fredag, marts 28, 2014

HVERDAGSMORGEN

Du kender helt sikkert til det. Man vågner, man burde være frisk, men af en eller anden grund er det hele skruet helt forkert sammen. Så der tages et skridt af gangen ud i hverdagen; der fokuseres på de gode ting og de knap så gode ting kan nærmest vælte en omkuld, men så siger man til sig selv: pjat med dig, livet er godt; når først dagen er i gang, skal alt nok føles bedre. Lyset er allerede nu længere fremme end i forgårs, da nedenstående billede blev taget.  På bordet ligger indbydelser til skønne fester, i mailboksen ligger skøn mail om et lille nyt familiemedlem i min kæmpestore svigerfamilie. Livet går videre, også selv om dagen starter med listesko.

P1070803

Arbejdsweekenden bliver lidt anderledes end vanligt, en kollega kunne ikke få familieliv og arbejdsliv til at gå op i en højere enhed, så jeg snupper en aftenvagt i dag, en dagvagt i morgen og en aftenvagt søndag. Det skal nok gå, nu må jeg hellere få arbejdslivet på gården til at gå op i en højere enhed og få bagt en kage til landmandens møde i morgen formiddag. Må din weekend blive god.

10 kommentarer:

  1. Du har et rigt liv. Du har glæder og sorger og meget kærlighed. Rigtig god Fredag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Miri, ja rigt og kærligt liv :-)

      Slet
  2. Tak du - og lige over! Ja nogen dage er det bare sådan - men det er sjældent, det bliver ved hele dagen:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Charlotte, nej heldigvis varer det ikke ved :-)

      Slet
  3. Hvis jeg vågner af mig selv, er jeg som oftest frisk, men hvis jeg bliver vækket, skal jeg som regel behandles meget forsigtigt i en tid ;-)
    Håber kagen blev god :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kagen blev vist god, har ikke smagt den endnu. Jeg kan se at det vist er den samme vi har bagt :-)

      Slet
  4. Lyder som en travl arbejdsweekend Lene. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, det er en travl arbejdsweekend, men lige nu nyder jeg solen ind af mit vindue :-)

      Slet
  5. Weekenden er fantastisk her.
    Din weekend er en arbejdsweekend, krydser fingre for du får lidt fridage i den kommende uge.

    Det at vågne frisk og veludhvilet er noget jeg drømmer om, jeg skal altid begynde mig morgen i meget langsomt tempo. Heldigvis ved jeg det nu, skulle bare lære det. Hver dag får chancen ♥

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, jeg har mange fridage i næste uge :-) Normalt vågner jeg frisk, men lige for tiden har jeg brug for meget søvn. Godt du har fundet din rytme :-)

      Slet