En blandet landhandel

Mens jeg går hjem fra stranden, tænker jeg over emner til bloggen. Der er flere, de er ikke verdensomvæltende, politiske aktuelle eller på anden måde epokegørende. De er bare en del af mig og mine tanker.

Kroppens kerne (Core, som det så fint hedder inden for fitness) består af en række muskler, som er med til at stabilisere kroppen. Det er muskler, der gør ryggen og maven stærk og er med til at beskytte os mod skader. Mange af os har faktisk en svag kropskerne, vi hænger i vores krop, har en dårlig kropsholdning, maven bulner ud og vi får let ondt i ryggen. I denne uge har jeg haft besøg af mine søstre, ældste og mellemste lillesøster har modsat mig flad mave. Jeg har altid haft topmave, det har min mor også, som min mellemste lillesøster påpegede i går. Og modsat de to søstre har min mor og jeg ikke dyrket intensiv boldsport. Vi har dyrket gymnastik, min mor var i sine unge dage idrætslærer (det hed vist gymnastiklærer dengang), jeg har har svømmet og spillet bold i mine unge dage og siden som voksen været gymnastikleder for små børn. Men allerhelst vil jeg gerne vandre (det samme gjaldt for min mor), og det giver ikke af sig selv stærke ryg - og mavemuskler. Forleden dag gik det op for mig, at mine to søstres mange års volleyballtræning, endda på et højt niveau da de var først i tyverne, helt sikkert har medført, at de har en stærk kernemuskulatur. Jeg ser mig selv som stærk, jeg klør på, når der er arbejde, der skal gøres, men mine mavemuskler er godt gemt væk bag et lag fedt, og det er ikke dem, jeg mest aktiverer. Jeg har modsat dem også en dårlig holdning, jeg synker sammen og går foroverbøjet. Det er dog blevet bedre, hvilket min søster også påpegede i går, jeg øver mig i at holde fokus på min kropskerne. Kan det ikke være ligegyldigt? Nej, for ondt i ryg, ondt i arme, ondt i nakke, dårlige arbejdsstillinger kan alt sammen forebygges ved at gøre korpskernen stærkere. Så jeg retter mig op, trækker maven ind, hver gang jeg lægger mærke til min krop, og derfor drager jeg også lige om lidt af sted til LOOP.

Rådyret, som jeg mødte på min vej hjem fra stranden i går, var forbavsende rolig ved vores møde. Vi stod længe og kiggede på hinanden og jeg fik lov til at tage billeder, det foregik med rolige bevægelser. Til sidst gik jeg, og den fortsatte med sin spisning. Det er sjovt som fasaner og rådyr finder ud af at gebærde sig midt i sommerlandets huse.

Haletudsen, som svømmede rundt i det lille vandløb med retning mod havet, blev lidt forskrækket i morges, da jeg vaskede fødder i vandløbet. Den fik mig tilbage til barndommen, hvor jeg var otte år, da mine forældre købte en sommerhusgrund. Det første år boede vi i telt på grunden, året efter havde min far selv bygget sommerhuset, og det var noget ganske særligt nu at kunne holde ferie i et sommerhus. Min mor var højgravid med min mellemste lillesøster den første sommer og min lillebror var tre år. Yngste lillesøster kom først til fire år efter. Neden for sommerhuset var stranden og Limfjorden, her var der også små søer, hvor der var haletudser. Min ældste lillesøster og jeg fik lang tid til at gå med at samle haletudser op i spande, hvorefter vi fik tid til at gå med at kigge på dem svømme rundt i spanden. Efter et stykke tid kom de tilbage til søen, så de kunne blive til frøer. Det var også en aktivitet, vores lillebror kunne være med i, så kunne vores mor slappe lidt af, mens vores far filmede os med smalfilmapparatet.

Udenfor mit vindue småregner det, det gør ikke mig noget, når blot det ikke er silende regn fra morgen til aften.  Jeg snupper lige en kop te og et par siders læsning i min bog, før bilen vender snuden mod træningscenteret. Rådyr og haletudser får motion hele tiden, det gør jeg ikke. Og med den nydelse jeg indtager i form af hvidt brød med oste, slik og gode vine for tiden, så skal der lidt motion til for at afbalancere kalorieregnskabet. God fredag til dig.