Normalt vågner jeg ikke ved torden eller voldsom regn, men denne nat følte jeg regnen, før jeg var så vågen, at jeg hørte regnen. Køligheden, der fulgte med regnen, var så markant et skift, at min krop registrerede det. Lige nu sidder jeg med døren åben ud til terrassen og lader køligheden finde ind i huset. Arbejdsweekendernes morgen er anderledes end hverdagsmorgener, der skal ikke smøres madpakker eller brygges te. Travlheden i marken er endnu ikke begyndt, så jeg kan sove et kvarter længere og da trafikken heller ikke har travlt klokken seks i weekenden, så kan jeg også køre lidt senere.
Jeg nyder tiden, luften og roen, før travlheden sætter ind på arbejde. Weekend betyder færre folk på arbejde, og da patienterne i denne varme alle skal have tilbud om bad, ja så kan det blive en travl dag. Tidligere kom terapeuterne ikke i weekenden, det gav os hele dagen til at hjælpe patienterne med bad og personlig hygiejne. Nu til dags er det blevet et krav til den hurtige udredning hos patienter med blodprop eller blødning i hjernen, at de også bliver vurderet af terapeuter i weekenden. Træningen står plejepersonalet for i weekenden, den indarbejdes i dagliglivet med bad, spisning, påklædning osv., men den dybdegående specialvurdering er vi fælles om, så derfor har vi ikke mere patienterne for os selv i weekenden. Men det føles alligevel anderledes end i hverdagen, for terapeuterne er også færre på arbejde, så vi finder ud af det. Det skal nok blive en god dag. En god dag ønskes du også.
lørdag, juli 27, 2013
fredag, juli 26, 2013
torsdag, juli 25, 2013
EFTER NÆSEN OG NÆSTEN UDEN HJERNE
Jeg har kort over stisystemet i Jammerbugt Kommunes sommerland, det tog jeg ikke med, men valgte at gå ad nye veje og så satse på, at næsen kunne finde hjem igen. Jeg har solcreme, men det glemte jeg at smøre på. Dumt, når man går midt på dagen, men jeg kom helskindet hjem, og det ser også ud, som om jeg bevarer mit skind ;-)
Jeg havde besluttet mig for, at det var slut med at være bange, når jeg gik på skovveje alene. Når datteren kan tage til NY alene og bo hos en kvinde, hun har fundet gennem en netside, så kan jeg også gå en tur midt på dagen i en skov, helt alene ;-)
Jeg valgte sti 100 som er tværgående og går fra Rødhus til Kettrup Bjerge (og måske længere) Noget af vejen slår den følge med Nordsøstien. På tværs af denne sti går mange stier,og de fleste ender ved vandet. Jeg syntes godt nok, det tog lidt tid, inden der kom en tværgående, så jeg fortrød lidt det manglende stikort. Så dukkede sti 30 op, den tog jeg. Desværre er kommunen ikke så god til at markere, når stien går over i en tværgående vej, hvilken retning man skal gå, men jeg valgte rigtig.
Næsen havde retning mod vandet, og nede ved vandet røg sandaler og top (bare rolig jeg havde bikinioverdel indenunder) Turen hjem gik i vandkanten, vandet var skønt og jeg fortrød, at jeg ikke havde taget badedragt på. Mange badede, og i år er små surfbrætter da vist et hit. Det må være sjovt at fange en bølge og lade sig flyde med ind.
Da jeg skulle fotografere havets småkrusninger, tabte jeg min top i vandet. Det gjorde ikke noget, for opvredet blev den et herligt værn mod solen på mine skuldre.
Her har det ikke regnet, og nu er jeg trukket ind i skyggen. Jeg har vist været nok ude i solen. Fridagene er slut, foran venter 7 arbejdsdage med en enkelt fridag i midten. Til gengæld er der så tre fridage bagefter, før store flyttedag banker på. God aften til dig.
