Første sms blev sendt lidt før midnat. Anden sms blev sendt klokken seks i morges på en motorvejsrasteplads. Det kan godt ske, at jeg ikke kan finde ud af alle finesserne ved computer og mobil, men hvor er det dog dejligt nemt at få givet beskeder til flere i dag (det kan jeg finde ud af). Tidligere skulle jeg have ringet til hver eneste søskende på deres fastnet telefon, måske havde de ikke været hjemme, og så måtte jeg ringe senere. Nu kan jeg sende fælles sms, og i dag, når jeg har nået mine aftaler i formiddag, kan jeg sende en fælles mail. Nemt og bekvemt.
Plejehjemmet ringede i går aftes, min far havde været sløv hele dagen, dagvagten mente det skyldtes det nye medicin, men i går aftes fik han så feber. Personalet havde ikke kunnet få ham til at være vågen, så han kunne drikke og ringede derfor til mig. Jeg kender den situation fra mit eget arbejde, pårørende spørger, er han meget dårlig, synes du, jeg skal komme ned til ham, de modige spørger, tror du han dør osv. Det er svært at svare på, så i stedet for spurgte jeg ind til, hvordan de oplevede ham, og gjorde tydeligt, at jeg vidste, at de ikke kunne sige noget sikkert og at det i sidste ende var min beslutning. Beslutningen blev, at jeg kørte ned til min far efter korsang. Natten blev derfor tilbragt i en stol ved siden af min fars seng. Det var godt at se ham selv og se, at selvom han ikke åbnede øjnene, så reagerede han på min stemme. Natten gik stille og roligt, og da jeg kunne tale med ham klokken fem og han heller ikke havde feber mere, besluttede jeg at køre hjem, så jeg kunne nå mine aftaler. Heldigvis har vi fem søskende talt sammen og er enige om, at skulle der tilstøde en lungebetændelse eller anden infektion, så skal vores far ikke på sygehus. Han skal, når den tid kommer, have lov til at blive plejet og passet efter alle kunstens regler på plejehjemmet. Mine forældre fik mig til at love, at jeg ikke ville gå med til livsforlængende behandling, hvis de skulle komme i denne her situation. Det er rart, at vi har haft den snak, det gør det nemmere både i forhold til mine søskende og til plejepersonale. Nu vil jeg benytte lejligheden til at få sovet lidt, mens der bliver gjort rent i huset. God morgen til dig og god dag.
Sender dig lige lidt ♥
SvarSletTak Abildjyde :-)
SletGod morgen :-) Jeg håber, du lige nu sover efter en lang - omend rolig - nat. Hvor er det dejligt, at du og dine søskende er helt afklarede mht omfanget af livsforlængende indsats, når din far en dag når dertil. Da Farmor døde, prøvede jeg at pirke lidt til mine forældre, da der var ting, jeg godt kunne tænke mig at få styr på, længe før problematikkerne opstod. Men det var de desværre ikke rigtigt parate til. Og da min far derefter fik konstateret prostata-cancer (som man heldigvis - tilsyneladende - har fået bugt med), blev det pludselig helt forbudt. Suk.
SvarSletFruen i midten, tak søvnen kom først i aftes. Det er svært når det emne bliver tabu. Jeg håber for jer, at der bliver en situation, hvor det føles naturligt for alle at tale om det. Hvor min mor helt klart valgte at tale åbent om det emne, fordi jeg fortalte om nogle af de hårde ting, jeg står med som sygeplejerske, så valgte hun at lukke ned for at tale om at min far havde Alzheimers og hvor meget det må have fyldt i deres hverdag. Hvilket er noget af det, vi søskende er kede af her bagefter.
SletLene - håber du har fået noget søvn og hvor er det dejligt at I søskende kan stå sammen også i de lidt svære situationer - god dag til dig. KH Anette
SvarSletTak Anette, jeg er også glad for at vi har fået talt om vores holdning til behandlingsniveauet.
SletDet er godt for jer alle, at I har haft snakken om livsforlængende behandling, det giver ro i maven, når man ved, at beslutningen om indlæggelse ikke er i spil mere.
SvarSletJeg håber du sover godt, og når du står op er huset rent og fint, og du kan hente et par forårsgrene ind i køkken og stuer.. :-)
Tak Inge, vi har før stået i en situation, hvor jeg skulle ringe rundt til alle, fordi flere ikke var afklaret på det tidspunkt. Det var hårdt, så det er en lettelse, at vi nu er enige. Og søvnen kom først meget senere, men der er rent og smukke grene i vaser :-)
SletHvor er det bare godt, at I er enige og at I har talt det igennem! Vi var to mod én, fordi den ene var for genoplivningsforsøg, hvis min vores meget syge 90-årige far gik i hjertestop. Min anden søster og jeg (og plejepersonalet) var enige om ikke at gøre det, så sådan blev det. Han var bare i givet fald blevet en grønsag. Vores anden søster kunne godt se det bagefter, men i beslutningssituationen var det ikke så rart at være uenige, så igen - og som en løftet pegefinger til andre: Sørg for at få talt om den slags ting i tide - ganske som I fornuftigvis har gjort. Jeg kan godt se, at det i Fruens tilfælde ikke hjælper meget, hvis 'andre' så ikke har lyst til at tale om det ...
SvarSletEllen, vi har stået i en situation, hvor vi var 3 mod to og her valgte vi at lade mindretallet bestemme, vi kunne ikke bære at trumfe den beslutning igennem. Der blev så heldigvis ikke brug for den, og nu er vi heldigvis enige.
SletDet er bare rart at kunne være der, når man synes, der er behov for det. Om man så skal tilbringe natten i en lænestol.
SvarSletVi mangler vist at få sat ord på vores sidste vilje - og min mors. Vi fik det lige lidt ind på livet, da min svigersøns (unge - et par og tres år) i weekenden fik en række små blodpropper i hjernen (måske var det blødninger, jeg er aldrig helt klar på det ene eller det andet), og hele familien rykkede sammen om hende. Min datter er derovre endnu - og de har det rigtig godt med at være taget af sted. Heldigvis er det ikke voldsomt, og der er et godt center i Hammel, hvor hun er nu.
"min svigersøns mor" skulle der have stået.
Slet