Det føles godt

Traktorerne brummede omkring mig, siden sidst på formiddagen kunne jeg også høre mejetærskerens lyd i det fjerne. Lyden akkompagnerede mig i mit udendørs arbejde, jeg har langt om længe fået fjernet svalernes efterladenskaber på solbænk og fliser samt luget foran stuehuset. En vis forhenværende tømrer lover mig hvert år, at der kommer en tynd træbjælke op under svalerederne (et trick vi i tidernes morgen så i Bon Bonland), så de kan leve i fred, og jeg kan blive fri for svineri. Landbruget har det med at komme i vejen for den plan. Og så smågriner jeg lidt i det skæg, jeg ikke har, for lovet og lovet er måske så meget sagt, han har sagt ja, når jeg har mindet ham om det, men så kan jeg jo spørge mig selv, om det ja kommer pr refleks eller har været omkring hjernebarken og blevet lagret i hukommelsen? Jeg kender godt svaret, jeg har trods alt været en del af landbruget i snart 34 år.

I går valgte jeg at fokusere på ikke at gå på nettet hele tiden og ikke kigge bevidstløs ind i en serieskærm (det er normalt det jeg orker). Jeg kom som sagt ud, jeg fik lånt bøger og læste flere af dem, jeg smurte madpakker og gik ned til kornmarken med dem, jeg lavede aftensmad og vaskede tøj. Det føltes godt, så jeg vil forsøge at følge samme opskrift i dag. Jeg håber, at de byger, der er lovet, vil gå udenom os. Vi kan nå langt med kornhøsten, hvis bare …

Hjernen er allerede i gang med planlægge aftensmad i dag og i morgen, måske er der en mere, måske er der to mere til eftermiddags og aftensmadpakke samt sen varm aftensmad, måske bliver der bare os to (og i det sidste tilfælde hedder det rester). Jeg skal til Vejle til møde i morgen, hvor jeg tager hjemmefra klokken seks og først er hjemme ved halv otte tiden om aftenen. Det harmonerer dårligt med et travlt landbrug med lange dage med behov for mange madpakker. Pyt, det må jeg organisere mig ud af.

En af de bøger jeg læste, eller rettere fik læst færdig, var Svend Brinkmanns Stå fast. Hvor jeg tidligere ikke har været imponeret over den, fik min velvilje over for de meninger, han kommer med i interviews, mig til at få læst den færdig. Jeg tror det, der irriterede mig, måske netop er det faktum, at han valgte at skrive bogen på samme måde som selvhjælpsbøger, den genre han gør op med, og da jeg ikke kan fordrage selvhjælpsbøger, så gjorde det det svært for mig at læse hans bog. Bagefter fandt jeg en udsendelse på DR2, hvor man fulgte SB i tiden omkring hans nye udgivelse Gå Glip. Det er tydeligt, at han på den ene side er glad og nok også beæret/benovet over al den virak og fokus, der er på hans budskab. På den anden side har han det svært med det, for nu er han netop blevet guruen, ham man følger for at få et godt liv. Lige nøjagtig det han opponerer mod.

Det er tydeligt at han, som trods sin unge alder, virkelig har forsket og publiceret meget, bliver lidt irriteret over, at det eneste offentligheden har fokus på, er de sidste tre letlæste bøger. Samtidig med at han godt forstår det, fordi forskning ofte er tungt og svært at forstå for de fleste af os, også journalister, som gerne skal have enkle punchlines. Jeg læste et interview med ham, hvor han siger, at det da er et problem, at der aldrig før er publiceret så meget af den forskning, der foregår, men ingen læser det. Forskerne skal publicere så meget som muligt i diverse højt estimerede tidsskrifter, fordi universitetet bliver belønnet for hver artikel. Det får mig til at tænke på den artikel, jeg sammen med to andre skal skrive, for hvor skal den publiceres? Jeg skal da ikke lægge skjul på, at det for mig vil være betydningsfuldt, hvis den blev optaget i et velanset international tidsskrift, men egentlig var det vel bedre, at den kom i et tidsskrift, som faktisk blev læst af sygeplejersker? Sv mit eget fagblad bliver ikke læst af mine kolleger, de er for trætte, når de kommer hjem. Så det er sådan nogen som mig, der skal formidle tidskrifternes budskab.

Landmanden er gået ud for at gøre mejetærskeren klar, jeg tjekker radarbillederne, vi skal vist være heldig, hvis bygerne går forbi os. Gid de måtte opløse sig, så det kun bliver en snert af en vanddråbe, der falder. Nu må jeg hellere komme i gang med denne arbejdssøndag, som jeg håber, det bliver. God søndag til dig.