fredag, juli 29, 2016

På sporet af hverdagen

Efter fem uger i vores sommerhus er det nu slut. Livet skal leves på gården, jeg skal vænne mig til ikke at have det lyst og sommerligt i min stue med masser af lysindfald gennem utallige vinduer. Hjemme på gården sørger frodige træer og buske for, at der er køligt i mine stuer om sommeren, men det snupper også lyset, så jeg bliver altid lidt nedtrykt, når alle taskerne er stillet ind og vi nu skal leve livet her. Det varer kun få dage, så er hverdagen her igen, og jeg har mange gode ting at se frem til. Arbejdsstarten efter feriens afslutning for to uger siden blev anderledes i år, fordi min far blev syg og døde. Min far fik fred, han trængte, og som en af hans brødre en gang sagde før sin død: når gamle mennesker dør, er det ikke sørgeligt, det er vemodigt. Og det er det, det er. Vi skal finde hverdagen uden vores far, vi skal ikke tænke besøg ind i vores hverdag. Det meste af vores forældres jordiske gods var blevet fordelt ved salget af vores barndomshjem, og det sidste på plejehjemmet blev hurtigt fordelt.

Begravelsen blev lige, som vi håbede det, præsten var god, og gartneren havde opfyldt vores ønsker med den smukkeste båredekoration. Og nej, min mobils billeder yder slet ikke dekorationen og kransene retfærdighed.  Graveren havde opfordret os til at tage mod gæsterne, når de kom, og hvor var det en god ide. Vi fik på den måde lov til at få sat navne på alle, der kom. Og der kom mange, mange flere end vi havde troet. Præsten havde sagt det, graveren havde sagt det, men vi havde ligesom levet i en boble sammen med far de sidste fire år og havde ikke tænkt på, at vores far havde levet hele sit lærerliv i den lille by, han havde været skoleinspektør og dermed leder for mange af de pensionerede lærere, der boede i byen. Ligesom han havde været en aktiv del af foreningslivet i byen. Vores far havde også sammen med vores mor haft stor betydning for både sin og min mors store familier. Vores far forstod aldrig, når en begravelse sluttede ved graven, han følte, at sammenkomsten efter strakte ud mod livet og hverdagen bagefter. Her fik man lov til at mindes, grine, synge og snakke sammen på kryds og tværs. Og det var med at tage den afdøde med sig i livet. Der kom 90 mennesker til kaffen, der var gamle elever, der var gamle lærerkolleger, der var vores mors kusiner og fætre, som vi ikke havde set i mange år, der var vores kusiner og fætre på vores fars side, for vores far var den yngste og den sidste af 15 søskende, der nu blev begravet. Der var min mors søskende, vores fætre og kusiner, der var repræsentanter fra vores svigerfamilier og venner. Det var så skønt, at de ville dele denne dag med os. Vi sang, vi holdt taler og vi grinede, mens vi mindedes vores far – og vores mor, for de to hænger uløseligt sammen. Bagefter tog vi alle 16 op til plejehjemmet, tømte lejligheden og gav knuser, ord og blomster til verdens bedste personale på verdens bedste plejehjem. Jeg kan ganske enkelt ikke takke dem nok for deres måde at være på. Hvis jeg nogensinde bliver dement, håber jeg på at kunne bo på sådant et plejehjem. Til slut kørte vi ned i Viborg by, parkerede ved domkirken og fandt restauranten Brygger Bauers grotter. Her nød vi lækker mad og hinandens selskab. Min far havde en gang sagt, da min søster i 70erne havde spurgt, om vi var rige: Vi er rige – på børn og kærlighed. Jeg er rig på familie og kærlighed.

DSC_2228DSC_2244DSC_2245

Må du få en dejlig fredag aften. Jeg vil slappe af, så jeg er klar til weekendens dagvagter.

