne motiver for en feriehungrende kvinde :P
Kagekone, vi var faktisk heldig det meste af turen, lige tilpas
SvarSletMargrethe, desværre ved jeg ikke hvad blomsterne hedder, men små og smukke, det var de :-)
Conny, for en inkarneret vandrer som dig, må Østrig helt klart være sagen. Jeg vil tilbage og vandre :-)
Else, jeg håber din tur snart kommer :-)
Fine murmeldyr I så for en del år siden. Vi var ikke på Grossglokner Hochalpenstrasse i år, men jeg er da enig med dig i at den ikke er vanskelig at køre på. Jeg har dog kørt bag en ukyndig bilist der bremsede hele vejen ned. Det var ikke smart.
SvarSletJørgen, fordi du har et indlæg om Grossglockner, søgte jeg efter dette indlæg og så så din kommentar :-)
Slet