søndag, juli 10, 2016

Før vi fik smartphones



så morgenstarten anderledes ud. Vi kiggede på hinanden og sagde god morgen (aj, det gør vi altså også nu), nu sidder vi hver især med næsen i mobilen. Landmanden tjekker radarbilleder og vejrprognoser, det taler vi lidt om og forsøger at planlægge  kartoffelpasning og genopladning ud fra dette. Så går han direkte over til sin facebookside, mens jeg dykker ned i Instagram, bloggen har jeg nærmest opgivet om morgenen. Ingen er aktive undtagen de selvstændige bloggere, som skal leve af deres bloggerier.  Jeg tager et billede og lægger det ud på instagram med ord til (jeg er et ordmenneske, som også elsker billeder). Sekunder efter reagerer andre morgenmennesker, og selv om det ofte ikke er med en kommentar, så får jeg samme fornemmelse som i de gode gamle bloggerdage, hvor man kunne følge med i hinandens liv via bloggen og kommentarerne til indlæggene. Vi lægger mobilerne fra os, mens vi nyder morgenmaden. Men selv under maden refererer vi til de ting, vi har læst/set. Landmanden ser min kollegas skønne lille datter, som forsøger at styre sin dukkevogn med de første vaklende skridt. Jeg ser sjove, skøre videoer, som landmandens venner lægger ud på Facebook.  Vi kommer også vældigt op at diskutere om politik og holdninger, som udløses af venners likes af diverse FBindlæg. 
Vi er værre end vores børn, som nægter at have deres mobil på sig hele tiden. Når vi sender en sms til dem, kan der gå lang tid, før vi får svar. Vi har dog nydt, at søn og svigerdatter er på instagram, for så har vi i ugens løb set smukke billeder fra Montenegro. Sønnen har forbundet sin instragramprofil med sin Facebookditto, så nogle dage snakker landmanden og jeg i munden om, hvad sønnen har lagt ud. Datteren er ikke særlig aktiv på sin FBprofil, men i går nød vi dog et lille stemningsbillede fra Skotland. Svigersønnen bruger mest FB som deling af musik, nyheder og interessante artikler og så professionelt i forbindelse med sin barbershop. 
Landmandens FBprofil er også lagt på min computer, så jeg kan følge med i den. Det er derfor, jeg ved, at jeg ikke skal på, for det er så nemt at få timer til at gå med at læse om andres liv. For en bogorm/læsehest som mig er det sjovere at dykke ned i andres liv om det er i bogform, blogform, FBform eller andet, end at være aktiv. Sådan har det altid været, så jeg skal virkelig holde mig selv i ørerne for ikke at fortabe mig i den virtuelle verden. Førhen var det bøger, der forhindrede mig i at være til stede i den virkelige verden, i dag er det min smartphone, min bærbare, min Ipad, som kan holde mig væk. Jeg øver mig, og nu lukker jeg det her medie ned, finder strikketøjet frem, sætter mig på terrassen med te og strikketøj, og så tjekker jeg kun en gang imellem denne skønne verden, som har givet mig mange bekendtskaber/venskaber. Lidt lige som dengang jeg havde penneveninder, for dem så jeg jo heller ikke, jeg kendte dem kun gennem brevene.


Nu er det strikkesøndag, og landmanden ser Tour de France, som de sidste dage har givet os længsel efter Pyrenæerne og motorcykelture. Vi var jo de samme steder som Touren for to år siden. God regnfuld søndag til dig.

Uanset tempo er det godt at bevæge sig i naturen


Hvad hedder denne blomst, som groede i grøftekanten? Er det en vildfaren, selvsået mamelukærme?

15 kommentarer:

  1. Ja, det er ikke mange kommentarer jeg lægger hos dig, men jeg følger troligt med, både her og på Instagram. Den smukke, rosa (velduftende) grøftekantsblomst er såmænd bare en snerle :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Benedicte, det ved jeg jo, og det er jeg glad for :-) de to medier supplerer godt hinanden her hos mig. Og tak, jeg vidste at jeg ville kunne få svar :-)

      Slet
  2. Hanne, det er nok også forkert formuleret. For jo, jeg kan også godt følge med i jeres liv, men der hvor jeg mærker forskellen er , at det nu tager op til 1- 2 døgn før der er reaktion på et indlæg. Givetvis fordi alle også er på FB eller instagram eller andre sociale medier. For vi gør som dig, vi sidder og kigger på hver vores skærm på vej til og fra gøremål :-)

    SvarSlet
  3. Jeg undrede mig meget forleden dag, da jeg var med toget til Roskilde, for alle sad med deres smartphone og studerede den kraftigt, måske skulle jeg gøre det samme, så jeg slap for altid at misse et opkald, fordi jeg først skal tage telefonen op ad tasken! Kh Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, jeg genkender billedet. Når jeg kigger op fra min smartphone på vej ud fra arbejde, så går vi alle med næsen ned i skærmen :-)

