Så er jeg landet i min sofa

og bortset fra en enkelt hundeluftning, så har det været mit faste holdepunkt hele aftenen. Forrige nat blev en af de korte, hvad angår søvn, og arbejdsdagen en af de lange. Vi har haft tværfaglig temadag og eftersom det er min vision, som efter en del år langt om længe er gået i opfyldelse, så har jeg været meget spændt på både oplægsholder og kollegernes reaktion.

De var begejstrede og syntes, de kunne tage flere budskaber med hjem. Der forestår et stort arbejde, når alle tre enslydende dage er afsluttet. Jeg skal samle trådene og beskrive alle de tanker og ideer, der er opstået og sammen med en gruppe sætte både i vandet, så vores gode tværfaglige samarbejde kan blive endnu bedre.

Så mørkt er det nu klokken seks om morgenen.

Gospelkoret måtte synge uden mig i aften, igen, for det var for farligt at køre i bil, når man er så træt, som jeg er/var. Landmanden og hunden blev spist af tidligt, landmanden skulle til møde, huset blev gjort klar til rengøring i morgen, postkasse blev tjekket (sammen med luftning af hund), og så faldt jeg i søvn over en kop te og en film. Landmanden har strenge ordrer i sådanne tilfælde om ikke at vække mig, for så kan jeg ikke sove igen. Men jeg vågnede nu af mig selv, da han kom hjem. Kroppen reagerede kraftigt på det sidste døgns strabadser, så det føltes, som om jeg var syg. Det hjalp en portion A38 med banan og hjemmelavet mysli dog på, så nu føler jeg mig hjemme i min krop påny.

Trappete sammen, mens vi venter på flere dages tørvejr

Søvnen indfinder sig nok ikke foreløbig, så jeg vil favne mit skøre sovemønster og finde på noget andet at lave.

PS Min lille fridagsseddel fra i går gjorde sin virkning. Målsætningen var ét skab, jeg fik taget alle skabene i badeværelset, to fyldte bæreposer blev smidt ud og en bærepose med alskens medicin står klar til at komme derhen, hvor det nu skal hen.