fredag, september 04, 2015

Detaljen

Kender du det? Man kan sommetider have så meget øje for helheden, at man ikke ser detaljen? Det er derfor, jeg synes, makrofotografering er sjov og hjælper med at stille skarpt på detaljen. Det var det, jeg holdt af ved de blogge, jeg startede med at læse med hos, at de evnede midt i hektisk og hård hverdag at sætte fokus på glæden ved de små og nære ting, detaljerne i livet. Nogle gange kan det omvendte ske, at man kun har øje for detaljen og glemmer helheden. Man er måske så optaget at få det rette billede taget, at man helt glemmer at nyde det skønne i helheden. Landmanden videofilmede meget førhen, men han følte til sidst, at han aldrig var med, at han altid var mere optaget af at få den rette vinkel eller at lyden blev den bedste, at han ikke så og hørte det, der skete.

P1030749

Jeg har haft en dejlig dag på arbejde, vi nyder, at færre patienter er blevet ramt af apopleksi de sidste par dage. Men pludselig her på vej ind i min friweekend og flere timer efter jeg sagde god weekend på arbejde, poppede en detalje fra dagen op i mit sind, og den ville ikke gå væk. Den fik mig til at føle mig mislykket og ked af det, og det var total overreaktion, så jeg kæmpede med at få helhedsindtrykket tilbage af den skønne arbejdsdag og holde fokus på weekenden. Det lykkedes, og nu har jeg nydt at se min kollegas dreng gå ind sammen med fodboldspillerne til landskampen. jeg ved lige, hvordan min kollega har det nu. Hun har haft fokus på detaljen, på sin skønne dreng. Må du få en dejlig weekend med plads til detaljen og helheden, jeg håber, weekenden bliver tør og varm.

P1030748

P1030748

5 kommentarer:

  1. Vi vil snart fokusere på detaljerne i helheden, for i morgen kommer der et par, hvor især hun er interesseret i at lære at finde kantareller og Karl Johan-svampe.
    Det må vi så håbe, at vi er gode til :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, held og lykke med detaljerne, for dem skal der til for at være gode svampejægere :-)

      Slet
  2. Ja - af og til kan en detalje dukke op og ødelægge det hele - få mig til at føle mig mislykket og helt forkert. Det nytter jo ikke noget - hvis ikke jeg kan bede om undskyldning eller gøre det godt igen, så må jeg axeptere at sådan blev det. Nu ved jeg ikke, om det var det, der skete for dig, men sådan har jeg det af og til. Men detaljerne - de gode er vigtige - også i tilbageblikket!

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, ikke helt men det handler om en gang imellem at kunne tie stille, hvilket jeg ikke gjorde. Og det irriterer mig, men ingen blev såret, måske mig men det overlever jeg :-) Det er vigtigt at have detaljerne med, også i tilbageblikket.

      Slet
  3. Tak, Hanne :-) Det må være svært når hukommelsen driller dig, det kræver megen hjerneenergi at begå sig i hverdagen.

    SvarSlet