16 kommentarer:

  1. Jo - dine billeder er helt fine til at formidle en kærlighed.

    Jeg er meget enig med din far i, at en begravelse ikke skal slutte ved graven. Den efterfølgende kaffe (eller hvad man nu får) er en del af sorgprocessen, men også en del af den proces, der skal til, for at man kan komme videre.

    Jeg har tit oplevet det sådan: I starten er stemningen som regel trist og ked, men efterhånden løsner det lidt op, og man kan begynde at fortælle små, søde anekdoter om den afdøde. Det er da en form for nødvendig heling.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Hanne. Jeg er, nok ikke overraskende, enig med dig :-)

      Slet
  2. Skønt at I havde en dejlig dag. Jeg har også altid forbundet sammenkomsten efter begravelsen som en vigtig del af livet. Og hvor er det smukt at høre, der kom så mange og ønskede ham og jer en videre færd i livet :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Pernille, det giver en dejlig afslutning på dagen :-)

      Slet
  3. En vemodig dag, og savnet vil altid være der. Og jeg er helt enig i, at "gravøllet" er en vigtig del af en begravelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, og først nu tillader vi os måske at savne den far, der var en gang.

      Slet
  4. Din far trængte og fik en smuk afslutning på et langt og betydningsfuldt liv.

    Du må i gang med en hverdag igen, og den bliver måske lidt tungere at få i gang i år, men som jeg kender dig, skal den nok finde sig til rette.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, hverdagen har det med at kræve sin opmærksomhed, og det er godt. Og det blev en smuk dag til minde om min far.

      Slet
  5. Dejligt, at I fik præcis den fine afsked med din far, som I gerne ville. Nu skal hverdagen så løbes i gang igen, og selv om det bliver lidt op ad bakke, så er hverdagsrutiner nu også gode at ha'.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, jeg er rigtig glad for den dag, og hverdagen startede i dag med mange patienter og masser af sygepleje, som de havde brug for. Det føltes godt.

      Slet
  6. Jeg vidste lige præcis hvad jeg ville skrive til dig.
    Lige indtil jeg så, at Conny havde skrevet nøjagtig det samme, så nu må jeg finde på noget andet. Sammenkomsten bagefter er næsten vigtigere end selve bisættelsen/begravelsen.
    Velkommen tilbage til hverdagen.
    Jeg må indrømme, at hvis det var mig, ville jeg hellere have lys end kølighed i mine stuer - for meget varme er sjældent forekommende, men lys har vi altid brug for :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Ellen, jeg synes begravelsen og sammenkomsten gør sådan en dag til en smuk helhed.
      Jeg vil ikke have store vinduer i huset, det passer ikke til huset.Vores træer mod vest kan vi ikke fjerne, for så får blæsten frit slag, men rododendronbuskene og moreltræet foran sydvinduet skal beskæres. Engang - når en vis landmand får tid. Eller hvis en landmandskone mister tålmodigheden og bestiller en gartner ;-)

      Slet
  7. Jeg er ikke gammel nok til at tænke på plejehjem, men når jeg dør, vil jeg gerne bede om en bårebuket som den der. Hold op hvor er den smuk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Laura, plejehjem skal vi heller ikke tænke på, det kommer når der bliver brug for den, men vi fik skønne dekorationer,der signalerede grøftekant og landlige omgivelser.

      Slet
  8. Det er en rigtig smuk pyntet kiste, det har I valgt godt. Jeg er imponeret over så stort fremmøde i kirken, når man tager din fars alder i betragtning.
    Da min mand blev begravet i jan.2015, var Vedbæk kirke også fuld på trods af hans høje alder, og det gjorde dagen meget meget smuk og et tegn på, hvad han havde betydet for mange mennesker.
    Nu skal du videre i livet med mange gode minder , der vil hjælpe dig igennem den vemodige sorg. Mine bedste tanker til dig. Kh Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Marianne. Hvor var det dejligt at I også havde en smuk dag ved din mands begravelse

      Slet