tirsdag, september 19, 2017

Tjek! Knap så tjekket!

Så er kornhøsten i hus, det var med hiv og sving, og det er skønt, at vi nu kan koncentrere os om kartoffelhøsten. Min mandag startede som vanligt klokken fem, men den skulle nok være startet søndag aften. Med fem eftermiddagsmadpakker udover landmandens vanlige madpakker og et brusebad var jeg pludselig bagefter, og der var altså et tog, der skulle nås. Så morgenmaden, vanddunken og tekanden kom med, og så måtte mine medpassagerer finde sig i en sulten sygeplejerske, der nød sin morgenmad i toget.

DSC_4553

Internettet i toget var uhyre langsomt, så jeg fik kun arbejdet lidt på vej til Vejle og endnu mindre på vej hjem. Skidt pyt, jeg nåede det, jeg gerne ville nå, og ret beset har jeg vel også gjort min arbejdspligt med en dag væk fra gården på 12 timer. Heldigvis valgte jeg at gå begge veje ud til regionshuset i Vejle, det gav frisk luft og kolde tæer. Jeg var den eneste kvinder, der stod af toget i bare tæer og sandaler. Alle andre var i støvletter og dertil tykke frakker. Der er jeg altså ikke endnu, og på turen tilbage til stationen nød jeg solens varme på tæerne.

Landmanden arbejdede stadig, da jeg kom hjem, der er meget, der skal forberedes, før arbejdsdagen med fem ansatte. Jeg gjorde mig selv en tjeneste og smurte tirsdagens seks eftermiddagsmadpakker mandag aften.

Dagen i dag er gået med at være kursusleder for mine kolleger om tværfagligt samarbejde og kommunikation. Det er kursus nummer to af tre enslydende kurser, og selv om det er samme afsnit, samme underviser og samme emne, så blev kurset ikke det samme som sidst, men stadigvæk meget spændende med engagerede kolleger. Undervejs tjekkede jeg lige DMIs radar billeder i en formiddagspause, så jeg vidste godt, hvilken besked jeg ville få i telefonen, når jeg ringede hjem efter arbejde. Og ganske rigtigt, 9 mm på 1½ time, de havde lovet 0,9 mm, så kartoffeloptagningen blev stoppet, og der ventes på minimum en hel tørvejrsdag, før der igen kan køres. Nu har landmanden og jeg så spist os igennem seks madpakker, det blev aftenmaden sammen med chokolade og slik. Jeg går absolut modsatte vej af det, som jeg ved, er godt for mig. Det skal der rettes op på. I morgen.

DSC_4555

15 kommentarer:

  1. Herligt, at kornet kom ind!!!
    Jeg har tænkt meget på, om det nu lykkedes.
    Har kartoflerne taget skade af al den regn?

    SvarSlet
    Svar
    1. Farmer, vi var også spændte, men det lykkedes. Det sidste spørgsmål kan jeg faktisk ikke svare på endnu. De kartofler vi har fået op, er fra marker, hvor der ikke var så fugtigt.

      Slet
  2. Vi er nogle mærkelige nogen, - hvorfor gør vi ikke bare det, der er bedst for os?
    Hvor er det skønt, at I har fået høsten ind. Det må være svært at køre i kartoffelmarkerne med alt det vand, der er kommet. Jeg krydser fingre for tørvejr og sol til jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det er vist nærmest en naturlov, at vi ikke gør :-)
      og tak, vi håber også.

      Slet
  3. Dejligt, I fik høsten i hus, så kan vi krydse fingre for, at vejret holder, hvad vejrudsigten lover og bliver godt, så I kan hive nogle kartofler op i de kommende uger. Jeg har netop fået en ny bog hjem, som gør op med forestillingen om, at 'viden + vilje => handling'. Sådan er det slet ikke, skriver forfatteren, og så er jeg iøvrigt ikke nået længere, men det passer da vist fint på dig en gang i mellem ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, i følge landmanden i huset skal der mindst 14 dages tørvejr til for at rette op på skaderne, så vi håber.
      Åh ja, det hænger absolut ikke sammen altid, faktorer omkring en spiller også en, som f.eks manglende søvn ;-) Men nu skal det være. Jeg har det jo allerbedst, også søvnmæssigt, når jeg tænker over kosten og får gået ture og styrketrænet.

      Slet
  4. Tillykke med kornet. Vel er det hårdt at høste, men du har det heller ikke let: 12 timers arbejdsdag og så et bjerg af madpakker. Pyha! Det er godt, du er så glad for dit arbejde, og at det giver dig så megen tilfredsstillelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Eric, jeg vil sige at jeg godt forstår at jeg er træt i denne tid :-) Og jeg er heldigvis stadig meget glad for mit arbejde.

      Slet
  5. Hanne, sådan beskrev landmanden det også. Jeg sad i et auditorium uden vinduer, så jeg kunne ikke fornemme det.
    Vi er også taknemlige for at det er i hus.

    SvarSlet
  6. Jeg tænker rigtigt meget på de landmænd der ikke har fået høstet. "Vi" piber lidt her på øerne, men vi er udmærket klar over, at vi er heldigere stillet end mange andre. Især Nordjylland er hårdt ramt. Jeg har i dag hørt rigtige kedelige historier om flere høste, der er gået helt tabt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Pia, jeg tror det ser slemt ud mange steder i Danmark, desværre.

      Slet
  7. Det var godt - og så alligevel ikke helt godt, men kartoflerne kan trods alt nok bedre vente end kornet ...
    Du lever da også et lidt hårdt liv indimellem, Lene - lige nu har du 1½ fuldtidsarbejde :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det var godt at få kornet i hus, så skal det ikke fylde tankerne. Måske er det mest tankevirksomheden der har 1½ fuldtidsarbejde .-)

      Slet
  8. Godt kornet kom i hus :) vi venter også på tørvejr, for vi skal have malet resten af træværket på huset - vi må vente sammen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. S, jeg håber for jer og os, at tørvejret vil bide sig fast i Danmark :-)

      Slet