mandag, juli 12, 2010

FLYTTEMAND OLSEN

havde nok brokket sig og krævet nogle øl, men sådan er vi ikke ;-)

Datter, søn og jeg tog derfor aftentoget i går, vi var helt med på DSBs koncept med motion i hverdagen, så vi brugte den første time i toget sammen med alle de andre passagerer med at få alle folk fra de første to vogne til at bytte plads med alle folk fra de sidste to vogne, fordi DSB havde mærket vognene forkert fra start.

Mens landmanden kørte bil med trailer fyldt med sønnens habengut ud fra gårdspladsen i Nordjylland, stod vi andre op og begav os af sted fra datterens lejlighed hen til sønnens nye lejlighed. Den skulle synes sammen med viceværten, og da sønnens kæreste er ude at rejse, var jeg med som de ekstra øjne. Det er en lille lejlighed til to, men den ligger dejligt, den er lys og lækker, og jeg håber, de bliver glad for den.

Det var godt nok varmt at flytte, heldigvis havde sønnen valgt en lejlighed ved jorden og ikke på 4. som datteren, trods det skulle væskebalancen holdes ved lige, og vi valgte vand og sodavand. I de 4 timer, landmanden var i København, nåede vi at tømme trailer, vaske service af og sætte på plads, samle seng, lave intermistiske gardiner, handle lidt ind og få den lækreste pizza.

Nu er forældrene hjemme efter en køretur gennem uvejret over Danmark, vi skal nu vænne os til, at begge børn bor i København, og de to unge har allerede benyttet muligheden for igen at komme tættere på hinanden ved at tage i biograf sammen.

IMGP0918

13 kommentarer:

  1. Py ha...og jeg piver over at Ditte flytter til fyn i et år :-)

    SvarSlet
  2. Ha Anne, vent bare til de begge flytter til Nordjylland, fordi du har taget dem med til Hals :-)

    SvarSlet
  3. Der ser godt nok hyggeligt ud der i solskinnet!
    - og så må I to "gamle" hygge jer derhjemme :-)

    SvarSlet
  4. Conny,det bliver vi jo nødt til at lære :-)

    SvarSlet
  5. Det var da dejligt, at de har fundet et godt sted at bo. Har han hørt, om han er optaget?

    SvarSlet
  6. Charlotte, nej så vi synes jo det er lidt af et sats, men han regner med at der nok skal blive plads enten på lærerseminariet eller pædagogsem. :-)

    SvarSlet
  7. København er langt væk, men det er heldigvis inden for landets grænser. Min søn har boet i Portugal, Skotland og Australien. Det var meget langt væk.
    God tirsdag til dig, Lene:-)

    SvarSlet
  8. I 2 må være hajer til at flytte .-)
    Jeg bliver så rørt , når søskende VIL hinanden :-)

    SvarSlet
  9. Så får du en god undskyldning for at komme til København ind imellem, Lene :-) Og måske du kan lokkes med til blogtræf på et tidspunkt? Tillykke med din søns lejlighed - det lyder vel nok dejligt!

    SvarSlet
  10. Tak i lige måde Ravheks, København er kun 4 timer væk på motorvej, det er jo ingenting. Min svoger og svigerinde har deres eneste barn, svigerdatter og to børnebørn bosat i Paris, det er langt væk :-)

    Miri, og nu tror jeg at vi stopper, mens vi er på toppen af vores flytteevner :-)
    Jeg nød også deres planer :-)

    Tak madame, sådan ser jeg også på det :-)

    SvarSlet
  11. Det er svært at blive 'alene' igen, men det må alligevel føles dejligt, at børnene kan have glæde af hinandens selskab.
    Jeg har lidt på fornemmelsen, at du og din mand er gode til at være sammen ;-)

    Jeg siger med Madame: Det kunne være enormt hyggeligt at møde dig engang herovre til et blogtræf, hvis du kunne få det hele til at gå op i en højere enhed.

    SvarSlet
  12. Jeg har lige fået læst lidt tilbage, så allerførst: rigtig hjertelig tillykke med sølvbrylluppet. Det lyder som en dejlig ferie og fejring.
    Og jeres børn er heldige med så hjælpsomme flyttefolksforældre. Dejligt, når søskende har det godt sammen. Det er ikke en selvfølge.

    SvarSlet
  13. Ellen, jeg håber også der bliver en mulighed for blogtræf i København :-)

    Tak Betty :-) At de får mulighed for at genfinde det tætte sammenhold fra barndommen glæder også mig :-)

    SvarSlet