fredag, juli 08, 2011

UNDSKYLD! Og om at være to steder på en gang

Jeg føler mig ægte, her på denne blog gemmer der sig ikke andre end mig, sygeplejerske, landmandskone og mor til to. Du hører ikke om alt, jeg bedriver og tænker, men det, du hører om, er ægte nok.

Ikke desto mindre har jeg ført dig lidt bag lyset, kære læser. Du har den sidste uge læst om mine forældres bryllupsdag, mine børns ferieplaner, tømrernes reparationer efter mårens huseren og landmandens og min travetur i lokalområdet. Alt sammen er så sandt, som det er skrevet. Indlæggene blev skrevet forrige onsdag, og da var alt sandt, men næste morgen hoppede vi på motorcyklen og drog sydpå. Mens mine andre søstre hyggede sig med min far, var vi til stor motorcykeltræf i Garmisch-Partenkirchen. Mens du læste om ferieplaner, var vi på vej gennem mit mareridtspas, men nu i solskin. Mens du læste om arbejde på gården, køret vi rundt i Dolomitterne, og da du i går læste om motionsture, gik vi rundt i München og så på BMW motorcykler og biler.

Nu er bloggen og jeg forenet igen, vi er hjemme efter en lang dag på motorvejen med megen blæst, og da min nye hjelm ikke er så støjtæt som den gamle, sidder jeg nu med en værre omgang tinnitus, som jeg håber forsvinder.

Det næste stykke tid kommer du nok til at trækkes med historier og billeder fra ferien, hold da helt ferie som jeg har fotograferet ;-)

Ha en god fredag aften.

P1010606

19 kommentarer:

  1. Velkommen hjem ..og smart er det, at man kan "time" sine indlæg :)

    SvarSlet
  2. Gud, hvor ser der dog skønt ud! Og velkommen hjem igen :-)

    SvarSlet
  3. Det lyder som ren nydelse. Jeg glæder mig til at se flere billeder fra jeres tur.

    SvarSlet
  4. ... og jeg opdagede ikke at du var væk hjemmefra ;) - Velkommen hjem, glæder mig til at høre hvad I har oplevet :-)

    SvarSlet
  5. Ja, smart er det jo....håber I havde en dejlig tur!

    SvarSlet
  6. hihi, ja det er smart at man kan udgive på bestemte tider og dage...Jeg må desværre venter med at læse om jeres tur til vi kommer hjem, men der ser dejligt ud...;-D

    SvarSlet
  7. Det er bare så smart, at man kan time sine indlæg. At man så alligevel kan regne ud, at folk er væk, er en anden sag... Når der ikke kommer svar på kommentarerne, er det ret afslørende, når forfatteren normalt er god til at svare ;-)
    Men lige meget med det - det er godt, at I har haft en skøn tur - velkommen hjem igen - jeg glæder mig til at se flere billeder :-)

    SvarSlet
  8. Dejligt at du har haft en god ferie :-) mvh Lis

    SvarSlet
  9. Naturbilleder er jeg vild med, og sikke en udsigt :-)
    Det er nemlig smart at kunne skrive indlæg i forvejen, men jeg havde nu også luret en eller anden slags travlhed i din verden :-)

    SvarSlet
  10. Tak Anne, ja bloggen skulle jo gerne se beboet ud mens vi var væk :-)

    Tak Anitta, billedet er fra et stop på vej op gennem et pas :-)

    Susanne, det var det, og du slipper heller ikke :-)

    Tak Margrethe, men jeg svigtede med kommentarer hos jer andre :-)

    Lavendel, det havde vi :-)

    Annemarie, og jeg glæder mig til at læse om jeres tur. God ferie :-)

    Tak Ellen, bare ikke evt. tyve kunne regne det ud, så vores gårdpasser slap for kedelige oplevelser :-)
    Og jeg læste skam jeres kommentarer, men hvor går det langsomt med at skrive på en ipod ;-)

    Tak Lis, så kan vi klare lidt af hverdagen igen :-)

    Pia, det tænkte jeg nok :-) Udsigten var fra en restaurant på vej op af en bjergvej :-)

    SvarSlet
  11. Velkommen hjem igen - jeg ser frem til en masse indlæg om det i har været ude og opleve og så selvfølgelig billederne derfra:)

    SvarSlet
  12. Tak Oline, du skal nok få billeder at se :-)

    SvarSlet
  13. Flot billede Lene - jeg lovede dig for længe siden, at jeg ville huske din blog, hvis jeg fandt links, der har med dit virke at gøre.

    Hvis du ikke kender linket kan du måske bruge det. Det handler om, at prøve at arbejde som ortortopædkirurg, hvor du indopererer et kunstigt venstre knæled på en 76 år gammel mand:

    http://www.funny-games.biz/kneesurgery.html


    Der findes flere lignende spil her: http://www.medicalgames.net/.

    :-)

    SvarSlet
  14. Velkommen hjem - og hvor jeg glæder mig tilat se mere!

    SvarSlet
  15. I mine øjne er du nu stadig en af de ægteste bloggere, selvom du lige har afsløret dig selv som en bedrager ;-)

    SvarSlet
  16. Velkommen hjem, Lene - ja, det er jo rigtig smart, at vi kan være ro steder på én gang :-) Jeg er spændt på at se billeder!

    Ha' en dejlig weekend.

    SvarSlet
  17. Tak Søren, hvis du kan finde noget med sygepleje og lejringer/mundpleje/sondeanlæggelse, så sig bare til, men det kan du nok ikke, det er mere spændende at lege kirurg :-)

    Tak Charlotte, der kommer mere :-)Stay tuned on this canal ;-)

    Tusind tak Pollyanna, en uges blogstilhed ville være for afslørende overfor evt. tyve ;-)

    Tak madame og i lige måde. Jeg kan se, at du har været opppe i mit nabolag, mens jeg har været væk :-)

    SvarSlet
  18. Velkommen hjem Lene.. ja det er smart at time sine indlæg, jeg bruger det også nogle gange, og jeg tænker ikke det er snyd og uægte. :-)

    SvarSlet
  19. Tak Inge, det eneste der ikke stemmer er udgivelsesdato som ikke er lig med skrivedato :-)

    SvarSlet