Den bedste plads

Udenfor blæser det, solen har skinnet, men skyerne har fået magten. Jeg kunne helt sikkert godt finde et læsted til solbadning, men jeg er jo mig, så den bedste plads er indenfor. Her har jeg udkig til himmel, træer og buske. Her har jeg strikketøjet liggende ved siden af sofaen. Det bliver ikke luftet så meget, for jeg har genfundet yndlingsbeskæftigelen over alle, den der lige fra jeg var 10 – 12 år har fået mine forældre til at kalde: Lene, du skal udenfor, der er godt vejr eller Lene, hører du efter? Jeg læser bøger, og ja jeg ved godt, at hvis jeg nu fandt bøger som lydbøger, så kunne jeg strikke og lytte på samme tid, men det er bare ikke det samme. Det er langt sjovere med en bog, og Elsa i den forrige bog vil absolut syntes, jeg var skør. Hun sagde: ”Så gør da som du vil! Hav en million bøger! Jeg spurgte ligesom bare. Det er stadig en bog, hvis man læser den på en iPad. Suppe er faktisk suppe, ligegyldig hvilken skål man spiser den ad.” Og det må så også gælde for lydbøger.

Nu er jeg gået i gang igen med en kæmpebog, som jeg tidligere måtte opgive at læse, nemlig den sidste bog i Century trilogien, På Kanten af Evigheden. Og jeg hygger mig. Her på den bedste plads. Her hvor solskin kan nå mig, hvis solen bryder gennem skyerne. Her hvor der er lunt og godt. Her hvor jeg bare kan være, og hvor jeg efterhånden er så langt i genopladningen, at jeg vist snart må tage arbejdshandsker på og få ryddet noget ukrudt og vasket gulve og sådan noget. Men jeg trækker det lige lidt endnu, et kapitel mere, en kop te mere, jeg har jo den bedste plads, lige her.

Havet viste tænder i morges, så det blev kun til to gange 5 svømmetag