torsdag, marts 13, 2014

NÅ MEN

der er jo fridage en masse forude. De skulle nødigt helt klattes væk, men heller ikke overbookes, det skulle gerne være ferie. Jeg har fødselsdag i ferien, og har allerede sørget for, at tre gode kolleger kommer til formiddagskaffe den dag.  Det er min hverdagsuge hos min far, og jeg har inviteret mine to jyske søstre med derned en anden dag, så vi kan fejre mig. Jeg står for kagebordet. Så skal mit kor i studie en dag, vores korleder og hendes kæreste har deres gang i Musikkens Hus som musikstuderende, så nu skal vi indsynge tre sange, så vi kan reklamere for os selv på en nyoprettet facebookside og på vores gamle hjemmeside, som snart bliver opdateret. Vi er også inviteret til afslappet fødselsdagsfest hos en af vores venner, som bliver 60. Tænk en gang det bliver dén runde fødselsdag, som vi de næste år vil støde på blandt vores venner, ja også os selv. Lige pludselig er dagene booket op, så jeg øver mig i ikke at planlægge for meget. Om det er kroppen, der lige nu siger fra eller om det er den fysioterapeutiske behandling, jeg fik i dag, der er årsag, ved jeg ikke, men jeg fryser og vil allerhelst ligge i sofaen og læse/halvslumre. Så det gør jeg efter at have brugt formiddagen på arbejdsrelaterede mail. Der er sat ferielukning på den nu, jeg åbner den ikke! Til gengæld er der lånt bøger hjem, som jeg gerne må åbne, og det gør jeg.

God aften til dig.

P1070740

14 kommentarer:

  1. Det er sundt ikke at skulle noget og ikke at fylde kalenderen op, når du nu har ferie.

    Jeg selv og mine venner er nu alle blevet 50 og så skal vi kigge frem mod de 60 - jeg synes, det er lidt rystende at være vidne til.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, alderen kan vi ikke gøre noget ved, så vi må bare sørge for at nyde livet og fylde det med gode minder :-)

      Slet
  2. Ja, man skal huske at nyde dagene og som du selv skriver, ikke overbooke sine fridage/ferier.
    Må du få nogle skønne dage og nyde samværet med dem du holder af...

    Kram herfra

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Tina, og det sidste er kodeordet for denne ferie :-)

      Slet
  3. God ferie :) Du skal bare slappe af og nyde og trække vejret og være glad og til stede.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Helle, det vil jeg prøve på :-)

      Slet
  4. Altså, nu skal du passe på ikke at gøre din ferie lige så hektisk som din hverdag ;-) Jeg håber, du har fået sovet dig fra kuldefornemmelserne og er frisk igen?

    SvarSlet
    Svar
    1. fruen i midten, jeg passer på og i dag havde jeg en down-dag, sådan en hvor humøret var helt nede, men nu er jeg klar igen :-)

      Slet
  5. Ja, pas på dig selv - det lyder som om du er lidt for let at vælte af pinden lige nu ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg passer på :-)

      Slet
  6. Rigtig god ferie - jeg håber du får batterierne genopladet i din ferie :-) KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette, det håber jeg også :-)

      Slet
  7. Jeg tror det er godt at ligge ned - for det lyder da som om du får travlt i ferien :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Pernille, jeg har jo en hel uge at gøre godt med :-)

      Slet