      Slet
  4. Måske skyldes det, at jeg stort set aldrig lægger nye indlæg op om morgenen, for jeg synes, at reaktionerne (de første, i hvert fald) kommer forholdsvis hurtigt.
    Jeg er nået så langt som til at melde mig under instagramfanerne, har fået et login å sår'n, men jeg har endnu ikke været inde for at kigge :-)
    Jeg er også langt mere 'afhængig' af at være på nettet, på smartfon, på FB osv., end Charlotte er. Der kan gå flere dage imellem hun tjekker mails, og en sms får jeg - måske - svar på dagen efter :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, en anden forklaring er at du er god til at kommentere, derfor får du også hurtig respons :-) Sig til når du begynder at bruge Instagram. Og det er sjovt at vores døtre ikke bruger medierne på samme måde som os.

      Slet
  5. Jeg er og vil ikke være så afhængig af de sociale medier og min telefon. Blogge har første prioritet, men der kan godt gå 2-3 dage, hvor jeg ikke ser andet end evt. kommentarer hos mig sel. Der kan gå uger, endda en måned, hvor jeg ikke er på FB. Jeg logger meget bevidst af på dette medie, så jeg ikke bare lige kan løfte låget på iPadden eller mobilen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Pia, du er standhaftig. Hatten af for det :-) Jeg får ofte læst blogindlæg, men er blevet dårlig til at få kommenteret. Det øver jeg mig i at blive bedre til.

      Slet
  6. Jeg læser stadigvæk med på en håndfuld blogge hver morgen samtidigt med jeg spiser min morgenmad, men det er lige som om, at folk er holdt med at skrive på deres blogge eller retter folk skriver kun på deres blogge for at få en kommentar og det synes jeg er synd, for dermed forsvinder meget af i hvert fald min glæde ved at læse blogge.

    Jeg mener, mange skriver kun et indlæg få så mange kommentarer som muligt og dermed tilrettelægges indlægges indhold, så nogen vil kommentere på det lige som mange jo også afslutter dagens indlæg med et spørgsmål.

    Måske skyldes min uvilje mod den slags indlæg, at de er så langt fra min egen bloggestil, jeg har aldrig blogget for at få læsere eller kommentare, men fordi jeg havde et behov for at sætte ord på og sådant har jeg det stadigvæk, vil nogen læse med er det fint og det er også fint, hvis nogen vil skrive en kommentar, men det er ikke skrevet af hensyn til en læse eller for at få en kommentar.

    Jeg ved ikke, om det giver mening ?

    Personlig kan jeg bedst lide de af dine indlæg, hvor jeg kan mærke / læse imellem linere, at de er skrevet fordi, du lige skulle have sat ord på nogle tanke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tine, tak for dine ord, og jeg følte mig lige ramt, da mit næste indlæg slutter med et spørgsmål. Det er ikke for at få mange kommentarer, men mere fordi det er hyggeligt, når andre bidrager til at udvide et emne, jeg har beskrevet :-) Og jo dine ord giver mening. Og tak, jeg er også glad for de indlæg, hvor mine tanker får lov til at blive mere skarpe imens jeg skriver.

      Slet
    2. Kort kommentar til det med at stille spørgsmål i indlæg:
      Jeg gør det også sommetider - af ren interesse, og dialogen i kommentarfeltet giver en masse inspiration og glæde.

      Slet
    3. Liv, jeg synes også at det giver inspiration :-)

      Slet
  7. Ja, de der smartphones 'kræver' stor opmærksomhed.
    Jeg har igennem lang tid øvet mig i, at lægge fonen væk. Vi har simpelthen en 'rag'/reol, hvor foner og pad'er har fast plads, når de ikke er i brug. Det virker. Gider ikke rejse mig fordi jeg hører en sms. Og jeg svarer først når jeg har tid/lyst. Opkald rejser jeg mig for. Når jeg har et ubesvaret opkald, og tiden ikke lige passer mig, sms'er jeg ofte "Vigtigt? Så ring igen". Underforstået, jeg har ikke tid lige nu, men kan tage mig det, hvis det er vigtigt. Elsker Blogville. Netop langsommeligheden tiltaler mig. Er hverken på FB, Insta eller noget af alt det andet 'nymodens pjat'. Hahahahahahaha, hør lige mig - 90 år indeni.

    SvarSlet
    Svar
    1. Liv, og du har fat i det rigtige. Jeg kan også mærke, at jeg har brug for at lade det ligge, så nu læser jeg :-)

      Slet