onsdag, juli 28, 2010

MORGEN I GRÅ KLÆDER

De lover regn i dag, så DMI følges her til morgen, jeg skulle gerne have givet olie til træværk i sommerhuset.

Lige nu er der tørvejr men gråt. Henne på køkkenbordet står en skål solbær, som skal forvandles til et eller andet. Store, flotte solbær, som i følge det sidste SUND NU blad skulle være det sidste nye indenfor superbær med deres indhold af sorte farvestoffer, som skulle virke forebyggende i forhold til kræft og hjerte-karsygdomme. Uanset hvad er de gode som snack.


Der er stadig masser af bær på buskene, og jeg øver mig i at holde fast ved det, jeg sagde højt og tydeligt, da jeg ønskede bærbuske omme bag gården: De skal være til fornøjelse, ikke noget med pligtideer om at alle bærrene skal bruges. Fuglene skal også være mætte :-)

I går aftes var vi for første gang ude på motorcyklen på en hverdagsaften, turen foregik i vores "baghave" på de små veje, fra Brønderslev til Blokhus videre til Rødhus og udover Store Vildmose, hvor vi vinkede farvel til de andre. Selvom det var på kendt område, formåede turføreren alligevel at finde en vej, hvor vendelboen alias landmanden ikke havde kørt før. Motorcyklen har i den grad givet os mulighed for at se Danmarks små veje, det kunne vi også have gjort i bil,det er bare ikke det samme. Jeg sanser mere, jeg oplever mere, jeg nyder det mere siddende bagpå motorcyklen :-)

11 kommentarer:

  1. Flotte flotte bær med mindelser om min barndom, hvor min mor nærmest havde flyttet sin barndoms landbohave hjem i vores parcelhushave :-)
    Hjemme i min parcelhushave har jeg i denne sæson fået forærende en busk/stængel, der skulle være ekstrastore solbær. Der er da også omkring 10 stykker - hvis jeg skal være positiv. Dem ville jeg vældig gerne selv have - der er ikke nok til fuglene også. Men om det er nok til at jeg får så megen sundhed, som du læste om i bladet.... vi får se.

    SvarSlet
  2. God morgen frå en solfyllt Jæren. Vi ble lovet en grå og regnfull dag, men så godt det var å kjenne sola stråle da jeg stod opp i dag.
    Solbærsaft og syltetøy - mmmmmm

    Ha en fin dag.
    PS. heilt ok at fuglene også blir mette.

    SvarSlet
  3. uhhmmmm hvor ser de gode ud dine solbær, jeg har i mange år, plukket solbær i kilovis på en plukselv mark herovre, for at lave solbærgele, som jeg næsten ikke kan leve uden.. ja selvfølgelig med masser af sukker, men så skønt og velsmagende på et stykke rugbrød med ost ;-)) Nu har jeg heldigvis opdaget at jeg kan købe en super solbærgele i Sverige, så min saftkoger er lagt i mølposen igen..

    Ha' en skøn dag.

    SvarSlet
  4. Eller solbærsyltetøj, der løber mellem fingrene - eller på pandekager ...eller tykmælk...uhm, god arbejdslyst!

    SvarSlet
  5. Conny, næste år kan du plukke, jeg havde også få det første år (eller to) :-) Og tak for henvisningen til Musse, hvis vi alle efterlevede de regler, ville samvær mellem mennesker gå lettere :-)

    Ruth, tak i lige måde og dejligt at solen skinner hos jer. Jeg tror også at der bliver solbærsyltetøj ud af denne portion :-)

    Tak i lige måde Inge, solbærgele lyder lækkert, du bruger det som jeg bruger solbærsyltetøj :-)

    SvarSlet
  6. Tak Lavendel,vi skrev vist lige oven i hinanden :-) jeg tror også jeg ender med solbærsyltetøj. jeg skal nemlig have brunchgæster på lørdag. Og pandekager indgår i den menu. :-)

    SvarSlet
  7. Det lyder så dejligt med jeres ture på motorcyklen, Lene!

    Her elsker vi også alle de mørke bær - fx solbær, blåbær og brombær - og får dem både som saft og marmelade :-)

    SvarSlet
  8. Mums, pandekager med solbærsyltetøj.
    Rigtig god torsdag, Lene:-)

    SvarSlet
  9. Dejlige solbær - stod og plukkede forleden dag og tænkte netop på hvor mange antioxidanter osv der var de dejlige bær - tak for info:-)

    Jeg vil ud og plukke flere - har allerede lavet syltetøj, og solbærgrød, fik 3 kg. bær fra 1 busk......!

    God dag, Betina.

    SvarSlet
  10. Lige nu hvor jeg ser dine flotte store solbær, så savner jeg en have med bærbuske. Men normalt så er det meget fint med lidt krydderurter i urtepotterne på altanen ☺.
    Lene, hvor har du ret, det er som om man oplever kendte steder på en helt ny måde, når man sidder bag på motorcyklen, det er et sted hvor jeg også er vældig godt tilfreds med at opholde mig ☺.

    SvarSlet
  11. Madame, mine solbær er konverteret til syltetøj :-)

    Tak Ravheks, uhm pandekager, det må helt klart snart på bordet :-)

    Betina, du er godt nok flittig, men der er også mange munde at mætte :-)

    Anette, det er det bedste sted :-)

    SvarSlet