JEG ER SÅ NEM

at underholde/imponere/gøre tilpas. Giv mig tre kolleger, der gider køre ud og drikke formiddagskaffe/te sammen med mig, og jeg stornyder hvert et minut. Giv mig gaver, hvor jeg kan mærke, at mennesket, der giver, har tænkt på mig, og jeg bliver rørt og hjerteglad. Sidste lørdag fik jeg hjemmedekorerede lys af Helle, hun havde snuppet billeder fra min blog til at pynte lysene med. Nu har jeg tændt dem, og i følge Helle bliver billederne stående som en væg, mens lysene brænder ned. Teen i dag og de sidste par dage har været hvid te med havtorn, som Anne har givet mig. Den er lige så mild og rund, som jeg ynder min te er.

Mine kolleger kender også min smag, så jeg fik fire forskellige slags te, som jeg glæder mig til at prøve.

Og så åbnede jeg computeren, lige inden mine kolleger kom, og med det samme tænkte jeg, nej hvem af de kendte har fødselsdag sammen med mig?

Jeg holdt hurtigt cursoren hen over billedet.

Og så smågrinte jeg lidt, mens jeg tænkte på, hvor let det er at blive kendt på sin egen computer. Ja jeg ved godt, at det er det nemmeste i verden at lave sådan en lykønskning til mig. Men jeg blev alligevel glad, lige som jeg smilte, da jeg fik sms med lykønskning fra et wellnesscenter, som jeg længe har tænkt på, at jeg ville booke tid hos igen.

Nu vil jeg finde hovedpuden frem, så hovedet kan hvile godt, mens jeg snupper mig en lille lur. Jeg kan godt mærke, at mit rendezvous med fuldmånen i nat har sat sine spor. Solen skinner herligt, blæsten går frisk over Limfjordens vande og jeg nyder bare dagen i dag.