lørdag, november 28, 2015

Snapshots fra det sidste døgn

 

DSC_0321Landmanden og jeg sidder side om side i sofaen, han tjekker facebook, jeg skriver indlæg. Eftermiddagen i går sammen med min far og min søster blev hyggelig, vores far nød æbleskiver, gløgg og samværet. Mens vi hørte julemusik, pyntede min søster og jeg op i hans stue, og vores nynnen til musikken og vores snak fik vores far til at falde i søvn, så han fik et kys på panden og et hviskende farvel, inden vi drog hen til en 10 år ældre dame. Min søster er rigtig god til at besøge frk. R. Lungebetændelse og lav blodprocent havde gjort hende meget svag, min søster fik sidste gang snakket med hende, om hun var bange for at dø alene. Vi overvejede om man kunne få sat vågekoner på nattjans, men frk. R. finder ro i sin tro og venter blot tålmodigt på at blive kaldt hjem til Jesus, som hun siger. Så hun nød at der kom besøg og resten af tiden lever hun i sin seng med blade, aviser og fjernsyn omkring sig. I går tog jeg med, hun havde det langt bedre efter medicin havde virket og hun var begyndt at drikke mere væske. Når jeg sidder i hendes stue og mærker hendes taknemlighed for, at jeg kommer ned og besøger hende, så får jeg det så dårligt med, at jeg i hverdagen nemt glemmer, hvor godt det gør hende at få besøg. Der er heldigvis gamle lærerkollega, der besøger hende, gode hjemmehjælpere, nevø, der ringer hver eneste dag og så min dejlige søster. Det var skønt at mærke, hvordan de to har deres egen særlige rytme, når min søster er på besøg.

DSC_0322

Morgenen startede tidligt for mit vedkommende, jeg havde booket tid hos frisøren klokken otte. Der er noget magisk over tidsrummet mellem lys og mørke, og lysene i træerne var med til at understrege stemningen. Nu er der hentet lys til adventsbakken, der er hentet bøger på biblioteket og jeg har downloadet en ny bog til at lytte til, når der strikkes. Vejret i dag skifter mellem solskin og regn, og regnbuen viste sit smukke farvespil på vej hjem fra byen.

DSC_0324DSC_0325

Teen er ved at trække, eftermiddagslækkerierne er fundet frem, dadler, marcipan og brunkager. Langsommelig decemberspisning har svære kår, jeg glemmer det hele tiden, men får dog standset mig selv og forsøger at sanse maden. Og jeg ved godt, at det stadig er november, men jeg er gået i decemberstemning og har fundet julemusikken frem, købt gløgg og er klar til at hente julekasserne ned fra loftet. God lørdag til dig.

10 kommentarer:

  1. Er det hæklede julehjerter, der hænger på grenen? Det er så fint.
    Det er stærkt at overleve en lungebetændelse i Frk. R's alder, synes jeg. Hun må være en sej dame.
    Tusmørke- og skumringstimerne kan jeg også nyde i fulde drag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det er hæklede hjerter, som min mor har lavet og jeg har resten af garnet, opskriften og hæklenålen, men kan ikke finde ud af at lave dem.
      Frk R er en sej dame, og så formår hun at give os andre tro på os selv, hun er så overbevist om alt det gode, vi rummer :-)

      Slet
  2. Det rører mig altid, når du skriver om dine/jeres besøg hos din far. I er nogle dejlige børn, og det er I, fordi han har været en dejlig far (jeg har "snydt" og fulgt dit link om Frk. R, og der dukkede formuleringen op). Hvis jeg ender som dement på et eller andet plejehjem, håber jeg, der er nogen, der har lyst til at komme at besøge mig med jævne mellemrum.

    Din historie om Frk. R er rørende. Hun hviler tilsyneladende i sin tro, og det gør tankerne om døden lettere. Jeg er jo også troende, men jeg synes ikke, det fjerner dødsangsten. I dårlige perioder beskæftiger jeg mig meget med døden, som føles meget nærværende, og selv om den er uafvendelig, er jeg alligevel bange for den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne,tak for dine ord. Jeg håber at din angst for døden vil ændre sig, det må være svært, når dødsangsten bemægtiger sig ens tanker.

      Slet
  3. Det er dejligt at læse om hvordan I tager jer af hinanden i din familie - jeg er også ved at gøre klar til at december er lige om lidt og med 1. søndag i advent i morgen skal adventsgaverne jo også være klar. KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Anette, tak, og jeg daser i stedet for at få vasket vinduer, så jeg kan pynte op til december og jul :-)

      Slet
  4. Det er godt og inspirerende at læse, hvordan I har omsorg for hinanden i familien, men også for mennesker udenfor familien.
    Jeg morede mig meget over dit forrige indlæg, om hvordan man spiser. Hvordan du og din datter er kirurgen og lastbilchaufføren. Jeg kan kende karakteristikkerne ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, tak og jeg arbejder hårdt på at få tempoet ned og opmærksomheden rettet mod det jeg spiser :-)

      Slet
  5. Tak for lidt hverdagsberetning og filosofi. Man kommer altid til at tænke over nogen ting, når man er her forbi.

    Uha, det er svært at huske at sætte tempoet ned, når man spiser....

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, Eva. Det er rigtig svært, jeg havde nærmest spist hele ostemadden til morgen, inden jeg fokuserede :-)

      Slet