Egentlig ikke, måske snarere overvældet af hverdagens
mangfoldighed og indtryk. Onsdagens fridag havde jeg fået booket godt og
rigeligt. Bilen kørte ud og ind fra/på gårdspladsen fire gange den dag. Først fodterapeut,
en hel times nydelse, jeg er nemlig temmelig hårdhudet, så der skal tid til. Så
1½ time senere ind til samme by til fysioterapeut, også her en times nydelse.
Jeg har fået at vide, at jeg skal droppe den dårlige samvittighed over, at muskler
og sener er så spændt op (jeg får jo ikke trænet det, jeg gerne skulle), for
smerterne kan vi holde i ave med denne behandling hver 14. dag. Det er jo ikke
blot arbejdsstillingerne og de mange timer foran computer på arbejdspladsen,
det er også de mange timer foran computeren herhjemme (bloglivet tager tid) og
strikning, der alle trigger nøjagtig de samme punkter. Så kørte bilen til
Aalborg til personalemøde, mine kolleger er så skønne og fulde af gode ideer,
så det er en nydelse at være med. Onsdagen sluttede af med korsang, vi øver
julesange, det kan man kun blive glad af.
Torsdag blev fyldt med en dag sammen med vejlederne for de
studerende og eleverne, vi mødes sammen med den anden neurologisk sengeafdelings
vejledere to gange om året og udveksler erfaring og får fyldt ny inspiration og
viden på af oplægsholdere. Dagen sluttede af med at yngste lillesøster fra
København kørte ind på gårdspladsen sent om aftenen og stadig er her. Det har
været skønt at få tid til at snakke. Min fredags arbejdsdag bestod dels af
hjemmearbejde ved computeren, dels af en tur til Aarhus for at høre et ph.d.
forsvar. Emnet var patologisk træthed
hos mennesker med apopleksi, udvikling af et program til at hjælpe patienterne
til at håndtere trætheden og vurdering af programmet. Det var spændende og jeg
skal have fundet tid til at læse hele afhandlingen og tænke over, hvordan vi
kan bruge den viden, der er fremkommet her.
Nu er det lørdag, landmanden og Istvan er taget på jagt,
lillesøster sover endnu, der er vasket op, tømt opvaskemaskine og brygget te.
En lastbil kommer lige om lidt for at hente kartofler, jeg kan ikke køre truck,
så det vil landmandens lillebror, som også har landbrug her på vejen, hjælpe
mig med. Jeg skal i aftenvagt, søster skal besøge vores far og siden hen en
anden af vores søstre.
Nu vil jeg lune boller og dække bord til hyggemorgenspisning sammen med min søster. God dag
til dig.
Jeg er i hvert fald blevet overfaldet af hverdagen. Hverdagen tager tid. Sådan er det. Det er dejligt med en hverdag, så jeg klager ikke, men jeg forstår dig. Vi overmandes ind imellem af den, så det er godt at kunne stoppe, tage en pause og lade op. I godt selskab gør man det hurtigt, så det må være dejligt, at du har søster på besøg. Rigtig god dag :-)
SvarSletTak, Liselotte, jeg kan godt fornemme at hverdagen stryger af sted med jer, og nogen gange må man bare følge med. Det er godt med oaser, jeg har nydt min :-)
SletIhh, hvor lyder det altså af topmålet af go' hverdag med alle de gode mennesker omkring dig.
SvarSletJeg er faktisk i Aalborg fra tirsdag aften til torsdag aften, men jeg skal undervise hele torsdagen og jeg er lidt i panik over det, så jeg tør ikke afsætte timer til meget andet end forberedelse. Så jeg vil gerne mødes med dig en anden gang :)
Mette L
Mette. lige nøjagtig, lutter gode mennesker. Vi finder en anden gang, jeg er vist også optaget meget af tiden i det tidsrum :-)
SletHvor skønt at høre at man skal smide den dårlige samvittighed over aldrig at få trænet nok til at holde skavanker og slitage fra døren. Jeg tænker ind imellem på min fars ord om at dåbsattesten nok er blevet for gammel, som udtryk for en form for resignation, eller accept af at kroppen bliver slidt. Andre gange tænker jeg over hvad dårlig samvittighed mon gør af dårlige ting for os, ifht glæden ved det liv vi har. Vi ved så meget om hvad vi burde at gøre, men er ind imellem dårlige til at nyde det gode maksimalt. Så tak for at minde om at droppe lidt dårlig samvittighed og finde et brugbart alternativ. God lørdag!
SvarSletTak Ellen Kathrine, vi gør det vi formår. Jeg ved godt at hvis jeg lavede et øvelsesprogram hver dag 15 minutter , så kunne jeg måske komme smerterne til livs og behøvede ikke at få fornyet henvisning til fys hvert år, men sådan er det :-)
SletMin navnesøster herover beskrev det så aldeles udmærket!
SvarSletGlem den dårlige samvittighed og nyd livet i stedet for. Det er jo trods alt ikke sådan, at vi sidder på vores flade hele dagen, så om det er husmormotion eller det guldrandede, autoriserede er jo aldeles ligemeget :-)
Ellen, nu fylder smerterne i mit liv, jeg har været vant til en krop, der ikke gjorde ondt, og det irriterer mig at jeg får smerter i fingre, arm og skulder så snart jeg sætter mig ved en computer. Så mon ikke jeg en dag får nok og får motivation til et øvelsesprogram hjemme på stuegulvet :-)
SletMan bliver da helt forpustet, - selvom dagene er fyldt med gode ting, kan der vel godt puttes lidt rigeligt ind. Jeg synes, jeg kender det....
SvarSletEva, og så er det med at nyde en dag som i dag. hvor det kun er arbejdet, der skal fylde og der var dejligt ro på afdelingen i går.
SletHanne, tak, og så har jeg dage, hvor der absolut ingenting sker, dem skriver jeg så bare ikke om :-)
SvarSletPh.d afhandlingen skal helt sikkert nærlæses.
Noget af en travl hverdag, og travl med de ting, der er gode for dig, og som du holder dag. Det er da ikke den værste hverdag at have.
SvarSletConny, hverdagen iler af sted, men det er gode ting, der er i den, så det er ok.
SletHverdagen er ikke det værste vi har, og jeg synes dine hverdage lyder godt, lige bortset fra de smerter du kæmper med.
SvarSletInge, mine hverdage er gode, og smerterne er der heldigvis ikke konstante og det forsøger jeg at undgå, at de bliver.
SletØv, hvor træls at du får smerter af at arbejde ved computeren! Det er jo svært at undgå - både på jobbet og med bloggen. Jeg håber du har nydt samværet med din søster!
SvarSletCharlotte, computer, strik og meget af arbejdet ude ved patienterne foregår jo med min højre arm og hånd, så det er svært at undgå, men jeg forsøger at få lavet øvelser.
Sletjeg nød så meget samværet, det er alt for sjældent, vi får tid sammen.