Jeg havde besluttet mig for, at det var slut med at være bange, når jeg gik på skovveje alene. Når datteren kan tage til NY alene og bo hos en kvinde, hun har fundet gennem en netside, så kan jeg også gå en tur midt på dagen i en skov, helt alene ;-)
Jeg valgte sti 100 som er tværgående og går fra Rødhus til Kettrup Bjerge (og måske længere) Noget af vejen slår den følge med Nordsøstien. På tværs af denne sti går mange stier,og de fleste ender ved vandet. Jeg syntes godt nok, det tog lidt tid, inden der kom en tværgående, så jeg fortrød lidt det manglende stikort. Så dukkede sti 30 op, den tog jeg. Desværre er kommunen ikke så god til at markere, når stien går over i en tværgående vej, hvilken retning man skal gå, men jeg valgte rigtig.
Næsen havde retning mod vandet, og nede ved vandet røg sandaler og top (bare rolig jeg havde bikinioverdel indenunder) Turen hjem gik i vandkanten, vandet var skønt og jeg fortrød, at jeg ikke havde taget badedragt på. Mange badede, og i år er små surfbrætter da vist et hit. Det må være sjovt at fange en bølge og lade sig flyde med ind.
Da jeg skulle fotografere havets småkrusninger, tabte jeg min top i vandet. Det gjorde ikke noget, for opvredet blev den et herligt værn mod solen på mine skuldre.
Her har det ikke regnet, og nu er jeg trukket ind i skyggen. Jeg har vist været nok ude i solen. Fridagene er slut, foran venter 7 arbejdsdage med en enkelt fridag i midten. Til gengæld er der så tre fridage bagefter, før store flyttedag banker på. God aften til dig.
LANGS LOIREFLODEN
Det var nu syvende dag på vores Frankrigstur. Morgenmaden blev først serveret klokken syv, vi havde en færge, der skulle nås klokken otte og godt en halv times kørsel dertil. Så det var tidligt op og i bad, vi havde vores egen rytme. Landmanden sov, indtil jeg havde været i bad, han var den, der skulle klare de lange kørsler på motorcyklen. Derefter pakkede jeg de to sidetasker, tanktaske og den gule taske, så de var klar til at blive pakket på motorcyklen. Mens landmanden gjorde det, tjekkede jeg rummet, at vi ingenting havde glemt. Klokken syv var vi klar til en hurtig omgang morgenmad, jeg tror aldrig vi havde spist så hurtigt. Det var som alle de andre steder: frisk baguette, croissanter, marmelade, yoghurt, juice og te, men ingen ost.
Det sidste stykke vej ud til færgen bød ikke på vinmarker, men fladt terræn med masser af udsyn. Yderst på halvøen ligger byen Le Verdon sur mer, og her skulle vi med færgen til Royan.
Vi var der i god tid, på internettet stod der, at der i sommertiden kunne være ventetid, men vi satsede på, at turisterne sov længe. Om det var det, der gjorde udslaget, ved jeg ikke, men der var masser af plads på færgen.
Langt ude i vandet ligger Frankrigs ældste fyrtårn, det skulle være et besøg værd, men det må vente, til vi en anden gang dykker ned i vinområdet og de øvrige seværdigheder.
Vi fandt de andres hotel, og sammen drog vi nu nordpå. Turen hjemad var begyndt, men vi havde planlagt tre ture undervejs, væk fra motorveje. Første tur gik langs floden Loire fra Tours til Orleans. Loiredalen er kendt for sine mange slotte og sin frodighed. Kongen havde slot her, og derfor flyttede mange af adelen dertil. Desværre lå mange af slottene lidt fra floden, så vi fik ikke set så mange af dem. Det gjorde vi så til gengæld næste dag i Tyskland.
Det var varmt, så det luftede dejligt, når vi kunne køre tæt på vandet.
De flotte ture i bjergene gjorde nok, at vi ikke helt værdsatte det flade dalområde så meget, men smukt var der.
Efter Orleans satte vi kursen nordøst på motorvej, det fristede godt nok, at Paris var tæt på, men med to dage tilbage, var det ikke realistisk at nå indenom den skønne by. Derimod satsede vi på at finde et hotel nær motorvejen og Verdun, så vi kunne starte næste dag med at se krigsmindemærket for faldne franske soldater i 1. verdenskrig.
