fredag, marts 07, 2014

DET BLEV EN GOD DAG!

Selv om det blev sent dagen før, var der ingen kære mor næste morgen, jeg måtte op til vanlig tid klokken fem, og jeg havde travlt. Målet var at lande på afdelingen en halv time før normalt, og det nåede jeg. Der skulle kopieres undervisningskopier, der skulle findes to senge med masser af dyner og puder til, der skulle findes tøj til nogle af øvelserne og mundplejeting til andre øvelser, der skulle hentes te og kaffe et sted, rundstykker et andet sted, og jeg ville ikke stå helt forpustet og med hjernen på standby, når mine nye kolleger dukkede op klokken halv ni. Jeg nåede det hele, også selv om kopimaskinen nægtede at lege med mig og først gav sig, da sekretæren dukkede op.

Min chef havde den første time, mens vi andre drak te og spiste rundstykker. Hun var som altid god til at sætte tingene i perspektiv, jeg bliver altid lidt klogere for hver gang jeg hører hende. Hun og min souschef har en stor del af æren for, at vi har et godt arbejdsmiljø på afdelingen. De prioriterer, at der skal være sådanne kursusdage, helst en gang om året, og jeg tror, det er godt givet ud. Mine nye kolleger gav i hvert fald udtryk for, at det var skønt at få lov til at fordybe sig i helt praktiske ting kombineret med teori, så de nu kunne gå ud og bruge det lærte hos patienterne. Fordelen ved at have prøvet at guide en/blive guidet ordløs i en t-shirt eller et par strømper samtidig med at man giver sansestimuli eller at lejre/blive lejret i det, der hedder LIN (lejring i neutralstilling) eller at lave/få lavet mundstimulation er, at i går kunne de få feedback med det samme. Vores patienter kan ikke altid give udtryk for det, de sanser, og derfor er det rart selv at have prøvet forskellen på f.eks., at en pude er trukket helt ned til skulderen i stedet for at den slutter lige under hovedet, så halsen svæver frit. Eller at have prøvet hvordan man får lyst til at køre tungen rundt i munden efter mundstimulation, sanserne i munden er blevet vakt. Eller at mærke hvor svært det er at føle, hvad det er, der sker, når man får en T-shirt på uden tanke for massiv stimuli, hvis man er berøvet nogle af sanserne (de havde bind for øjnene). Jeg stod for den del af undervisningen, som varede i 5½ time.

Efter arbejdsdagen ventede datteren uden for sygehuset, og vi drog på langfart. Datteren var kommet til at bestille flybillet hjem fra Karup. Karup! Har de en civil lufthavn? Det har de! Og Karup ligger tæt på Viborg, så vi nåede at besøge morfar en halv time, inden vi kørte ud på heden og fandt lufthavnen. Datteren blev sat på flyet, og jeg vendte næsen hjem til mosen i Vendsyssel. Undervejs fik jeg talt med sønnen (bare rolig jeg har håndfri telefon i bilen). Det var dejligt, det er alt for længe siden sidst, jeg har talt med ham. Hos os er der stor forskel på søn og datter, datteren ringer tit hjem for at dele sin hverdag med mig, det gør sønnen nærmest aldrig. Så må moderen ringe, når hun trænger til at høre hans stemme og hvordan det går. Han er i gang med bachelorprojekt, og modsat datter og i mit fag har lærerstuderende ikke tre måneder sat af til det projekt. Det skal gøres samtidig med, at de har et linjefag. Først til sidst får de to uger plus påskeferien til at skrive færdig i. Så vi får ikke sønnen at se i påskeferien, han vil hellere blive i staden og skrive. Det er helt ok, måske kan jeg finde nogle fridage, så jeg kan rejse til staden og se ham, kramme ham og nyde hans skønne smil. Nogle gange fatter jeg ikke, at det er mine børn, for jeg er så ufattelig stolt af den voksen mand, han er blevet. Jeg tror, jeg har begået mange af de fejl, man kan begå som mor, og alligevel har jeg fået to voksne børn, som beriger mig i den grad. Min søn kan med rolige, sindige ord få mig til at se på verden på en ny måde. Han tør sige sin mening, men gør det på en måde, så den anden ikke går i forsvarsposition, men stopper op og tænker. Han var en dejlig rejsekammerat i går aftes.

