Husk nu de gode intentioner

Det er nemt lige der, hvor man er ved at falde i søvn, at opstille gode mål for hverdagsfridagene, der kommer. Det er straks sværere at komme i gang med dem på en våd og mørk mandag morgen. Så jeg er startet langsomt op ved computeren, som er mit foretrukne fristed, med at få små huskenoter elimineret. (hmm, sproget.dk siger eliminere mest bruges om uønskelige ting, det er så ikke tilfældet her)

Hus og have trænger VIRKELIG til min kærlige hånd, og jeg GIDER virkelig ikke. Det er ikke sådan, at der ikke ser ordentligt ud, for det gør der. Jeg er eminent god til overfladerengøring/oprydning. Min frugthave har ikke set skyggen af mig siden før sommerferien, landmanden plukkede heldigvis blommerne, og resten af bærrene er blevet overladt til fugle og andet godtfolk. Jeg nåede aldrig om bag gården for at få plukket. De krukker/højbede, jeg drømte om skulle pryde min gårdsplads, er aldrig kommet længere end til min hjerne.

Den kjole, jeg godt gad sy, er også kun i min hjerne. Den orden, jeg godt gad have i skabene i badeværelse, bryggers, soveværelse og andre værelser, er også kun tankespind i min hjerne. Jeg ORKER det ikke, og jeg forsøger virkelig at omfavne og rumme den ugidelige Lene. For jeg har jo lavet så meget andet, men det irriterer mig, at jeg ikke kan finde energien til disse gøremål og i stedet for hele tiden sørger for at få det, der skal gøres, gjort og så falder i en bog, en serie, bloglæsning eller arbejdsrelaterede gøremål på mine fridage.

Men i går gjorde jeg noget af det, jeg gerne vil. Jeg lokkede landmanden med på en køretur for at få et af mine gavekort indløst. Først talte vi om motorcykel, men vejret har jo været og er stadig meget ustabil, så vi endte i landmandens varebil (så kunne Ayla også være med). Og det var godt, for vi kørte i heftige byger, ingen byger, solskin, heftige byger …

Softicen fra Vebbestrup Mejeri var bare god. Jeg var dog så forgrínt, for da vi kom derned, så stod folk i kø. Der var en stor parkeringsplads fyldt med biler, og folk guffede softice i sig mellem bygerne. Det havde jeg ikke lige forestillet mig på en regnvåd søndag i september. Jeg forstod dem godt, da jeg først så prisen og siden smagte isen. En stor softice kostede 14 kroner! Med drys blev det 19 kroner. Det er jo helt vildt. Jeg havde troet, at vi for mit gavekort kunne få to store is, og så var det det.  Vi havde ikke køleboks med, så resten af gavekortet blev ikke omsat til literis, men derimod god lakrids med chokoladeovertræk.

Det blev ikke til gåture i Rold skov pga regnen, men vi fik kørt på alle de små veje gennem skoven ned til Vebbestrup, og hjemad gik turen ind i min mors barndomsland med Ravnkilde, Årestrup og Oplev. Teen snuppede vi, da vi kom hjem, og jeg har seriøst aldrig været så mæt af en stor softice før, denne is smagte og fyldte godt i maven og sanserne.

Lyset er kommet lidt frem, mens jeg har fået ordnet arbejdsrelaterede mails, som ikke kunne vente til på onsdag, og så det her indlæg. Nu mangler jeg landbrugets kontordel, det kan heldigvis også klares ved computeren med en kop te i hånden. Mandagsfridagsstart som jeg kan lide det. God mandag til dig.