Vi fandt et billigt hotel, og i nærheden var en pizzarestaurant, som denne aften holdt countryaften med barbecue med masser af kød og især utrolig gode pølser. Salaten var ikke noget at skrive hjem om, der var tre slags, hvor det meste var ris, pasta og bulgur. Grøntsagerne nærmest skreg til hinanden, så jeg savnede efterhånden en rigtig god gang blandet salat. Men aftenen var lun, der var god øl i glassene og linedance ved siden af grillen. Vi gik meget mætte i seng.
onsdag, juli 24, 2013
RYTMEFORSTYRRELSER
Det er slet ikke så nemt, det der med at få lagt vaner om eller indføre nye vaner eller bare at lære nyt. Bedst som vi tror, at rytmen er der, sker der et eller andet, som laver forstyrrelser. Har man stadig lyst til at ændre rytmen eller starte en ny rytme, skal man ikke fortvivle, for forstyrrelsen kan være med til at gøre en klogere på sig selv.
Jeg synes jo, jeg gennem bloggen har dokumenteret for mig selv, hvor godt jeg får det, når jeg løber eller går hver dag. Ikke desto mindre har løb i den grad været fraværende fra min ferie. Det siger sig selv, at når man sidder på motorcykel 10 timer hver dag, så er der ikke megen energi til at komme ud og løbe om aftenen (der var heller ikke plads til løbeskoene på motorcyklen) Efterfølgende var det nærmest først, da vores børn kom hjem i min tredje ferieuge, at jeg genfandt energien. Her fik vi gået lidt, men mest af alt slappede vi bare af i hinandens selskab, og det gjorde godt.
Nu er hverdagen startet, og det har været to gode arbejdsdage, jeg har nydt at være sygeplejerske igen, nydt mødet med patienterne og kollegerne. Landmanden og Istvan træner hver aften, der er en prøve om ikke så lang tid. Det giver mig tid til at synke ned i sofaen med bøger og computer, det er jeg rigtig god til. I går snakkede jeg så meget med mig selv, at jeg overbeviste mig selv om, at en gåtur ved sommerhuset ville være godt. Det blev det, temperaturen var tilpas, og det var skønt at komme ned på stranden og gå.
Mange mennesker var stadig på stranden, der blev grillet, badet, spillet bold og gravet huller i sandet. Oppe i byen var der musik på torvet og masser af isspisende folk, jeg holdt mig dog i skindet (der var is hjemme i fryseren). Halvanden time senere var jeg hjemme og kunne så synke ned i sofaen med seriekigning og tedrikning.
Her til morgen blev der diskuteret vældigt, mens jeg stod op. Hvis jeg virkelig ville være en, der løber, så var det nu, jeg skulle tage skoene på. Det gjorde jeg så, og nu nyder jeg velværet i min krop. Jeg blev oppe i sommerhuset og kan nu nyde morgenmaden på terrassen. Fordelen ved at skulle arbejde i den kommende weekend er to fridage midt på ugen, det er lige til at holde til. God dag til dig.
Jeg synes jo, jeg gennem bloggen har dokumenteret for mig selv, hvor godt jeg får det, når jeg løber eller går hver dag. Ikke desto mindre har løb i den grad været fraværende fra min ferie. Det siger sig selv, at når man sidder på motorcykel 10 timer hver dag, så er der ikke megen energi til at komme ud og løbe om aftenen (der var heller ikke plads til løbeskoene på motorcyklen) Efterfølgende var det nærmest først, da vores børn kom hjem i min tredje ferieuge, at jeg genfandt energien. Her fik vi gået lidt, men mest af alt slappede vi bare af i hinandens selskab, og det gjorde godt.
