fredag, juli 11, 2008

ACTUNG!

Diese kurven lassen Herzen höher schlagen!

Og det betyder vel noget i retning af, at disse kurver får hjerter til at slå hurtigere. FULDSTÆNDIG KORREKT!

Forhistorien var, at vi en morgen på et hotel blev spurgt om vore videre rejseplaner af hotelværtens mor. Vi ville over Reschenpass , ned gennem Italiens syd Tyrol og så op over Timmelsjoch passet tilbage til Østrig. Hun så dybt bekymret ud, for vejrmeldingen lød på regnvejr, og dagen før havde det været uvejr i syd Tyrol, og så var der ikke godt at køre i passet.

Sønnen, som var tidligere racerkører og erfaren motorcyklist, blev sat til at se på radarbilleder, og konklusionen blev, at vi godt kunne køre gennem Reschenpasset men ikke over Timmelsjoch, da der skulle blive regn igen den dag. På forespørgsel om det var farligt, fik vi at vide, at farligt var det ikke, men det kunne være en ubehagelig oplevelse.

Nå men landmanden og jeg drog frisk af sted, Italien viste sig fra sin kønne side, så vi blev enige om at køre til Timmelsjochpasset. Det første stykke op af bjerget gik fint, så begyndte det at dryppe og senere at regne. Vi klatrede op gennem det ene hårnålesving efter det andet, de var giftige, det regnede og snart begyndte det også at tordne og lyne, men stoppede vi? NEJ

På et tidspunkt troede landmanden, at vi blev fotograferet i en fartkontrol, vi kørte vel 40 km/timen, det var dog et meget kraftigt lyn!

Jeg har droppet mine karriereplaner om at blive Tour de France motorcykelfotograf, min højdeskræk dukkede frem i en grad, så jeg glemte at arbejde sammen med landmanden i hårnålesvingene, i hvert fald den dag.

Hvis jeg stod på jorden, gik det fint, men regnen gjorde, at vi kun stoppede en gang, hvor regnen havde en pause.


Landmanden skal nok heller ikke tænke på at blive alpebonde med mig som kone, han får mig aldrig til at male hus et sådan sted.


Da vi troede, at vi nu var ved at være oppe, begyndte tågen, og der var stadig hårnålesving, regn, torden, lyn og nedsat sigtbarhed, og Gasthaus skilte var der ikke flere af, faktisk følte vi os som Palle alene i verden.

Landmanden koncentrerede sig om kørslen og jeg sad bagpå og koncentrerede mig om ikke at græde højt for ikke at forstyrre kørslen. Jeg var hunderæd, der blev sendt et par bønner eller flere af sted, men vi kom over og ned af bjerget igen i god behold takket været min dygtige motorcyklistmand. Bagefter måtte vi i bagklogskabens lys love hinanden, at næste gang hører vi ordentlig efter de lokale og stopper og finder husly i stedet for at køre videre.

Og jeg kan godt se på den lille fine pjece, vi fik, at i solskin havde vi fået en helt anden oplevelse.

12 kommentarer:

  1. Puha jeg ville nok hellere ikke have været meget værd efter sådan en tur Lene - godt I kom sikkert frem og lære kan man jo altid ;)

    SvarSlet
  2. hold da ferie! godt kørt (begge to)! og velkommen hjem.
    den tur glemmer I aldrig.
    jeg ryster i sympati:)

    SvarSlet
  3. Sikke en tur Lene, jeg sidder her og bæver..en sådan tur var ikke noget for mig :-)

    SvarSlet
  4. Velkommen hjem, det lyder til at ha været en super tur. Godt jeg ikke var med på den tur i højderne.... har engang kastet op af bar skræk. Glæder mig til at høre mere:)

    SvarSlet
  5. Er do wimmer kwun?!!! Det må i altså ikke gøre igen. Jeg var selv 'madpakke' til Istanbul engang for mange år siden og når de der alpeveje er usigtbare, så er de det altså! OG SÅ I TORDEN!!!

    PEWH! Jeg er glad for at i er hele hjemme igen!

    SvarSlet
  6. Else, nu har vi da noget at fortælle børnebørnene ;-)

    Regitze, tak og nej den tur er blevet fortalt om mange gange siden hjemkomsten :-)

    Anne, det var det heller ikke for mig, men jeg kunne jo ikke stoppe ;-)

    Jette, jeg sidder nu og kigger i beundring på cyklister og motorcyklister ved Tour de France :-)

    Irene, jeg lover dig, ALDRIG mere :-)

    SvarSlet
  7. Wauw, sikke en tur I har haft. Jeg er så nervøs for at køre i de bjerge, så jeg er imponeret over, at I så tager afsted på motorcykel - godt gået :-)

    SvarSlet
  8. Margrethe, vi nød turen, undtagen lige denne del, som vel varede ca. 2 timer, men det føltes meget længere :-)

    SvarSlet
  9. Det lyder som en historie, der er bedst, når det hele er overstået - gys - det havde ikke været noget for mig.
    Godt at I er kommet helskindet hjem, Lene!

    SvarSlet
  10. For dælen da... sikke en tur, godt det ikke var mig... er der ikke noget med, at hvis man ikke vil høre må man føle ;-)

    SvarSlet
  11. Ved at se dine billeder og læse din beskrivelse, fik jeg bare totalt ondt i maven - sikke en oplevelse. Det er en god ide, at I for fremtiden vil lytte til de lokale :)

    SvarSlet
  12. madame, det er vi også glade for :-)

    kagekone, det sidste tilslutter jeg mig, og vi skal nok høre ordentlig efetr næste gang

    Helle, jeg havde også ondt i maven, landmanden var rolig under hele turen, det var jo meget godt, når han var chaufføren :-)

    SvarSlet