tirsdag, september 12, 2017

Det føles underligt

og det er ikke, som det plejer at være. Farmer skriver lidt om det på sin blog, og han har et herligt billede af hund og kat, som er dem, der formår at udnytte den uvante situation optimalt. Jeg har en landmand, som ikke kan køre i markerne, der kan ikke høstes, der kan ikke tages kartofler op, for der er ganske enkelt for vådt til at køre. Og det kan vi ikke gøre noget ved, så det behøver jeg ikke bruge mere tid her på bloggen til at skrive om.

DSC_4516

I går tog jeg en tur op til sommerhuset, for vejret var jo dejligt og tørt (det varer bare aldrig mere end en dag, så regner det igen). Jeg skulle aflæse vandmåler og benyttede chancen til at gå en tur i Blokhus Klitplantage. Sjælen kom i vater, vejrtrækningen blev så dejligt forpustet, tankerne fik lov til at flyde og jeg nød den times motion. Undervejs kom jeg forbi Panasonic i Hune, og modsat hans kolleger i Gentofte og nærtliggende centre, så havde han en ny oplader til mit kamera. Den anden er forsvundet, hvordan den kan forsvinde,forstår jeg ikke. jeg havde den med, da jeg flyttede i sommerhuset i sommer, men væk er den. Nu kan jeg få ladet op og komme til at bruge mit kamera igen. Det tager bedre billeder end mobilen gør. Til gengæld kan min mobil redde mig, når jeg glemmer min pung derhjemme. Jeg kunne betale for min oplader og jeg kunne også handle ind i Spar med Mobile Pay, hvorimod laksen hos fiskehandleren må vente til en anden dag.

DSC_4517DSC_4518

Tirsdagens fridag er startet med at køre min bil på værksted, helt ærligt havde jeg set frem til en time i deres sofa med godt læsestof, men jeg tog fejl. De sendte mig hjem med en lånebil, fordi det ville tage længere tid end først beregnet. Øv. Så må jeg lege ventetid herhjemme og sætte mig med en kop te og den litteratur, jeg gerne ville læse, inden næste punkt på fridagslisten.

DSC_4521DSC_4523

God tirsdag til dig.

12 kommentarer:

  1. Tak fordi jeg lige fik lidt vesterhavsluft i håret! Elsker din formulering om at sjælen kom i vater... ❤️ Og smuk Lyng, i øvrigt!

    SvarSlet
  2. Øv for jer med al den væde. Det må være så frustrerende.
    Du har så til gengæld kunnet nyde den fine eftersommerdag på jeres skønne sted. Det er alt for længe siden, vi har været på ferie i Nordjylland. Forleden læste jeg lige om Hanstholm Vildtreservat, hvor de anlægger nye stier - det kunne da godt passes ind sammen med Blokhus klitplantage m.m. på en sommerhusferie eller forlænget weekend.
    Sikke flotte lyng, du kom forbi. De står vist flot i øjeblikket.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, frustrerende er det, men vi kan jo ikke gøre noget ved det.
      Hvis du kommer herop, må du give lyd fra dig. Her er mange gode stisystemer at vandre på. Jeg må lige tjekke Hanstholms ud, skal have min to søstre med på vandretur :-)

      Slet
    2. Tak, vi skal først finde en dato, det i sig selv er en kunst :-)

      Slet
  3. Reagerede lige som Maude med sjælen i vater :-)
    Surt med det regn - og synd for jer. Her er fejret sådan set fint, men der kommer nogle korte byger og ødelægger den smule tørring, der måtte have været.
    Den ekstra fritid, I så får sammen, kan formentlig ikke engang nydes, fordi I hele tiden har den (manglende) høst i tankerne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, dejligt at jeg kunne finde et godt billedord :-)
      Her skinner solen også, og så håber jeg, og kort efter kommer en heftig byge. Vejrudsigten skifter som vinden blæser, lige nu lover den tørvejr torsdag, fredag og lørdag. Vi har en kornmark, der virkelig trænger til at blive høstet, så vi håber.
      Jørn er faktisk god til at håndtere det her, han finder på andre ting at lave, men træls er det, ingen tvivl om det.

      Slet
  4. Jeg håber, at Jeres vejrudsigt holder mht. de gode høstdage forude.
    Her skal vi have en ordentlig gang blæst og regn lige om lidt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Farmer, næh de har ændret det igen. Det regner nu, og så skulle der blive tørvejr de næste to dage, og så regn igen lørdag formiddag.
      Håber I nåede at få sået det I skulle.

      Slet
  5. Det er surt, vi skal have så meget møgvejr. Og så skal vi endda ikke pive, for det er jo ingenting i forhold til, hvad vejret udsætter folk for andre steder på kloden. Jeg er i den sammenhæng meget glad for, at min far for længst er pensioneret, for han var - i modsætning til din Landmand - slet ikke god til at håndtere vejr, der drillede.
    Dejligt, du trods alt fandt nogle tørre stier at gå tur på. Ja, sjæl i vater er et virkelig godt udtryk :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, det er jo ingenting i forhold til andre steder. Og sådan er der så amnge ting, som er mindre her i Danmark, det er alligevel træls. jeg er bekymret for de landmænd, som er afhængig af en indtægt for ikke at skulle gå fra gården. Og min landmænd er god til at parkere det, men bliver det ved, vil jeg nok kunne mærke det.
      Og tak, jeg er glad for at I kan lide det udtryk :-)

      Slet