Nu er hverdagen startet, og det har været to gode arbejdsdage, jeg har nydt at være sygeplejerske igen, nydt mødet med patienterne og kollegerne. Landmanden og Istvan træner hver aften, der er en prøve om ikke så lang tid. Det giver mig tid til at synke ned i sofaen med bøger og computer, det er jeg rigtig god til. I går snakkede jeg så meget med mig selv, at jeg overbeviste mig selv om, at en gåtur ved sommerhuset ville være godt. Det blev det, temperaturen var tilpas, og det var skønt at komme ned på stranden og gå.
Mange mennesker var stadig på stranden, der blev grillet, badet, spillet bold og gravet huller i sandet. Oppe i byen var der musik på torvet og masser af isspisende folk, jeg holdt mig dog i skindet (der var is hjemme i fryseren). Halvanden time senere var jeg hjemme og kunne så synke ned i sofaen med seriekigning og tedrikning.
Her til morgen blev der diskuteret vældigt, mens jeg stod op. Hvis jeg virkelig ville være en, der løber, så var det nu, jeg skulle tage skoene på. Det gjorde jeg så, og nu nyder jeg velværet i min krop. Jeg blev oppe i sommerhuset og kan nu nyde morgenmaden på terrassen. Fordelen ved at skulle arbejde i den kommende weekend er to fridage midt på ugen, det er lige til at holde til. God dag til dig.
tirsdag, juli 23, 2013
NAPOLEONS TRÆER
Efter vores lille omvej til Col d'Aubisque drog vi mod nordvest for at køre dagens oprindelige rute. Vores MCkammerater var allerede i gang, og planen var, at vi skulle mødes om aftenen i Royan. Sådan skulle det ikke gå.
Franske bygader kan godt opleves snævre, fordi husene ligger tæt til vejen og de ofte er omgivet af store mure. Her var det dog naturen, der gjorde vejen snæver.
Endnu havde vi bjergene med os, men snart skulle vi begive os ud mod det flade område ved Atlanterhavet.
Når man hjemme planlægger en tur, kan det være svært at tage højde for al ting, og en af de ting, vi ikke kunne læse i bøger eller se på kort, var hvor befolket det område, som en gang var gold, nu var blevet. Og de havde masser af rundkørsler med mange forskellige udsmykninger.
Området ændrede sig, da Napoleon besluttede, at der skulle plantes masser af fyrretræer, det holdt på sandet og området blev opdyrket og blev til et rigtig turistområde med masser af mennesker OG trafik. Billedet nedenunder kunne lige så godt være taget ved Rødhus, men det er i Frankrig tæt på Atlanterhavet.
Husene ændrede også karakter, der var lidt mere farve på dem, og der var haver ud til vejene.
Men havet kunne vi ikke se andet end glimtvis, så til sidst styrede vi resolut motorcyklen ned til en strand, for Atlanterhavet ville vi se. Her nød vi en is, lidt frugt og masser af vand.
Herefter startede så trafikmylderet, vi havde lagt ruten midt i turistområdet og nu ville vi gerne tværs over til Bordeauxområdet, men det var lidt svært at overskue, hvordan vi skulle ændre ruten. Vi var trætte, der var stadig lang vej til endestedet. Vi valgte at holde os til ruten, og undervejs fik vi melding fra de andre, at den sidste færge fra Bordeauxområdet til Royan var klokken nitten, den tog de. De var røget ind i samme trafikmylder som os. Vi kunne så vælge at køre nedenom Bordeaux og op til Royan eller finde et hotel nær færgen og sejle over næste morgen tidlig. Vi valgte det sidste. Jagten gik nu på et hotel, og det var slet ikke så let, vi nåede dog, mens vi kørte rundt, at se utallige vinmarker og store og små Chateauer. Vi havde håbet, de andre havde fået tid til besøg på en vingård, men desværre havde trafikmylderet også drillet dem, så det må vi alle have til gode til en anden tur.
Efter vi næsten havde overset et hotel, som lå i et industriområde, fandt vi klokken kvarter i lukketid (hotellerne lukker tidligt syntes vi) et hotel. I byen havde vi set en MacDonald, den fik lov til at servere aftensmad til os klokken ti om aftenen. Det er nok en af de bedste burger, jeg har fået. En lækker grovflutes med sprød skorpe og med to bøffer, kartoffelrösti og sennepsdressing indeni. Vi var så trætte, at der måtte både is, sodavand og pommes frites til burgeren, for at vi følte os tanket op. Billedet taler vist for sig selv. Og ja jeg kørte hele dagen med kontaktlinser, men de kom ud, så snart vi havde fået et bad om aftenen, for jeg havde svært ved at læse uden sollys.
