tirsdag, november 24, 2015

Min ganske almindelige hverdagsfridag i går

  • stod op halv syv, havde sat uret til halv seks, ændrede det til seks og ignorerede det til halv syv
  • bryggede te, ordnede post og regninger
  • kørte til LOOP træning, købte lækkert brød til landmanden på hjemvejen
  • skrev blogindlæg og spiste morgenmad
  • strikkede og lyttede bog
  • drak formiddagste med landmanden
  • fjernede efterårskrukker, fandt fuglefoder  og foderbræt frem
  • mens andre fejede alle bladene væk fra fliserne foran stuehuset, strikkede og boglyttede jeg 
  • tjekkede mails
  • spiste frokost med landmanden
  • handlede ind
  • strikkede og boglyttede
  • drak eftermiddagste med landmanden (havde købt juleboller og klejner)
  • fik sat gang i vaskemaskinen
  • gik ca tre km
  • tømte affaldssække
  • vaskede bryggersgulvet (den lette udgave)
  • lavede aftensmad OG dækkede bord
  • så vi sad for en gangs skyld og spiste sammen, ofte ser landmanden fjernsyn og jeg ser viaplay, mens vi spiser i hver sin stue, dårlig vane, I know.
  • tøj blev lagt sammen
  • mere tøj blev vasket
  • og derfor blev der også hængt nyt tøj op 
  • mens jeg lagde tøj sammen, fandt jeg en gammel julefilm på DVDharddisken
  • den så jeg, mens jeg strikkede (og nu lyttede jeg altså ikke til bog)
  • aftensteen med en ostemad blev nydt hver for sig, landmanden så fodbold, jeg spillede wordfeud
  • klokken nærmede sig sovetid
  • men en maskinfuld vasketøj skulle lige hænges op
  • mens jeg ventede, planlagde jeg denne dags fridag, på programmet står en times fys, knap en times plasmatapning, indkøb i byen, bagning til gæster i aften og forberedelse til møde onsdag.
  • sådan gik en ganske almindelig hverdagsfridag

God tirsdag til dig

P1030983

16 kommentarer:

  1. Det lyder som en travl hverdag, men der gemte sig heldigvis en del strikkepauser mellem alle punkterne.
    Efter så mange års ægteskab går snakken jo ikke altid lige lystigt ved aftensmåltiderne, hvilket absolut ikke er ensbetydende med, at man ikke er på talefod ...
    Vi sidder sammen, men John ser en af sine evindelige nyhedsudsendelser, og jeg læser - på den måde kan jeg undgå at høre nyhedsstrømmen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, papir er taknemlig, og det ser ud af meget i punktform, men jeg slappede faktisk meget af :-) Jeg kan slet ikke koncentrere mig, hvis jeg skulle sidde i samme rum som Jørn og det meget høje lydniveau i fjernsynet, så jeg sidder lige på den anden side af døren i stuen :-)

      Slet
  2. Pyhhhh.. jeg er forpustet.. Sikke en masse te I får drukket.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, det behøver du ikke at være, læg nu mærke til alle strikke og te pauserne :-) Jeg drikker nok ca 2 liter te om dagen! (faktisk nok mere)

      Slet
  3. Hold da op et program og så på en fridag, men som du selv skriver, syner det måske af mere, når det er stillet op i punktform. Jeg synes godt nok, at dine intentioner om at stå op kl. 05:30 på en fridag er lidt voldsomme...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, det var en ren afslapningsdag og det tidlige tidspunkt på en fridag hænger sammen med, at så fungerer min søvnrytme bedst og jeg får ikke problemer med at falde i søvn de aftener, hvor jeg næste dag skal op klokken fem.

      Slet
  4. Godt program... jeg kan lide alle de indlagte strikkelyttelæsehyggepauser!
    Nyd de næste fridage lige så meget!

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, jeg nød fridagene, nu er jeg i gang med et par komprimerede arbejdsdage før ferien :-)

      Slet
  5. Det lyder som den helt perfekte fridag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det var det også :-)

      Slet
  6. Hvor sjovt at gøre en hel dags aktiviteter op :-) Ja, sådan er det vel - man laver en helt masse, også når man ikke laver noget!

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, så ser det da ud af noget ;-)

      Slet
  7. Tankevækkende og sjovt at liste en hel dags aktiviteter op på denne måde. Nogen gange oplever vi at lave stort set ingenting, men en liste ville alligevel have en lang række punkter. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ilse, det var i hvert fald sjovt at lave listen :-)

      Slet
  8. Pyha, taber hel pusten, det vil jeg aldrig kunne nå, ikke engang ½ delen.
    Den ene af dine to do ved jeg godt hvorfor, jeg har jo ikke en vaskemaskine i lejligheden, jeg skal i vaskehus, og den tid jeg bruger til at pakke ned, og komme frem og tilbage kunne så tælle for nogle af dine andre to do :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, ja hvis jeg skulle ud for at vaske, så ville det kræve mere tid, her sker det jo bare mellem de andre aktiviteter :-)

      Slet