mandag, marts 10, 2014

NU MÅ JEG GODT

falde sammen og slappe af. Aftensmad laver jo ikke sig selv, så jeg skyndte mig at få den lavet, mens jeg stadig kørte på adrenalinen fra en meget hektisk dag og en lidt for vågen nat.  Nu er der ryddet op i køkkenet, og jeg vil trække i nattøjet og gå i seng med computer, blad og en kande te. Skulle jeg falde i søvn inden tandbørstningen, overlever mine tænder nok det bakterieangreb. Dagen i morgen ser lige så hektisk ud, men heldigvis slutter jeg af onsdag med undervisning af nye kolleger, her skal jeg ikke være blæksprutte og forsøge at være flere steder på en gang. Derefter har jeg ferie! Jeg glæder mig, meget, også selv om en vis landmand ikke kan overtales til en weekendtur til Rom, det må så blive en anden gang. Til gengæld viste han mig noget nyt i går, der er lavet i mosen. En gangbro hen til et udsigtstårn.

P1070746

Udsigtstårnet gav udsyn over en del af Vildmosen, det siges at der er ynglende traner der.

P1070748

Søer, himmel og udsyn så langt øjet rækker.

P1070749

Så godt nok minder det ikke om Rom, men smukt og dejligt var der, og en anden gang vil jeg lokke landmanden med derhen på cykel med madkurv og gummistøvler, for der findes også stier rundt i krattet, der kan udforskes.

P1070750

God aften til dig.

22 kommentarer:

  1. Åhhh hvor kunne jeg godt bruge en tur til Rom.. :-) men jeg kan ikke rigtig finde tiden.
    Flotte forårsbilleder.. Og sov godt. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge, jeg har aldrig været i Rom, jeg håber stadig :-)

      Slet
  2. Sov godt - når du når så langt :) du kan da drømme om Rom.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Helle og drømme er toldfrie :-)

      Slet
  3. Ja, nu må du godt sove :-)
    Drøm sødt om Rom og om ynglende traner ...

    SvarSlet
  4. Der er dejligt i Rom, men det ser det også ud til at være i mosen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, der er dejligt i mosen, Rom kan jeg ikke udtale mig om :-)

      Slet
  5. En weekend i Rom er alligevel ikke nok, så gem hellere den tur til I kan være af sted en uge.

    Jeg håber, du har sovet godt, og drømt om Rom.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak hanne, jeg håber på en tur til Rom - en gang :-)

      Slet
  6. Øv, hvorfor vil han nu ikke det - landmænd altså! Jeg håber, du fik sovet - og drømt godt - hvad enten det var om Rom eller traner eller noget helt andet ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak fruen i midten, den nat sov jeg godt og landmænd har deres egen vilje :-)

      Slet
  7. I kunne jo også nøjes med en dagstur til Rom ved Lemvig :-D
    Den Rom kan vist ikke klare et helt weekendbesøg. (Familielegenden fortæller, at det er der, vi har vores navn fra - indtil jeg blev gift, hed jeg bare Conny Rom - men det er der dog ikke fundet belæg for endnu i slægtsforskningen).
    Hvor er det skønt med den gangbro ud i mosen. Der er godt nok en flot udsigt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, det kunne jeg jo nøjes med og så gøre som Anette foreslår nedenfor :-)

      Slet
  8. Fandt din blog via bloglovin, hvor har du en dejlig blog, dine bilder fortæller så meget og så den natur.. sidder her på 4 sal i byen....

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Sanne, dejligt at du fandt mig og ja mosen og 4. sal i Kbh er to verdener, men jeg nyder også at besøge mine børn i Kbh :-)

      Slet
  9. Smukke billeder :-)

    Lene - jeg synes du skal forfølge Connys ide om at tage til Rom ved Lemvig så kan du tage Paris på samme tur og I kan gøre det på motorcykel og nå hjem samme dag ;-)

    Ha' en fortsat god dag KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette, tænk at besøge Paris og Rom på en dag og så på motorcykel :-)

      Slet
  10. Nu har jeg brugt mindst en halv time på at lede efter de metal gangstier, jeg kommer til at tænke på, når jeg ser dine billeder, men jeg kan intet finde, så du må nøjes med ord.
    De billeder fik mig direkte tilbage til en tur jeg var på til Sydney for et par år siden med en kollega (konference + et par dage fri), hvor vi sejlede ud til Manly Beach og gik ud til spidsen af Sydney Harbour National Park, hvor man kan stå og kigge ind på Sydney Centrum. Der, ude midt i nationalparken og virkelig in-the-middle-of-nowhere, var der pæne metal stier, hævet 10-15 cm over jorden, så man let kunne komme frem. Nøjagtig som dine billeder viser fra Vildmosen. Vi mødte kun een person på hele turen, en wild park ranger, der som det mest selvfølgelige af alt hilste på os to Mette'r :)
    Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Mette, det lyder til at være en skøn tur. Der er brædder under nettet, som ikke er af metal men af hård plastik, og det skal gøre brædderne skridsikre :-)

      Slet
  11. Mette - sjovt jeg kom også til at tænke på den slags stier som jeg har oplevet mange sted i New Zealand. KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Anette, det må jo være trenden down under :-)

      Slet