Hjemme hos mine forældre hang et lille gruk af Piet Hein:
Alt det meget ingen når
gråner mange menskers hår.
Glæd dig over alt, det du formår
og over alt det lidt du når.
Glæden over alt det lidt jeg nåede i går hænger stadig i min krop. Først nåede jeg mellem tandlæge og cafebesøg at besøge Ella og Ole. Jeg har aldrig set deres nye hus, og hvor var det bare et skønt hus med masser af lys, der fyldte hele rummet, hvor vi sad. Ole bager de meste lækre brød, og forrige lørdag leverede han al brødet til det dejlige møde med skønne kvinder. I går fik jeg det sammen med udsøgte oste og oliventapenade. Ella var en af de første bloggere, jeg læste med hos, og derfor var det også hårdt, da Ole pludselig blev patient på min afdeling. Jeg har ikke set Ole siden da, og det har derfor været en fornøjelse at følge med på Ellas blog og se alle de fremskridt, han gjorde. Som sygeplejerske på et akut apopleksiafsnit hører man ikke så meget om, hvordan det går vores patienter bagefter. I går nød jeg at høre om de aktiviteter, Ole er med i, som kan hjælpe andre, der bliver ramt af apopleksi. Tak, Ella og Ole, for en dejlig stund hos jer.
Jeg kom lidt før til cafeen, det var råt og koldt udenfor, så jeg fik en afsindig lyst til varm kakao i ventetiden på mine studiekammerater. Hold da op, det var ren nydelse både at se på den og at drikke den. Det var også ren nydelse at være sammen med to af mine gamle studiekammerater, vi fik samlet op på hinandens liv, både arbejdsmæssigt og privat. Og mens mørket sænkede sig uden for cafe Ulla Terkelsen London, gik snakken livligt inden for på den skønne cafe. Lækker mad, gode kvinder og berigende snak får mig stadig til at smile i dag.
I dag er det gråvejr, jeg vil bare være herhjemme, læse min bog færdig, ordne småting, lave aftensmad og bare være. Det glæder jeg mig til og over. God onsdag til dig.
Godt du holder fast i at være god ved dig selv :-)
SvarSletDet er da en kakao, der siger spar to ... ;-)
Ellen, jeg var vildt imponeret og så smagte den god :-)
SletElla og Ole er fantastiske :) Sikke en overdådig for ikke at sige helt vild kop chokolade. I morgen kommer solen og varmen - det skal nydes - jeg håber, at du har mulighed for at smide fødderne op ude i solen. :) Jeg har købt ind til koldskål ;)
SvarSletHelle, Ella og Ole er nemlig fantastiske og jeg skal på cafe i morgen med mine to søstre og bagefter skal vi besøge vores far :-) Uhm koldskål, jeg er vild med den ret.
SletKære Lene, jeg greb også ordene, da jeg her til morgen læste dem i dit svar til gårsdagens indlæg. Det synes jeg er et glimrende lille gruk at følge, og det kan både du og jeg ha' glæde af. Det glæder mig, at du hygger dig i disse dage og lader op :)
SvarSletMette
Mette, jeg synes der er meget klogskab i de ord. Håber du kan finde tid til at få ladet op. Er du stadig i sommerhuset for at skrive? Så god skrivelyst og find nu nogle åndehuller ind imellem :-)
SletJa, stadig i sommerhus, heldigvis et sted med klint og vand og bølger, så jeg var lige ude og stå på kanten og få lidt frisk blæst. Og så besluttede jeg, mens jeg stod der, med dine ord i baghovedet, at hvis jeg skal nå at lade op, så må det være et og ikke to kapitler, der kommer ud af denne uges eksil. Så det skal lige omsættes til virkelighed :)
SletMette
Mette, klogt tænkt, håber det lykkes :-)
SletJa det er et skønt hus med skønne mennesker i , der hos Ole og Ella :-)
SvarSletJeg må vist finde den cafe næste gang jeg er i Aalborg, vil du med ?
Anne, et hus med dejlige mennesker og jeg vil helt klart gerne med, jeg er vild med den cafe :-)
SletLene - Piet Heins gruk er gode - og et rigtig fint et du har fundet - godt at se du hygger dig og lader batterierne op :-) KH Anette
SvarSletAnette, jeg synes også det er et godt gruk. Min mor var god til at finde sådanne små levehuskeregler :-)
SletJeg synes nu du er en af de kvinder der når enormt meget på de 24 timer der er os givet pr døgn :)
SvarSletTak Miri, og jeg synes jo det samme om dig, så det kunne jo tyde på at det vi selv gør, ser vi ikke på samme måde som når vi ser på andre :-)
SletSikke nogle dejlige dage, du har. De er dig vel undt, for du har vist meget fart på til hverdag.
SvarSletWaugh en flot kop kakao.
Det er rigtig dejligt at mødes med veninder og lige blive opdateret på, hvordan de har det, og få fortalt, hvordan men selv har det. Det kan give energi til flere dage.
Hanne, jeg nyder så meget min ferie :-)
SletSikke en flot kop kakao! (Tænk, at man overhovedet kan sige det om en kop kakao). Du har da igen nået en hel masse, men som du skriver til Miri; måske kan du bare ikke selv se det?
SvarSletFruen i midten, den smagte lige så godt som den så ud :-) Og det var lutter gode ting, jeg nåede, så måske derfor.
SletEt vidunderligt gruk dine forældre havde hængende. Og en fantastisk dag i går ;-)
SvarSletHer er vejret også til indesysler ;-)
Abildjyde, vejret er i den grad til indesysler og så har man tid til at tænke over skønne ord :-)
SletSom du da får dejlige ting ud af dine fridage.
SvarSletJeg læste også med hos Ella, og kan savne hendes blog i blogland.
Så pyntet en kop cacao har jeg vist aldrig fået. Det er da en fejl!
Eva, jeg savner også Ellas skriverier. Og jeg er så glad for at jeg har holdt fast i at mødes med mennesker, jeg holder af, i denne ferie :-)
SletÅrh, det kunne du næsten ikke være bekendt, Lene :-) At vise sådan en underskøn kop kakao med meget kreativ topping, det er tæt på tortur, når man ikke lige er i nærheden af cafeen med det skønne navn.
SvarSletEllas blog var også en, jeg fulgte fra min start i blogverden. Der var "gode vibrationer".
Conny, undskyld ;-) jeg savner også Ellas skriverier, men bloggeriet kommer og går jo, og jeg er glad for at du genoptog det :-)
Slet