DE SMÅ TING

Morgenen starter som altid med, at jeg brygger te, sort te i den sorte kande til landmanden, i dag var det Tre slags Te, og hvid eller grøn te i den grønne termokande til mig, i dag blev det hvid te med havt0rn. Bagefter snitter jeg frugt til min morgenmad og morgenmaden bliver nydt foran computeren, mens jeg læser blogs. Lige der, er det ikke altid, at jeg har overskud/lyst/tid til at kommentere, men ofte sætter de forskellige indlæg tanker i gang, som jeg tager med mig ud i hverdagen. I dag blev det Tinas kommentar til mine indlæg i går, at det er de små ting, der tæller. Det genfinder jeg i Annes indlæg om lynhistorier, minderne om yndlingsskoene, eller i Ilses indlæg fra i går om foldning af traner eller Ellens glæde ved indkøb af blomster eller Dorthes smukke billeder fra sin have. Jeg finder det også, men på en anden måde i Davids blog om det at være ramt på sine kognitive evner. Davis startede sin blog for at beskrive, hvordan det er at have Alzheimers. Undervejs finder man ud af, at det har David ikke, han har cognitive impairment, dvs handicaps på det kognitive område, formentlig på grund af vaskulær demens, dvs at der er sygdom i hjernens kar, som så sætter sig små spor i hjernen. Det kan skyldes forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, livsstilsfaktorer så som røg, forkert kost, for megen alkohol eller familiære dispositioner. I dagens indlæg skriver David om, at folk omkring ham er lettet, og ja det er da også godt i forhold til Alzheimers diagnosen, for der kan gøres noget medicinsk og livsstilsmæssigt for at forebygge, men de handicap, der er der, er der stadigvæk. For andre ses det måske ikke med det samme, men for David H. er de synlige hver eneste dag. Han kan ikke huske aftaler, hvis ikke de er skrevet ned, han kan fare vild selv i kendte områder, han kan ikke finde ord, han vil bruge:

“I was an intellectual. I still do some teaching. For me, communicating has always meant finding the precise word to express myself. If I want to tell you I’m feeling “frustrated,” synonyms won’t do it. I don’t mean I’m “irritated,” or “upset” or “disturbed.” I mean I’m frustrated.”

Det kan synes som en lille ting, men også her gælder det, at det er de små ting, der tæller. Jeg har fokus på de positive små ting, men jeg lægger også mærke til, når jeg f.eks ikke kan finde et ord som høreværn, eller jeg pludselig en søndag eftermiddag får en sms fra en god ven, hvor jeg i første omgang godt ved, at hun er gift med K, men efterfølgende ser hendes navn helt forkert ud. Jeg synes slet ikke, det er et navn, og hvis det er et navn, så er hun ikke forbundet med K. Mobilen gemmer heldigvis alle mine sms’er, så ved at scrolle ned, kan jeg se, at det, hun og jeg har snakket om, passer med hvem jeg tror hun er. Lige der blev jeg så angst, at jeg end ikke delte oplevelsen med min mand og datter, som var hjemme på det tidspunkt. Først senere fortalte jeg dem det. Det er så også en af årsagerne til, at denne ferie som overskrift har: ingen pres, ingen krav, gør kun det, der fylder dig med glæde. Jeg tror ikke, jeg har begyndende Alzheimers, jeg tror, jeg har været mere presset arbejdsmæssig, end jeg selv opfattede. Jeg tror, at jeg har en blanding af mine forældres gener og jeg satser på at min mors gener slår igennem på netop det område. Min kusine, der er lige så gammel som min far, døde forrige sommer, hun var frisk lige til det sidste, hun havde en skarp hjerne, og hendes mor fik også demens. Men derfor trigger det mig alligevel, hver gang jeg ikke kan finde et ord, ikke kan huske, hvor jeg har lagt ting eller når jeg oplever den angst ikke at kunne genkende et navn som et navn.

Hele mit hus er fyldt med skabe, reoler og loft med ting, der burde sorteres i, men jeg orker det ikke, og så får det vente til en anden ferie, nogle andre fridage, for jeg fokuserer på det, der fylder mig med glæde. Dagen i dag er fyldt med gode ting . Jeg har sat min gamle studiegruppe stævne på en cafe i Aalborg i eftermiddag, og inden da skal jeg i LOOPcenteret og en smut forbi Ella med en glemt ting. Må din dag fylde dig med glæde.