Ved arbejdsdagens slutning

Mon man kan sige det, når man mener aften og det jo er flere timer siden jeg fik fri? Pyt, det bliver stående.

Lysene er dæmpet, der er smagt rødvin, som skal bruges til en marinade. De andre to ønskede ikke mere end en smagsprøve, så jeg sidder her med en mundsmag eller to, resten er hældt over dyrefileten. Roen er til stede, det har været to gode arbejdsdage, hvor jeg øver mig i at lukke ned, så jeg kan gå til tiden. At jeg har sluppet arbejdstankerne helt under ferien er tydeligt. Jeg skal virkelig ind og stykke  hukommelsen sammen via mails og snak med andre for at tyde noter til mig selv fra før ferien. Nu har jeg to fridage før weekenden byder på nattevagter. Alle ser undrende ud; skal du i nattevagt??? Det var jeg også sidste år, og mon ikke det går. Jeg glæder mig faktisk til at være sammen med kolleger, som jeg aldrig er sammen med arbejdsmæssigt, fordi de altid arbejder om natten. Det giver mig også en god viden.

Minder og erkendelsen af, at jeg faktisk har været meget produktiv en gang , har været tydelig i aften. Da mine to søstre hjalp mig med at få ryddet op i kasser fra mit barndomshjem, faldt jeg også over en kasse med gammelt tøj, mit eget, som jeg ikke kunne nænne at smide ud, fordi meget af det havde jeg selv syet eller jeg havde været meget glad for det. Min yngste lillesøster sagde hele tiden, det er lige sagen for datteren. Og ganske rigtig, datteren har i dag kigget på tøjet og nærmest taget det hele til sig: min røde mælkestribede nederdel fra jeg blev student, mine hjemmesyede nederdele, en i blå mælkestribet stof, en i blomstret stof med smukke læg og i 40’er stil ifølge datteren. Min blåternede kittelkjole fra de første år som uddannet sygeplejerske er også indlemmet i datterens garderobe. Jeg forsøgte mig også med hjemmesyede bukser, men de kom aldrig til at sidde pænt, selv om jeg brugte dem. Landmanden kunne altså ikke forstå, at datteren kunne bruge tøjet, fordi hun er meget slankere end jeg var dengang, men åbenbart ikke så meget, at tøjet ikke sidder flot på hende. Datteren siger, at der er dage, hvor hun går i tøj, som har tilhørt hendes mor, mormor og oldemor. Nød lærer nøgen kvinde at spinde eller når man er på SU, så må man bruge kreativiteten til at få meste muligt ud af det tøj, man kan få.

Mandag aften var vi til open by night i Hune, her slog loppehajen a la datteren til, og sammen med landmanden udfoldede hun sig i kunsten at prutte om varen. Mig? Jeg gik min vej, jeg kan ikke fordrage at være til stede. Min far skulle også altid prøve, om han kunne få nedslag eller noget oven i handlen. Og jeg gik også altid min vej dengang. Men datteren  kom hjem med en god barselsgave til en veninde og et skilt til svigersønnens butik.

Fredfyldt er ordet, der rammer min hjerne. Sådan er det lige nu, der er helt stille i stuen. Datteren og landmanden læser, mens jeg skriver. Sådan set kan man kun høre mine fingres dans på tastaturet. Godnatbillederne er fra min morgenstund, solen skinnede smukt henover sygehusets tage og en enkelt rød valmue blandede sig med alle de smukke blå blomster foran indgangen. Lad mig aldrig blive blind for de små øjebliksglæder. Håber din dag har budt på små øjeblikke, der fik dig til at stoppe op og nyde dem.