Før vi fik smartphones

så morgenstarten anderledes ud. Vi kiggede på hinanden og sagde god morgen (aj, det gør vi altså også nu), nu sidder vi hver især med næsen i mobilen. Landmanden tjekker radarbilleder og vejrprognoser, det taler vi lidt om og forsøger at planlægge  kartoffelpasning og genopladning ud fra dette. Så går han direkte over til sin facebookside, mens jeg dykker ned i Instagram, bloggen har jeg nærmest opgivet om morgenen. Ingen er aktive undtagen de selvstændige bloggere, som skal leve af deres bloggerier.  Jeg tager et billede og lægger det ud på instagram med ord til (jeg er et ordmenneske, som også elsker billeder). Sekunder efter reagerer andre morgenmennesker, og selv om det ofte ikke er med en kommentar, så får jeg samme fornemmelse som i de gode gamle bloggerdage, hvor man kunne følge med i hinandens liv via bloggen og kommentarerne til indlæggene. Vi lægger mobilerne fra os, mens vi nyder morgenmaden. Men selv under maden refererer vi til de ting, vi har læst/set. Landmanden ser min kollegas skønne lille datter, som forsøger at styre sin dukkevogn med de første vaklende skridt. Jeg ser sjove, skøre videoer, som landmandens venner lægger ud på Facebook.  Vi kommer også vældigt op at diskutere om politik og holdninger, som udløses af venners likes af diverse FBindlæg. 

Vi er værre end vores børn, som nægter at have deres mobil på sig hele tiden. Når vi sender en sms til dem, kan der gå lang tid, før vi får svar. Vi har dog nydt, at søn og svigerdatter er på instagram, for så har vi i ugens løb set smukke billeder fra Montenegro. Sønnen har forbundet sin instragramprofil med sin Facebookditto, så nogle dage snakker landmanden og jeg i munden om, hvad sønnen har lagt ud. Datteren er ikke særlig aktiv på sin FBprofil, men i går nød vi dog et lille stemningsbillede fra Skotland. Svigersønnen bruger mest FB som deling af musik, nyheder og interessante artikler og så professionelt i forbindelse med sin barbershop. 

Landmandens FBprofil er også lagt på min computer, så jeg kan følge med i den. Det er derfor, jeg ved, at jeg ikke skal på, for det er så nemt at få timer til at gå med at læse om andres liv. For en bogorm/læsehest som mig er det sjovere at dykke ned i andres liv om det er i bogform, blogform, FBform eller andet, end at være aktiv. Sådan har det altid været, så jeg skal virkelig holde mig selv i ørerne for ikke at fortabe mig i den virtuelle verden. Førhen var det bøger, der forhindrede mig i at være til stede i den virkelige verden, i dag er det min smartphone, min bærbare, min Ipad, som kan holde mig væk. Jeg øver mig, og nu lukker jeg det her medie ned, finder strikketøjet frem, sætter mig på terrassen med te og strikketøj, og så tjekker jeg kun en gang imellem denne skønne verden, som har givet mig mange bekendtskaber/venskaber. Lidt lige som dengang jeg havde penneveninder, for dem så jeg jo heller ikke, jeg kendte dem kun gennem brevene.

Nu er det strikkesøndag, og landmanden ser Tour de France, som de sidste dage har givet os længsel efter Pyrenæerne og motorcykelture. Vi var jo de samme steder som Touren for to år siden. God regnfuld søndag til dig.

Uanset tempo er det godt at bevæge sig i naturen

Hvad hedder denne blomst, som groede i grøftekanten? Er det en vildfaren, selvsået mamelukærme?