Det er sådan en dag

jeg ikke skal skrive blogindlæg, for det kommer alt for nemt til at handle om, hvordan jeg har det lige nu. Efter aftale med min leder mødte jeg først kl. 9.30 til et møde, fordi jeg havde undervisningstjansen sammen med en diætist i eftermiddag/aften.

Jeg ved ikke, hvad der gik galt. Allerede inden jeg kom hjemmefra, havde jeg en følelse af ikke at være udhvilet på trods af over syv timers søvn. Den følelse har fulgt mig hele dagen. og i dag var sådan en dag, hvor rigtig mange af mine kolleger gerne ville drøfte problemstillinger med mig. Og det elsker jeg, men min tid var sparsom.

• Møde fra 9.30 – 11.30,
• sparringsmøde med to kolleger fra 11.30 – 12.15 om pjecer,
• en hurtig frokost,
• en hurtig beslutning om at hjælpe en patient (og min kollega), der var på vej til at skulle hjem og som lige manglede at få medicin med og som jeg havde været sygeplejerske på for nogle dage siden, 
• en gennemlæsning og feedback på to pjecer i udarbejdelse,
• fremskaffelse af papir til næste møde,
• møde fra 13.30 – 14.30,
• besvarelse af mails,
• samtale med en patient om at deltage i morgen formiddag, hvor studerende på tværs af fag plejer og behandler en patient. Patienten kunne slet ikke tage stilling til dette, skulle sådan på toilettet, så det blev mit fokusområde i stedet for (kollega fik tjansen at snakke med patienten bagefter)
• læsning af fagartikel
• klargøring til undervisning
• to timers undervisning af patienter og pårørende om kost og kolesterol ved diætist og noget om det at have en blodprop ved mig
• hjem gennem skumringen med te i kanden
• hjemme klokken 19.30, ingen landmand, alt var mørkt, ingen svar på mobilen (højst sandsynligt en død mobil)
• udpakning af vareindkøb, som heldigvis var klaret på vej til arbejde
• tømme opvaskemaskine, vaskemaskine, rydde op til rengøring i morgen
• en træt landmand kom ind, så der blev varmet rester til ham og lavet te. Nu sidder han og slapper af
• jeg mangler at få smurt madpakker til i morgen
• det må jeg hellere få gjort

Hovedet er mere klart og jeg ser frem til en time i sofaen med en serie. God aften til dig,

min restemad, jeg elsker risengrød, så det fik landmanden ikke.