Bad blev der ikke noget af den aften, vi faldt omkuld i sengen og sov. Vi skulle tidligt op næste morgen, for vi havde en færge, der skulle nås, så vi kunne holde udenfor de andres hotel i Royan klokken halvni.
Hvis dette er dit første indlæg om vores knap 5000 km på motorcykel på ni dage rundt i Frankrig, kan du læse mere, hvis du trykker på etiketten Frankrig 2013 i sidemenuen.
mandag, juli 22, 2013
GOD MORGEN HVERDAG
Klokken er fem, udenfor er det tåget, hunden og landmanden sover endnu. Tasken er pakket, jeg spiser morgenmad, mens jeg mentalt gør mig klar til hverdagen.
Ha en rigtig god mandag.
Ja hvad der gik galt ved jeg ikke, men indlægget er først udgivet nu efter at jeg er kommet hjem. God aften til dig.
søndag, juli 21, 2013
VI HAR LEJRBÅL HER
Når nu ens terrasse er af træ, og bålfad derfor ikke er en mulighed. Når nu en bålplads ikke er en mulighed, og da slet ikke pga. brandfaren, så findes der heldigvis andre muligheder, når et af minderne fra ferie hos mormor og morfar i deres sommerhus skulle omsættes til praksis her.
Jeg var ni år, da mine forældre købte en sommerhusgrund. Intet var der på den, det var blot en flad mark, men der var mindre end 100 meter ned til Limfjorden og stranden. Min far byggede selv sommerhuset, mine forældre plantede masser af træer, og jorden fra udgravning til sommerhuset blev til en høj, hvor flagstangen blev sat. Jeg har utallige minder fra sommerferier i det hus. Det samme har mine børn, de var ikke mere end 3 og 4 år, da de startede med at holde ferie hos morforældrene uden forældre.
Mine forældre havde et bålsted ved sommerhuset, og utallige snobrød er blevet bagt der. I går aftes blev de første snobrød med pølser bagt hos os, vi hyggede os. Landmanden og sønnen gryntede godt nok noget over datterens ide, men de gik med til det. Bagefter sørgede forældrene for at banke de unge i Bezzerwisser, endnu er vi de skrappeste ;-)
Sønnen blev sat på et fly tidligt i morges, datteren bliver sat i et tog senere i dag, og så er den ferie slut for deres mor. De unge mennesker har ferie en måned endnu, datteren drager alene til Seattle og New York, sønnen hygger sig med kammeraterne i hovedstaden. Landmanden og folkehold er klar til at tage kartofler op, når kartoflerne er klar. Hverdagen starter langsomt op, så jeg nyder hverdagen i juli og starten af august. Pludselig er kornet klar til høst i august, og i september starter den lange kartoffeloptagningssæson. Når den er slut, så er oktober også halvvejs. Men lige nu og her nyder jeg solen og søndagen. God søndag til dig.
Jeg var ni år, da mine forældre købte en sommerhusgrund. Intet var der på den, det var blot en flad mark, men der var mindre end 100 meter ned til Limfjorden og stranden. Min far byggede selv sommerhuset, mine forældre plantede masser af træer, og jorden fra udgravning til sommerhuset blev til en høj, hvor flagstangen blev sat. Jeg har utallige minder fra sommerferier i det hus. Det samme har mine børn, de var ikke mere end 3 og 4 år, da de startede med at holde ferie hos morforældrene uden forældre.