Jeg landede hjemme klokken otte, og en halv time efter sov jeg. Nu er jeg udhvilet efter knap 12 timers søvn. Jeg har friweekend, og den skal nydes. Må du få en god fredag.

P1070690

12 kommentarer:

  1. Waugh et flot billede du viser.

    Du havde sørme en effektiv dag i går. Det fremgår tydeligt, at du elsker dit fag og at formidle din viden til andre. Der er ikke noget at sige til, at de bliver dygtige i dit team.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Hanne, jeg elsker mit fag og samspillet når man formidler er rigtig skøn, når det fungerer :-)

      Slet
  2. Det lyder ganske rigtigt som en virkelig god dag :-)
    Sjovt, at søskende kan falde så forskelligt ud ... men som du siger, er der altså også mere end den såkaldte lille forskel på drenge og piger - det har vi hele tiden kunnet se på mine børnebørn. Jeg er jo vokset op i en pigeflok og har selv kun ét barn, så mine børnebørn og andres forklaringer, som her din, er mit sammenligningsmateriale.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, min bror er anderledes end vi fire søstre, men vi fire er også anderledes på hver vores måde :-)

      Slet
  3. 'Har Karup en civil lufthavn?' - må vi lige være her? Altså!;-) Sikke en masse du nåede - igen igen. Mundstimulation?? - Man lærer altså meget af at læse med på din blog, for det havde jeg da aldrig, aldrig hørt om. Hvad bruger man det til? At stimulere tale- eller spiseevner eller noget helt andet? Jeg har iøvrigt fundet den helt rette lås til dit skab. Se bare her (nu håber jeg, linket virker): http://www.zalando-lounge.com/luggage-blackredzzl60s037-358.html

    SvarSlet
    Svar
    1. Undskyld Fruen i midten :-) Jeg troede kun der var en militær lufthavn. Mundstimulation kan bruges til at vække sanserne før spisning, vores patienter med problemer i forhold til spisning kan ikke altid fornemme maden og væsken i munden, kommer nemt til at fejlsynke eller propper mad ind i munden og dermed øger risikoen for fejlsynkning, så der kan det bruges. Andre patienter er så hypersensible, så der dur det ikke, så det er en tværfaglig beslutning om det skal forsøges.
      Tak for linket, det skal jeg kigge på :-)

      Slet
  4. Det er simpelthen så dejligt, at vores børn er blevet voksne mennesker, vi har rigtigt meget lyst til at være sammen med! Til lykke med dine (også selvom hun skulle afleveres ude på heden:-) der er godt nok øde ude ved Karup!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og i lige måde med dine, Charlotte :-) Der er øde, men vejen dertil gennem Dollerup Bakker er smuk :-)

      Slet
  5. Der var da godt nok fart over feltet hos dig.. :-) uhhh 12 timers søvn, det kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst har fået. Tror slet ikke jeg kunne sove sp længe, selv om jeg fik muligheden.
    God aften hos dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge, jeg faldt i søvn ved halv ni tiden om aftenen på sofaen og sov til 8.15, var dog vågen på de tidspunkter hvor jeg normalt står op, men vendte mig om og sov videre :-)

      Slet
  6. Du når godt nok meget.

    Jeg kan godt sætte mig ind i dine tanker omkring de voksne børn.
    I morgen har jeg udsigt til en dag med mine 4, - behøver jeg fortælle, at jeg glæder mig?

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det gør du også, jeg er imponeret over hvad du når på dine fridage. Og sikke en glædesdag det er i dag for dig :-)

      Slet