søndag, februar 21, 2021

Lidt om vandreture med pulsen op

 At landmanden besluttede sig for at blive min vandremakker, er noget af det bedste, der er sket længe. Jeg har godt kunnet gå ture, også lange ture, men den daglige motion, hvor pulsen kommer op, skortede det på. Det var så nemt at lade sofaen omslutte mig og bogen hoppe i mine hænder. 

Den sidste uge har jeg virkelig haft svært ved at finde energien til vandreture, men min mands tilgang er, at han spørger mig, og trækker jeg så lidt på svaret, siger han, bliv du bare inde og slap af, så går jeg. 


Det har prompte virkning på mig, jeg har nemlig lovet mig selv, at jeg aldrig vil sige nej til hans tilbud om at gå sammen. Jeg har jo længtes efter dette og fået så mange nej af ham gennem tiden, når jeg har spurgt ham om det samme, så jeg ombestemmer mig og går med.


Sneen blev her i længere tid end i resten af landet. Da det slog om i regnvejr andre steder i mandags, sneede det lystigt her. Og tirsdag morgen kunne jeg køre ud på en helt nydrysset vej som den første.


I det kontorfællesskab, hvor jeg af og til er heldig at finde en plads, sidder en skøn lægesekretær fra et andet speciale. Hun gav os alle i decembergave et hjemmesyet underlag til vores krus og glas. Jeg er så glad for mit og det har frydet mig, at januar og februar blev ved med at passe til motivet. Det er jo vintermåneder.


De sidste dages vandreture har været hårde, fordi tøsneen først var dyb og hård at gå i. Pulsen kom i den grad op, og den indre varme fortsatte indendørs, så jeg måtte finde de kortærmede trøjer frem. Derefter blev det glat, så vi skulle se os for, hvor vi gik.



Lørdag tog vi på visit hos datteren, jeg havde bagt lækre fiberboller og bagefter gik vi en lang tur til stranden. Her kom pulsen så sandelig også op, for vi valgte veje og stier, hvor vi skulle op over klitter og ned igen.



Søndagen er i gang, vaskemaskinen har taget sin første tørn, jeg må hellere fodre den igen. Landmanden og kammerat er på reguleringsjagt. Vi har så mange krager, og de er hårde ved fasaner og agerhøns' unger. Ligesom de også kan tage en lille harekilling. Landmanden har derfor fået tilladelse til at regulere bestanden af krager, men om det lykkes, vil tiden vise.

Jeg håber, vi også får tid til en længere søndagsgåtur, hvor pulsen igen kommer op. Det har vi brug for, vi har begge jobs, hvor vi sidder meget, jeg foran en skærm, landmanden foran et kartoffelsorterbord eller i en traktor.

Først skal vasketøj og oprydning dog overstås. Må du få en god søndag.

6 kommentarer:

  1. Du er sej. I er seje. OG standhaftige, men det er jo netop en af den slags ting, et godt ægteskab kan: Man kan hive hinanden op, når det er nødvendigt.
    Jeg håber for jer og jeres omgivelser, at han kan regulere kragerne. Jeg synes der kommer flere og flere kragefugle, herunder nok især råger, og jeg synes de er temmelig plagsomme. Jeg er i hvert fald glad for, at jeg ikke bor i nærheden af en af de mange rågekolonier!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, tak. Jeg nyder sådan at have fået en gå-makker :-)
      Jeg håber også de får held til reguleringen, i dag dukkede der ikke rigtig nogen krager op (mon de har en menneskeradar ;-)

      Slet
  2. Det er da herligt, at I har fundet sammen om at gå tur, og nu er det forhåbentlig slut med sne og sjap, som man kan skvatte i.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eric, i dag måtte vi ud på vejen for at gå. Vores motionsrute er sjappet, så der skal frosten helt ud af jorden, før vi kan gå der igen,

      Slet
  3. Hvor er det dejligt, at I går mange ture sammen nu. Vi gør det samme her, og det er hyggeligt at have en at gå og snakke med.
    Det hjemmesyede underlag til krus er bare så fint.
    Krager og råger kan virkelig være en plage. Jeg håber, det lykkes at få bestanden reguleret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Madame, det er dejligt at snakke mens man går: Og I har skønne områder omkring jer.
      Jeg håber også at bestanden kan reguleres, vi får se. kragerne vandt i dag :-)

      Slet