Mine forældre havde et bålsted ved sommerhuset, og utallige snobrød er blevet bagt der. I går aftes blev de første snobrød med pølser bagt hos os, vi hyggede os. Landmanden og sønnen gryntede godt nok noget over datterens ide, men de gik med til det. Bagefter sørgede forældrene for at banke de unge i Bezzerwisser, endnu er vi de skrappeste ;-)
Sønnen blev sat på et fly tidligt i morges, datteren bliver sat i et tog senere i dag, og så er den ferie slut for deres mor. De unge mennesker har ferie en måned endnu, datteren drager alene til Seattle og New York, sønnen hygger sig med kammeraterne i hovedstaden. Landmanden og folkehold er klar til at tage kartofler op, når kartoflerne er klar. Hverdagen starter langsomt op, så jeg nyder hverdagen i juli og starten af august. Pludselig er kornet klar til høst i august, og i september starter den lange kartoffeloptagningssæson. Når den er slut, så er oktober også halvvejs. Men lige nu og her nyder jeg solen og søndagen. God søndag til dig.
lørdag, juli 20, 2013
SIDSTE FERIEWEEKEND
og sidste dag sammen med begge vores børn. Vi har nydt, at landmanden har holdt fri, der blev grillet i går aftes og spillet Bezzerwisser. Og de unge mennesker vil ikke spille med os mere, for de vandt i går for første gang ;-) Vi har spist morgenmad sammen på terrassen og nydt at have tid til at snakke sammen. Datteren og jeg har været i Vesterhavet, det var skønt, vi var ikke alene på stranden. Hold da op, folk kørte i kø hele vejen fra Pandrup gennem Hune og Blokhus og ned på stranden. Bilerne holdt tæt side om side, så lang øjet rakte. Der var rigtig gang i byggeriet rundt omkring, det er herligt at se, hvordan børn glemmer tiden, når de får en spand og en skovl og en kæmpe strand at arbejde med.
Da jeg blot skulle bade ved vandet, så var der ingen kamera med. Så du får i stedet billeder fra sidste søndag, hvor der blæste helt vildt.
Mine minder fra sommerferierne som barn er bl.a. frokost. Min mor rettede altid frokost an udenfor sommerhuset, der var altid æg, tomater og agurker. For nogle af os blev det sommetider vores morgenmad, men den fornemmelse at sidde store som små samlet om bordet med tid til at snakke, den elskede og elsker jeg, jeg er den ældste af fem, og yngste søster er 12 år yngre end mig. I dag tog vi også frokost på terrassen, der var æg, tomater og agurker og meget andet. Nu ses der Tour de France eller film på computer inde i huset, udenfor solbades der og skrives blogindlæg. Denne dag skal nydes i fulde drag. For sjovt nok har jeg slet ikke lyst til at komme på arbejde på mandag, det ligner mig ikke. Højst sandsynlig skyldes det en kombination af tre måneders fravær fra det daglige arbejde, feriesammenlægning med en anden afdeling, hvor vi er på deres afdeling og bevidstheden om at om to uger, så flytter vi. Det bliver hårdt, der er mange ting, der skal på plads, og der forventes (og jeg forventer det også selv, det er jo mit job), at jeg bliver en af dem, der går forrest med kampgejst og overblik. Vi skal nok klare det, det er jeg slet ikke i tvivl om, og det bliver rigtig godt, men lige nu vil jeg nyde feriens sidste weekend. God weekend til jer
Da jeg blot skulle bade ved vandet, så var der ingen kamera med. Så du får i stedet billeder fra sidste søndag, hvor der blæste helt vildt.
