Livet og hverdagen

Landmanden er i gang med at gøre maskiner, kartoffelhus og kartoffelsorter klar til de første kartofler i år. Denne kartoffelsæson er startet med masser af regn, hvor vi ikke kunne komme i marken. Kartoflerne blev sat sent, men så kom varmen og skubbede til væksten, hvorefter kulde, regn og blæst gjorde det nemt for skimmelsvampen at holde sit indtog. Vi er dog sluppet nådigt for skimmelsvampens hærgen takket være landmandens indsats, det var godt, at vi holdt hjemmeferie i år. Jeg har sat den første maskinfuld vasketøj over, der er noget hyggeligt over maskinens skvulpen som akkompagnement til mine skriblerier. Datteren sover endnu, på bordet ligger hendes kreationer, en ide der måske kan sælges, smukke hårbånd i smukke farver. Det er hverdag og det er godt. Det er også tid til eftertanke og mindevandring, for jeg skal sammen med mellemste lillesøster i dag mødes med præsten, der skal begrave vores far. Der skal ord med, for selv om min far og min mor var en meget aktiv del af kirkens liv i min barndomsby, så er der kommet ny præst, siden min mor blev begravet. Dermed er det en ny præst, som slet ikke kender min families historie. Det kræver ord, så vi kan sidde i kirken og genkende vores fars liv. Jeg håber, vi får et godt indtryk af præsten i dag. Min mor syntes, folk var hurtige til at dømme de præster, der blev ansat, efter jeg var rejst fra byen, så jeg vil tage hendes anerkendende blik med mig og være åben. Vi skal også bestemme blomsterdekorationer og kirkepynt, vores tema er landligt, grøftekant og masser af farver. Vi håber at gartneren, som har leveret blomster til nær sagt alt i vores familieliv startende med mit bryllup, også kan håndtere dette ønske. Sidenhen skal vi tale med plejehjemmet, for hvornår skal lejligheden være tømt. Salmeforslagene fra søskende skal vi drøfte i bilen på vej ned til vores barndoms område. Landmanden synes indimellem, at vi er noget omstændelige (læs - vi snakker meget), men det er sådan vi gør det i vores familie, vi har alle fem en mening, og alle skal høres og alle skal føle sig med i beslutningen. Sådan har vi gjort det hele vejen de sidste otte år, hvor vi har måttet tage beslutningerne for vores far, og det fungerer. Tirsdagen får ben at gå på og jeg er taknemlig for en afdeling, som har sørget for, at mine tre nattevagter blev taget fra mig, og at jeg også har fri på fredag, det giver ro og tid til at få alt, inklusiv sjælen, sat på plads.

Jeg nåede at være hos min far, da han døde, sådan som jeg havde ønsket det. Jeg nåede også en fredag sammen mine børn og min søns kæreste, jeg nåede en nattevagt natten til lørdag, hvorefter jeg på 2 energidrikke kørte ned til min far og var der, til han drog sit sidste åndedrag kl 13.10. Det er først nu, at jeg er ved at være mig selv efter at have været vågen i 42 timer fredag og lørdag, dog med tre blund på ca. 1 time hver. Min søster har sendt mig et billede fra om formiddagen, før min far dør, hvor jeg sover i stolen ved siden af min fars seng, mens jeg holder min far i hånden hele tiden. Det smiler jeg lidt over, mens jeg lytter til salmer og gør mig klar.

God tirsdag til dig.

Naturens små mirakler i skønne farver

Alt for Damernes opskrift på en sund grillmenu. Det smagte godt.