lørdag, marts 22, 2014

EN HYGGELIG NAT

Landmanden og frue faldt i søvn i stuerne i aftes. Fruen havde slæbt dyne og pude ind i sofaen, fundet en god bog frem, nu skulle der rigtig hygges. Landmanden så fjernsyn i sin elskede stresslessstol, men uret havde ikke passeret ni, før han sov, og fruen fulgte kort tid efter. Klokken to vågnede først fruen, siden hen landmanden, begge forsøgte at falde i søvn igen, først gav fruen op, siden hen landmanden. Fruen valgte at se en sød og god film, og da landmanden også stod op, serverede hun varm kakao for begge. Istvan blev vækket af natteroderne og kom med ind i stuen. Solen stod op efter klokken seks, men da var fruen og Istvan faldet i søvn. Landmanden vækkede sidstnævnte, og nu er de i gang med at harve en mark. Fruen er netop vågnet igen og har nydt sin morgenmad. En frisk lørdag er klar til brug. God lørdag til dig.

P1070783

14 kommentarer:

  1. Der er jo heller ingen grund til at hidse sig op over søvnløshed, når man kan drikke varm cacao :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, slet ikke når man har nået at sove knap fem timer inden :-)

      Slet
  2. Ja sånn kan det gå når man sovner tidlig på sofaen. Gjenkjenner situasjonen.

    God helg der sør i Vildmosen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde Elisabeth :-)

      Slet
  3. Det lyder som en hyggelig nat ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, det var det, og nu har jeg trænet og solen skinner , herligt :-)

      Slet
  4. Hahaha, Lene - jeg troede lige, at jeg ikke længere var den eneste, der afslørede intimiteter her i blogland - "hyggelige nætter" har vist ikke ikke helt samme indhold som for år tilbage :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, altså hvad tænker du dog på ;-)

      Slet
  5. I har da ikke slidt meget på sengen i nat.. Varm kakao er godt til hyggelige nætter. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, næh sengen holdt fri i nat :-)

      Slet
  6. Det er derfor jeg standhaftigt holder mig fra at sove på sofaen om aftenen. Jeg ville helt klart opleve det samme. Så jeg holdt mig vågen, gik i seng kl. 23 og stod op kl. 6 i morgen, da katten synes, det lige skulle testes, om jeg var vågen (så det blev jeg). Min mand sov derimod på sofaen hele aftenen (fra kl. 20), i sengen hele natten - og hele morgenen. Hans sovehjerte har ikke opdaget, at han er blevet ældre :)
    Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Mette, det er også kun en fredag aften, hvor jeg har fri dagen efter, at jeg gør det :-) Og normalt har min mand det som din mand, måske er hans krop ved at opdage alderen ;-)

      Slet
  7. Der må have været behov for denne ekstra søvn på det givne tidspunkt. ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, det var der :-)

      Slet