| Blokhus strand, livredderstationen |
Mine minder fra sommerferierne som barn er bl.a. frokost. Min mor rettede altid frokost an udenfor sommerhuset, der var altid æg, tomater og agurker. For nogle af os blev det sommetider vores morgenmad, men den fornemmelse at sidde store som små samlet om bordet med tid til at snakke, den elskede og elsker jeg, jeg er den ældste af fem, og yngste søster er 12 år yngre end mig. I dag tog vi også frokost på terrassen, der var æg, tomater og agurker og meget andet. Nu ses der Tour de France eller film på computer inde i huset, udenfor solbades der og skrives blogindlæg. Denne dag skal nydes i fulde drag. For sjovt nok har jeg slet ikke lyst til at komme på arbejde på mandag, det ligner mig ikke. Højst sandsynlig skyldes det en kombination af tre måneders fravær fra det daglige arbejde, feriesammenlægning med en anden afdeling, hvor vi er på deres afdeling og bevidstheden om at om to uger, så flytter vi. Det bliver hårdt, der er mange ting, der skal på plads, og der forventes (og jeg forventer det også selv, det er jo mit job), at jeg bliver en af dem, der går forrest med kampgejst og overblik. Vi skal nok klare det, det er jeg slet ikke i tvivl om, og det bliver rigtig godt, men lige nu vil jeg nyde feriens sidste weekend. God weekend til jer
fredag, juli 19, 2013
INTENTIONEN VAR DER
men bølgerne var alligevel for høje til, at datteren og jeg havde mod på en tur i vandet. Så det blev ikke i dag, at min nye badedragt blev våd. Nu fik vi i stedet for en god gåtur og resten af dagen er blevet tilbragt i læ for vinden. Der er spist jordbær med fløde, der bliver solbadet, der læses og der slappes af. helt som en ferie skal være.
Har jeg glemt, at jeg mangler at fortælle om de sidste dage på motorcykelferien? Næh, men det kommer, når børnene er taget hjem, og arbejdsdagen banker på igen.
God fredag til dig, håber solen får lov til at tage magten fra blæsten.
Har jeg glemt, at jeg mangler at fortælle om de sidste dage på motorcykelferien? Næh, men det kommer, når børnene er taget hjem, og arbejdsdagen banker på igen.
God fredag til dig, håber solen får lov til at tage magten fra blæsten.
| Solbadning? |
torsdag, juli 18, 2013
GÅTUR, SANDSKULPTURER, DANS OG PICNIC
Det blev lige nøjagtig den gode oplevelse, jeg havde drømt om. Når Verdensballetten er lige i nærheden, så må man slå til, om man kan lide opera, ballet, klassisk musik eller ej. Sådan var holdningen her og også hos mange andre. Og når nogle af verdens bedste balletdansere danser både klassisk og moderne dans, så må selv ikke balletkyndige overgive sig.
Det er fjerde år i træk, at Johan Kobborg, dansk balletdanser og koreograf, har samlet kolleger fra Royal Ballet i London for at vise Danmark et lille let sommerarrangement. Føj dertil to dygtige danske operasangere, en pianist samt en ung dygtig violinist (og model), så får du en lækker sommercoctail.
Jeg havde valgt at købe Kulturhusets picnickurv og det fortrød jeg ikke. Med Sandskulpturfestivalens flotte skulpturer som baggrund nød vi lækker rosevin, sandwich med skaldyrssalat, skinkesalat og laks, salat med pesto og mozzarellaost, skøn kage med cremefraiche og til sidst frisk frugt. Bagefter havde vi tid til at beundre de mange skulpturer, før end forestillingen startede.
Hjemturen tog vi som på vejen ud gennem Blokhus klitplantage. Og jeg nød synet.
Det er fjerde år i træk, at Johan Kobborg, dansk balletdanser og koreograf, har samlet kolleger fra Royal Ballet i London for at vise Danmark et lille let sommerarrangement. Føj dertil to dygtige danske operasangere, en pianist samt en ung dygtig violinist (og model), så får du en lækker sommercoctail.
| Violinisten havde mistet sin bagage med koncerttøjet, men det gjorde ikke noget, han spillede stadig som en drøm |
Jeg havde valgt at købe Kulturhusets picnickurv og det fortrød jeg ikke. Med Sandskulpturfestivalens flotte skulpturer som baggrund nød vi lækker rosevin, sandwich med skaldyrssalat, skinkesalat og laks, salat med pesto og mozzarellaost, skøn kage med cremefraiche og til sidst frisk frugt. Bagefter havde vi tid til at beundre de mange skulpturer, før end forestillingen startede.
Hjemturen tog vi som på vejen ud gennem Blokhus klitplantage. Og jeg nød synet.
Abonner på:
Opslag (Atom)