onsdag, marts 12, 2014

AHH OG ARGHH

Tirsdagen bød på lidt af hvert. Jeg kom opløftet på arbejde, jeg havde kørt hele vejen mod en smuk solopgang, måneders mørkekørsel om morgenen er over. Det kan godt være, at vinteren har været mild, men hvor har den været mørk og trist, ingen sne og frostknitrende soldage (i hvert fald kun meget få dage). Men nu er foråret her, også selv om der var minus 1,5 i går morges. Arbejdsdagen i går var lige så hektisk som de andre dage, jeg trænger sådan til ferie nu, jeg kan mærke, at min lunte indvendig er kortere, og jeg får sværere og sværere ved at få enderne til at mødes (og dermed også søvnmængden). Egentlig skulle jeg gå klokken 14 i går, men måtte tage overarbejde for at nå det hele. Nede i omklædningsrummet stod tasken med træningstøjet, men jeg besluttede hurtigt, at jeg ville vente til senere på dagen. Godt det samme, for midt i trafikkøerne i Aalborg kom det til mig: det er jo tirsdag d. 11/3! Jeg skal til generalforsamling i banken! Jeg skal reservere pladser til 8 mennesker! Jeg skal være der om en time! Jeg kan ikke nå hjem og klæde om, jeg har ingen adgangskort med! Alt løste sig dog, adgangskortet kunne de heldigvis udskrive til mig på ny i kongrescenteret. Tøjet måtte blive det, jeg havde på, jeg vendte dog om og kørte til mit omklædningsrum, hvor der var en tandbørste og en deodorant. Og således fik jeg reserveret pladser og brugte hele min frieftermiddag og aften i hyggeligt selskab med venner og bankens gule ærter. Tak kære hjerne, fordi du fremdrog aftalen fra gemmerne i tide. Godt jeg har ferie fra i eftermiddag. Nu skal jeg bare give otte nye kolleger en rigtig god kursusdag i dag. Jeg plejer at hente energi fra mine skønne kolleger, det satser jeg også på i dag.

Må du finde energi i foråret, solen og gode mennesker.

P1070744

14 kommentarer:

  1. Puha, det er en af den slags feberredninger, man helst ikke skal ha' for mange af. Godt du klarede den.
    Go' ferie, den er dig vel undt, selvom jeg er lidt misundelig. Der er dog nogen, der ser mine fire fraværsdage i sidste uge som ferie... Det føltes det nu ikke som :(
    Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mette :-) ja pyha at jeg huskede det og jeg håber at du snart kan få lidt ro i arbejdslivet, og selvfølgelig var det ikke ferie i sidste uge!

      Slet
  2. Hvor bliver det godt at holde ferie, lyder som om du trænger.. God dag. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge, det bliver så godt :-)

      Slet
  3. Tror osse du trænger til ferie..

    Godt du kom i tanker om aftalen om aftenen, tror der var ca 7 mennesker der ville føle sig lidt snydt hvis de havde måttet indtage bankens traktement på tilfældige og ledige pladser rundt omkring i salen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Overleveren, det havde ikke været sjovt, og det havde koste mange kvajebajere i følge mændene :-)

      Slet
  4. Ups - der er en der har holdt hånden over dig, så du huskede aftalen i 11. time.
    Rigtig god ferie - som de andre siger: du trænger vist nu!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ellen, jeg trænger :-) Og hvordan min hjerne pludselig huskede det, når jeg ikke har tænkt på det siden for en uge siden, det er mig en gåde, men glad var jeg.

      Slet
  5. Det er vist sagt: du trænger! Rigtig god ferie :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Fruen i midten :-)

      Slet
  6. Hvor er du dog omstillingsparat midt i travlheden og forglemmelsen ;-) Godt klaret.
    Dejligt at feriedage venter på dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Betty, omstillingsparat skal man være, og så er det godt med lidt ferie ind imellem :-)

      Slet
  7. Så trækker du lige vejret helt ned i maven - ja godt og puuuust ud. Sikke du dog er klar til ferie søde Lene :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Helle, tak jeg kan mærke at det allerede hjælper :-)

      Slet