Hverdagen banker på

Men først sluttede jeg ferien af på den dejligste vis. Datteren var sammen med sine fire kusiner på min side på weekend i mine forældres sommerhus. Min ene søster og svoger købte sommerhuset, inden min mor døde. Heldigvis ville min søster og svoger have det, ellers havde vi købt det. Vi havde selv købt sommerhus, men dette hus har min far selv bygget, så det skulle ikke sælges til en, der ville rive det ned og bygge et nyt moderne fritidshus. Så landmand og jeg drog ned gennem landet for at hente datteren, ned langs Limfjorden ved Trend og ind over Skive for derefter at køre ud til Limfjorden igen.

Sommerhuset trængte til en kærlig hånd, og det har det fået, men stadig i respekt for stilen. Og udsigten kan man ikke klage over. Over på den anden side af vandet kan man se Mors. Vi fik et par timer sammen med min ene niece og hendes forældre, frokost som vi altid fik det, ude på den ene terrasse. Her på læsiden kan man næsten altid sidde ude. Og minderne dukkede op. Minderne om den sorte transistorradio, som stod på P3, hvor der var sommerradio for børn. Vi dukkede op mere eller mindre søvnige om morgenen, og så var det med at få badeskoene på og ned og svømme, inden vi satte os ved bordet for at spise morgenmad og høre radio. Dagene gik med badeture, boldspil (sommerhuset er super til at spille Antonius over), kortspil og boglæsning. 

Alle vores børn har været på ferie hos mormor og morfar (farmor/farfar). Den yngste dog sammen med forældrene, for da var min mor syg. Kusinerne, som er i alderen 17 til 30, elsker at være sammen deroppe, men det er sjældent, at de kan finde en weekend, hvor alle kan. Det lykkedes i år, og på trods af blæst og regn gennemførte de den planlagte aftensmad, snobrød med pølser og salat, for det var en fast tradition hos morforældrene(farforældrene)

Nu er vi hjemme igen. Tankerne begynder at kredse om arbejdet, jeg ved, at der har været meget travlt (følger nogle af mine kolleger på instagram), så jeg har forberedt mig på at være med i plejen fra morgenstunden af. Så må mails og hængepartier fra før ferien klares over middag. Men først skal jeg finde arbejdstasken og vænne fødderne til tanken om strømper. Og så skal hjernen også indstilles på, at den skal sove, mens det stadigt er lyst, og at uret ringer tidligt i morgen. Hverdag, jeg er klar.